Krig i Europa
Læsetid: 11 min.

Sverige og Finland i sikkerhedspolitisk limbo: Hvordan nærmer man sig NATO uden at påkalde sig Putins vrede?

Frygten for russisk aggression er vokset i den svenske og finske befolkning efter Ukraineinvasionen. Spørgsmålet er, om folkeligt pres vil få politikerne til at opgive årtiers sikkerhedspolitiske strategi og gøre den ene ting, Rusland har sagt, de ikke må: gå efter et NATO-medlemskab
»Hvis Rusland vil invadere de baltiske lande, har de brug for Gotland på grund af øens strategiske placering,« siger seniorforsker Gunilla Herolf. Her er svenske soldater på øvelse på øen.

»Hvis Rusland vil invadere de baltiske lande, har de brug for Gotland på grund af øens strategiske placering,« siger seniorforsker Gunilla Herolf. Her er svenske soldater på øvelse på øen.

Björn Lindahl

Moderne Tider
19. marts 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Når jeg taler med mine venner, er det blevet normalt at spørge hinanden, hvad man har købt,« siger Gunilla Herolf.

Hun er seniorforsker på Udenrigspolitisk Institut i Stockholm. Og det, hendes venner køber, er ikke bøger eller tøj – det er overlevelsesgrej.

»Det er helt vildt. Rigtig mange mennesker køber store dunke med vand og alt, hvad man ellers behøver, hvis man bliver tvunget til at klare sig selv,« fortæller hun.

Det er ikke bare Gunilla Herolfs omgangskreds, der forbereder sig. Flere svenske butikker beretter om øget salg af batterier, langtidsholdbar mad, vanddunke og benzin. Og i medierne kan man finde guides til, hvor det nærmeste beskyttelsesrum er, eller hvad det er klogt at have i huset, hvis krigen kommer.

I dagene efter invasionen af Ukraine var hver tredje svensker »temmelig« eller »meget« bekymret for et militært angreb, viste en undersøgelse fra analyseinstituttet Novus. Og i Finland, der ligeledes står uden for forsvarsalliancen NATO, er tendensen den samme. For nylig kunne det finske public service-medie Yle fortælle, at 80 procent af finnerne nu ser Rusland som en aktuel trussel.

I danske ører lyder det måske som en overreaktion. For kan man virkelig forestille sig et scenarie, hvor Vladimir Putin skulle sætte militært ind over for et land i Norden?

»Det er ikke urealistisk,« mener Mikkel Vedby Rasmussen.

Han er dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og forsker i sikkerhed i Norden og Østersøen.

»Man skal ikke anstrenge sig meget for at opstille nogle scenarier, hvor særligt Finland kan ende et sted, hvor de bliver udfordret af Rusland,« siger han.

Det samme mener Sinikukka Sari. Hun er forskningsleder på det finske udenrigspolitiske institut FIIA og ekspert i finsk ruslandspolitik og russisk udenrigspolitik.

»Der er ikke nogen direkte trussel lige nu, fordi Rusland er optaget af noget andet. Men det kan der sagtens komme,« siger hun.

Så mens Danmark og Norge priser sig lykkelige for at være medlemmer af NATO, befinder Sverige og Finland sig nu i en slags sikkerhedspolitisk limbo.

For første gang nogensinde er der flertal i begge befolkninger for en indmeldelse i NATO, men regeringerne tøver. Både fordi de ved, at Rusland vil reagere stærkt på det – og fordi det ville være et farvel til den forsvarsstrategi, der har sikret dem fred og stabilitet i årtier.

Spørgsmålet er, hvor længe der er tid til at tøve.

Erfaringer med krig

For at forstå hvorfor Sverige og Finland i første omgang valgte en helt anderledes tilgang til sikkerhed og forsvar end resten af Norden, er man nødt til at kigge på landenes historiske erfaringer med krig.

Det forklarer Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, som arbejder med dansk og nordisk sikkerhedspolitik.

»Under Anden Verdenskrig kom finnerne i klemme i forhold til russerne, svenskerne klarede frisag, og Danmark og Norge blev besat,« påpeger han i sin lyngennemgang.

Finnernes ’klemme’ bestod af to krige. Først Vinterkrigen, der blev indledt med Stalins angreb på landet i november 1939 og dernæst Fortsættelseskrigen fra 1941 til 1944. Resultatet blev, at Finland måtte afgive betydelige landområder, og at hundredtusinder af finner mistede deres hjem.

Da truslen fra Sovjetunionen syntes at tage til efter Anden Verdenskrig, vurderede Danmark og Norge, at det var nødvendigt med NATO som en sikkerhedsgaranti. Man ville med andre ord ikke risikere noget efter Besættelsen. Og den strategi har vi holdt fast i frem til i dag.

Anderledes tænkte vores svenske naboer, der kom ud af krigen med helt andre erfaringer:

»Svenskerne ville ikke opgive den neutralitet, der havde fået dem igennem to verdenskrige uden at lide stor skade,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Den analyse deler svenske Gunilla Herolf fra Udenrigspolitisk Institut til dels.

Hun bruger dog et andet begreb: »Neutralitet har man under en konkret krise. Det, vi har haft siden 1992, er alliancefrihed. Og jeg ser det egentlig ikke som en strategi, jeg tror nærmere, det handler om den svenske identitet. Der er rigtig mange, der tror, at alliancefriheden har reddet os fra krig i mange år,« siger hun.

Et effektivt totalforsvar

Og så er der Finland. Med deres 1.340 kilometer lange grænse til Rusland er det ubetinget det land i Norden, der har haft Kremls magt tættest inde på livet – både under Vinterkrigen, Fortsættelseskrigen og senere under Den Kolde Krig, hvor de klarede sig igennem med det, der blev kaldt ’finlandiserings’-strategien:

»De lå i Sovjetunionens interessesfære, og derfor blev de tvunget til at lave en samarbejdsaftale med Sovjet, der i realiteten dikterede finsk udenrigs- og sikkerhedspolitik i hele perioden,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Den balancegang mellem Rusland og Vesten var definerende for Finland frem til Sovjetunionens sammenbrud. Men selv om Finland i de seneste årtier åbenlyst har stået på Vestens side, kan man stadig ikke helt ignorere naboen i Øst, siger Sinikukka Sari fra det finske udenrigspolitiske institut.

»Siden Den Kolde Krig har vi langsomt og forsigtigt nærmet os Vesten. Men vi har samtidig bibeholdt noget af Ruslands tillid, så de ikke pludselig så os som en trussel,« siger hun.

Den finske præsident, Sauli Niinistö, er også kendt for at have en udmærket arbejdsrelation til Vladimir Putin, som han med jævne mellemrum taler i telefon med. Og da Donