Krig i Ukraine
Læsetid: 9 min.

Sanktionerne mod Rusland har skabt inflation og kø ved hæveautomaterne. Her er fem mulige scenarier for udviklingen

Vesten har den seneste uge indført en række hårde økonomiske sanktioner mod Rusland. Men hvad kan man håbe at få ud af strategien på længere sigt?
De veluddannede russere i de store byer følger de uafhængige mediers dækning og vil derfor se sanktionerne som en reaktion på invasionen, siger ruslandsforsker Sinikukka Saari. Men det gælder ikke i samme grad befolkningen uden for de store byer. På billedet bliver en kvinde anholdt i Moskva ved en demonstration imod invasionen af Ukraine.

De veluddannede russere i de store byer følger de uafhængige mediers dækning og vil derfor se sanktionerne som en reaktion på invasionen, siger ruslandsforsker Sinikukka Saari. Men det gælder ikke i samme grad befolkningen uden for de store byer. På billedet bliver en kvinde anholdt i Moskva ved en demonstration imod invasionen af Ukraine.

Natalia Kolesnikova

Moderne Tider
5. marts 2022

Sanktioner mod centralbanken.

Sanktioner mod præsident Vladimir Putin og hans inderkreds.

Sanktioner mod oligarker og olieraffinaderier, mod finanssektoren og flyselskaberne, og en udelukkelse af flere russiske banker fra det internationale betalingssystem SWIFT.

Den seneste uge har EU og USA indført en række historisk hårde sanktioner mod Rusland som reaktion på landets invasion af Ukraine. De første blev vedtaget allerede på dagen for invasionen, mens der i dagene efter løbende er blevet føjet nye sanktioner til listen.

Det vil ifølge en fælles udtalelse fra statslederne i EU få den konsekvens, at Rusland »isoleres yderligere« fra verdensøkonomien. Men hvilke konsekvenser vil sanktionerne få uden for økonomien – for borgerne og for styret, for det russiske samfund og for verden omkring det? Ikke mindst: Hvilken betydning vil sanktionerne kunne få for de kommende uger og måske år i Ukrainekrigen?

Vi har talt med en række danske og internationale økonomer og ruslandskendere og skitserer her en række mulige scenarier for, hvor sanktionerne kan føre Rusland og verden hen.
 

Scenarie 1: Sanktionerne skaber vrede i befolkningen – og måske et øget pres på Putin

Den seneste uges sanktioner rammer hele det russiske samfund.

På den måde er der ifølge Mathieu Boulègue, analytiker ved den britiske tænketank Chatham House, tale om et skifte i Vestens sanktionspolitik over for landet; hvor man tidligere er gået efter personer i toppen af det politiske system, rammer man med de nye tiltag også den brede befolkning.

Man håber ifølge Boulègue at få befolkningen til at vende deres vrede mod Kreml og kræve forandringer i det politiske system – men befolkningen kan i stedet ende med at rette deres vrede mod Vesten. 

Boulègue kalder strategien »risikabel«. 

Ifølge Konstantin Sonin, professor i økonomi ved Chicago University og tidligere vicerektor ved den prestigefulde Higher School of Economics (HSE) i Moskva, er den mere end det: Præmissen om, at utilfredshed i befolkningen vil føre til forandringer i samfundet, er »meget betænkelig«.

»Jeg var barn og teenager i Sovjetunionen, og dengang var den økonomiske situation langt værre. Folk var utilfredse – men ingenting forandrede sig,« siger han.

Sonin befinder sig i Moskva, hvor han i den forgangne uge har haft problemer med at betale uden kontanter. Hundredvis, hvis ikke tusindvis har stået i kø for at hæve penge i bankernes pengeautomater. Ifølge Sonin kan den økonomiske krise i Rusland allerede i år betyde en nedgang i økonomien på mellem fem og ti procent, og det vil medføre en stigende utilfredshed i befolkningen.

»Men det handler ikke om, hvorvidt folk er utilfredse, selvfølgelig er de utilfredse, det handler om, hvorvidt de kan gøre noget med deres utilfredshed. Tænk på Lukasjenko (der styrer Belarus med hård hånd, red.): Alle hader Lukasjenko, og alle ved, at alle hader ham, men han kan alligevel sætte tusindvis i fængsel og fastholde magten,« siger Sonin. 

Samtidig bliver sanktionerne opfattet forskelligt af befolkningsgrupperne rundt omkring i Rusland. Det fortæller Sinikukka Saari, der forsker i russisk politik ved det udenrigspolitiske institut i Finland. Den veluddannede del af befolkningen i de store byer følger med i dækningen i uafhængige medier, hvor krigen udlægges som en russisk invasion, og de vil derfor se sanktionerne som en reaktion på invasionen, hvilket ifølge Sinikukka Saari vil få mange af dem til at vende deres vrede mod styret. Men en stor del af russerne uden for de store byer har ifølge den finske forsker kun adgang til de statslige medier, hvor krigen slet ikke omtales som en krig, men som en militær operation, der skal hjælpe befolkningen i Donetsk og Lugansk.

»Så når de oplever de her meget hårde sanktioner og ikke kan finde nogen god forklaring på, hvorfor de rammer Rusland, vil de måske vende deres vrede mod Vesten,« siger hun.

Den vurdering deler Mathieu Boulègue fra Chatham House. Ifølge ham bebrejdede et flertal i den russiske befolkning Vesten for sanktionerne mod landet efter annekteringen af Krim i 2014.

Vestens hensigt var at »tilintetgøre« Rusland, mente et flertal af russerne ifølge Mathieu Boulègue. 

Den almindelige russer har dog også mulighed for at navigere uden om de statslige mediers propaganda, påpeger Jørgen Staun, lektor og ruslandskender ved Forsvarsakademiet. 

»Hvis informationsstrømmen ud af Ukraine kan fortsætte ensartet og uhindret, så får de almindelige russerne også billederne, som viser masser af civile døde og dræbte russiske soldater at se. Det vil gøre det vanskeligt for den russiske regering at tøjle den utilfredshed, der vil opstå i den russiske befolkning,« siger han. Mange russere er trænede i at bruge internettet til at få adgang til informationer, understreger han.  
 

Scenarie 2: Sanktionerne fører til en paladsrevolution

Det er ikke et officielt mål. Men ifølge flere kilder er det håbet i EU og USA, at sanktionerne mod Rusland kan føre til, at folk omkring Vladimir Putin presser ham fra magten.

»En paladsrevolution,« som Mathieu Boulègue siger. 

»Det er for tidligt at sige noget om muligheden for det endnu. Men det kan gå meget hurtigt, hvis modstanden mod Putin vokser blandt personerne omkring ham.«

Det store spørgsmål er ifølge forskerne, om nogen omkring Putin er i stand til at lave en sådan revolution. Det tror hverken Mathieu Boulègue eller Kadri Liik, som er analytiker ved European Council on Foreign Relations, på. De få personer, som er i en position, hvor de kan påvirke præsidentens beslutninger, har ifølge Liik formentlig kendt til hans planer om at invadere Ukraine, og derfor kunne de have udfordret Putin tidligere.

»Men de valgte ikke at gøre det,« siger hun.

Jens Worning, som er udenrigsanalytiker ved Kristeligt Dagblad og tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, mener ikke, det er utænkeligt, at eliten i Rusland på et tidspunkt får nok. Han forventer, at der – i takt med at krigen fortsætter, og de økonomiske sanktioner presser både staten og den almindelige russer – vil komme flere sociale protester. Og griber de om sig, kan det gøre Rusland svært at regere:

»Det kan skabe en situation, hvor man i eliten begynder at kigge sig omkring og tænke over, hvad man så skal gøre. Bare siden i lørdags er der mange i eliten, som synes, at det her er en vanvittig beslutning – der er bestemt ikke enighed og opbakning, han har bare magten til at gennemføre det, og det accepteres for nu. Der er meget mere uro, og det er langtfra det hele, der kommer ud til offentligheden,« vurderer han.

Derfor kan Putin komme til at stå i en legitimitetskrise i forhold til både befolkningen og eliten, vurderer Worning.
 

Scenarie 3: Sanktionerne opfattes som en krigserklæring

Ingen i Vesten ønsker en krig med Rusland. Derfor sender NATO hverken soldater på slagmarken eller fly i luften for at forsvare Ukraine. I stedet forsøger man at presse russerne med sanktioner. Men i takt med at sanktionerne er blevet flere og hårdere, er det blevet et presserende spørgsmål, om de kan blive opfattet som en krigserklæring i Moskva.

Ifølge Mathieu Boulègue er det i en vis forstand allerede sket.

»Truslen om atomvåben har fra Ruslands side været et svar på sanktionerne mod centralbanken. Man siger: I skal ikke true os. Men det eneste, de kan gøre, er at eskalere retorisk ved at true med atomvåben,« siger han.

Samtlige af de kilder, vi har talt med, er enige om, at sanktionerne har været nødvendige. Men de har ifølge Mathieu Boulègue samtidig betydet, at vi i Vesten skal håndtere et tiltagende frustreret Kreml, og som han siger: »Et frustreret Kreml er ikke noget, man skal tage let på.«

Jens Worning, den tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg, ser en risiko for, at den nuværende situation kommer ud af kontrol:

»Fordi Rusland er så binært fyret op med økonomisk sammenbrud hjemme og en svær krig ude, kan det skyde i alle retninger i desperation. Derfor er det vores opgave at inddæmme konflikten til Ukraine,« siger han.

Worst case-scenariet er, at situationen eskalerer til en krig, som bevæger sig ind i EU- og NATO-landene.

Jørgen Staun fra Forsvarsakademiet vurderer imidlertid, at Putin er meget bevidst om sin samlede militære kapacitet og derfor næppe er interesseret i at udvide kampzonen: »Jeg kan ikke se, at der kommer krig mellem NATO og Rusland lige nu. Han har simpelthen hænderne fulde,« siger Staun.
 

Scenarie 4: Sanktionerne fører til en forhandlet fred – eller afskrækker Rusland fra yderligere aggressioner

Der har i flere år været sanktioner mod Rusland.

Efter annekteringen af Krim i 2014 indførte EU en række sanktioner, som blandt andet omfattede handelsforbud og indrejsebegrænsninger for udvalgte personer. Men de nye sanktioner er fundamentalt forskellige fra tidligere, siger Mathieu Boulègue.

»Siden begyndelsen af krisen for to måneder siden har vi set sanktionerne ændre sig fra at handle om at påvirke Kreml til at handle om at afskrække,« siger han.

Et mål med de hårde sanktioner kunne være at få Putin til at forhandle og efterfølgende trække sig tilbage fra Ukraine.

Men det er ifølge Mathieu Boulègue og flere andre eksperter ikke realistisk.

»Det er klart for alle i Moskva, at man står over for et meget stort pres,« siger analytiker Kadri Liik fra European Council on Foreign Relations. 

»Men Putins dilemma er svært: Enten accepterer han et nederlag, eller også må han kæmpe til enden, og jeg er ikke sikker på, at han i den situation kan blive overbevist af sanktioner.«

Det betyder ikke, at det var forkert at sanktionere Rusland, siger Kadri Liik: Hvis EU ikke havde indført sanktioner, ville opfattelsen i Moskva have været, at der ikke sker noget ved at gå militært ind i nabostaterne, og at Rusland kan fortsætte med at gå i krig.

»Det er ikke moralsk acceptabelt,« siger hun. 
 

Scenarie 5: Sanktionerne og krigen fortsætter i årevis

Det sidste scenarie er måske det værste, i hvert fald hvis man ser bort fra risikoen for en konflikt mellem NATO og Rusland: At krigen fortsætter i flere år. At Rusland fortsætter sin militære offensiv og overtager by efter by, mens Vesten fastholder de eksisterende sanktioner og måske indfører nye.

Men det er ifølge flere iagttagere også det mest realistiske scenarie:

»Putin har haft nogle gode år med interventioner. Krim gik glat set fra russisk side. Interventionen i Syrien gik også relativt glat og professionelt. Man kan sige, at den anden Tjetjenienkrig i 1999 var mindre heldig, men den lykkedes jo også. Men nu står han over for en meget omfattende og altødelæggende krig i Ukraine, som kan blive langtrukken,« siger Jørgen Staun fra Forsvarsakademiet.

Skrækscenariet er ifølge Staun, at krigen kommer til at minde om den i Tjetjenien, og at Putin »jævner store dele af Kyiv med jorden, ligesom han jævnede Grosnyj med jorden«. 

Mathieu Boulègue nævner Nordkorea og Iran som eksempler på, hvor Rusland kan være på vej hen. De to lande har i årtier været underlagt hårde sanktioner fra Vesten, og ifølge den britiske forsker kan russerne ende med at befinde sig i den samme situation.

Det kan skabe et mere isoleret og endnu mere autoritært regime i Kreml, hvilket man ifølge Kadri Liik allerede har set tegn på i den seneste uge, hvor der er blevet lukket ned for flere frie medier.

»Det er selvfølgelig ikke godt for Vesten. På nogen niveauer. Målet for den vestlige politik i forhold til Rusland har i årtier været at udvikle et fredeligt samarbejde. Man ønsker åbenlyst ikke autoritære regimer – af alle mulige grunde: Det er en sikkerhedsrisiko for os, det er undertrykkende for befolkningen, og selvfølgelig vil Vesten lide under det,« siger hun.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

" Målet for den vestlige politik i forhold til Rusland har i årtier været at udvikle et fredeligt samarbejde." og er det nu troværdigt ? jeg har oplevet det modsatte, vi har haft dæmoniseringskampagner og opbygning af fjendebilleder i årtier og NATO har afvist noget samarbejde med Rusland om fælles sikkerhed for begge parter, og afvist at Rusland ligefrem ville kunne komme med i NATO,
og det er jo absolut ikke fordi NATO stiller høje krav om at medlemslande skal være civiliserede, have fornuftige ledere, eller have et ægte demokrati,
så jeg ser egentlig ikke anden forklaring end at USA/NATO har besluttet at de kun har brug for Rusland som den fjende, der gør NATO "nødvendig" og som bruges som legitimering af en konstant oprustning/modernisering,
at også Kina er valgt som fjende handler om at Kinas økonomi på sigt kan true USAs dominans som verdens økonomiske motor, en rolle som jo faktisk er skadelig da den gør rige lande rigere og holder de fattige fast i fattigdom.
Margit det ville gavne langt mere at holde op med at drøne rundt i privatbiler og med at flyve i ferien, og holde op med at bygge amok med beton,
men det handler så mere om klimaet end om magtpolitik, men klimaet er vigtigt det er magtpolitik ikke,
det eneste gode jeg kan se ved sanktionspolitikken er at den kan gavne klimaet ved at dæmpe væksten og forbruget i store dele af verden,
en ting er sikkert den gør ikke verden mere sikker, mere fredelig, eller mere tryg.

Morten Larsen, John Andersen, Søren Dahl, Alvin Jensen, Steen K Petersen, jens christian jacobsen, Arne Albatros Olsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

HUSK!
Sanktioner er også en krigshandling.

Martin Christensen

Jørgen Mathiasen

Vi skal ikke lave forhandlinger her. Derfor minder jeg bare lige om, at den tyske kansler på pressekonferencen i Moskva sagde, at det ikke blev i hans tid, at Ukraine blev medlem af NATO. Og heller ikke i Putins, selvom kansleren medtog muligheden af, at eneherskeren bliver siddende til han falder død om, altså i praksis evigt.

De, der derimod skal forhandle, har tre umiddelbare problemer: Putin er utilregnelig i et eller andet omfang, han stiller maksimalfordringer og udslynger trusler dagligt, og hans tid som præsident sikkert noget kortere en "evig", hvis han skal klatre ned fra træet uden en klar sejr i Ukraine.

jens christian jacobsen

Desværre er der mange ildevarslende nyheder om det militære styrkeforhold mellem Rusland, Kina og USA. Rusland og Kina er langt forud for USA i udvikling af supersoniske atommissiler som USA selv indrømmer, de ikke kan spore og skyde ned. Disse missiler er i stand til at flyve med en fart på op til March 27, dvs 27 gange lydens hastighed og det i abrupte baner uden om forsvarsmisiler o.a. USA er begyndt sidste år at udvikle satelitovervågning og et rumbaserede netronforsvar men der er langt igen før effektiviteten er til at stole på. Og kan vi stole på USA?
https://www.science.org/content/article/national-pride-stake-russia-chin...
Hvis al dette er rigtigt, og de forskellige scenarier som fremstilles i Moderne Tider bare tilnærmelsesvis er sande, kan sanktioner pålagt Rusland føre til, at den russiske befolkning bakker styret op - og accepterer et 'nødvendigt' atomangreb på først og fremmeste Europa overbevist om retfærdigheden i dette samt om egen militære supersoniske overlegenhed.
Men den klarer Mettemor og where-am-I-Biden. Ikke?

René Arestrup

Det bedste scenarie for os i Vesten er at regimet falder. Og jo før jo bedre. Om det sker som konsekvens af en paladsrevolution eller folkelig opstand - eller en kombination - er for så vidt underordnet. Bare det sker.

Putin er utilregnelig og hans irrationalitet er ultimativt en trussel mod verdensfreden. Derfor er det - bortset fra de menneskelige tragedier - næsten vederkvægende at iagttage hvordan hans krigsmaskine synker stadig dybere ned i den ukrainske sump.

Han har selv indledt begyndelsen til enden. Det er kun et spørgsmål om tid.

uffe hellum, Torben Bruhn Andersen, Rikke Nielsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

David Trads fortalte forleden i P1 om et møde med en russisk morlil ude på landet, der rakkede Jeltsin ned. Han spurgte hende så hvem hun ville stemme på ved det kommende valg, og hun svarede 'Jeltsin.' Trads spurgte overrasket hvorfor, og hun svarede: 'Han har allerede røvet os'.
Spot on. Derfor vil den russiske befolkning ikke afsætte Putin.

Poul Anders Thomsen

Det næste vi skal gøre er at tilbyde amnesti til russiskesoldater, som frivilligt og uden kamphandlinger overgiver sig til ukrainerne. Hvis først de russiskesoldater lærer at der er et liv til dem i Vesten, hvad skal de så blive i den røde hær for!

"Det bedste scenarie for os i Vesten er at regimet falder.... Putin er utilregnelig og hans irrationalitet er ultimativt en trussel mod verdensfreden".
Men, René Arestrup og Jørgen Mathiasen, han har fingeren på aftrækkeren. Jo mere utilregnelig og irrationel har er, jo farligere. Vi må handle, så han ikke provokeres til at trykke på knappen til det ultimative ragnarok. Det har vi alle en interesse i.

Søren Kristensen

@Jørgen Mathiasen

Sanktioner er ikke krigshandlinger.
Tanks, bomber, raketter og soldater er krigshandlinger med døde til følge.
Sanktioner er et forsøg på at undgå væbnet konflikt.

Men jeg medgiver at det lyder smart at sige: Sanktioner er krigshandlinger - fordi, det jo sagtens kan være, at sanktioner fører til krigshanlinger. Det kan også være de føre til det modsatte, nemlig fred; og det er vi jo ligesom nødt til at stole på. I hvert fald indtil videre.

René Arestrup

@Søren Dahl
'Vi må handle, så han ikke provokeres til at trykke på knappen til det ultimative ragnarok.'

Naturligvis. Problemet her er blot, at det er Putin, der svinger taktstokken - og således er det også ham, der definerer de røde linjer.

Vi kan naturligvis lægge os ned og give ham helt frie hænder til at realisere sit imperialistiske eventyr. Men jeg føler mig ret overbevist om, at det vil blive udlagt som svaghed og dermed også give Putin carte blanche til at udvide sin interessesfære ud over Ukraine.

Han har selv sagt det højt. Og hvornår siger vi så stop?

Den logiske følge af din argumentation er jo, at vi ikke må lægge ham hindringer i vejen og at vi, under indtryk af hans trusler om atom-ragnarok, må give ham alt det, han vil have.

Putin forekommer ganske vist irrationel i både ord og handling, men jeg tror han er helt klar over, at en omfattende a-krig ikke producerer vindere, kun tabere.

Derfor betragter jeg også hans skingre retorik som tomme trusler.

Du har naturligvis en uhyggelig pointe i, at en desperat despot kan presses til endnu større desperation. Derfor er det også vigtigt, at Vesten gør alt for at inddæmme konflikten i Ukraine og holder alle retræte-muligheder åbne for Putin. Indtil han - forhåbentlig - bliver væltet af sine egne.

Jørgen Mathiasen

@Søren Kristensen
Du henvender dig til den forkerte. Jeg har ikke skrevet nogetsteds, at "sanktioner er krigshandlinger."

Hvis vi i øvrigt hører nøje efter, har Putin heller ikke. Har han kaldt dem krigslignende, dog uden at erklære 3. verdenskrig. Det skulle i følge alle kyndige være fordi, han er klar over, hvad et artikel 5 tilfælde indebærer. Og det er i hvert fald ikke paranoidt.

Jan Fritsbøger

Jens Christian,
hvis man leder efter udsagn om at USA er militært underlegen på nogen områder, så massefremstilles de som legitimering af fortsat oprustning/modernisering af USAs militær,
og man kan jo altid finde, eller eventuelt opdigte en vinkel som får det til at lyde troværdigt,
vi har hørt om alle de mange tanks som Rusland har, om antallet af soldater, og nu om hypersoniske missiler,
og meningen er at vi skal glemme, at der ikke findes fredsskabende militær, eller fredsbevarende militære trusler,
og det skal for alt i verden undgås at vi indser at militær pr definition er noget farligt skidt som vi overhovedet ikke har brug for, er faktisk en god ide at ignorere al propaganda nærmest uanset om det indeholder noget sandhed og lade være med at viderebringe det,
og Hanne jeg tror din anbefaling er en fejl ;o)
men jeg kan jo selv tage fejl og det ved jeg godt, man kan kun forsøge at undgå det, selvfølgelig efter bedste evne.

jens christian jacobsen

Jan, jeg er ikke klar over hvad det er for grundløse oplysninger du mener jeg har videregivet. Hvis det er artiklen i Science, så har jeg så meget tillid til det tidsskrift, at oplysningerne om Ruslands og Kinas supersoniske interballistiske atommisiler virker troværdige. Dem har USA og NATO ingen af.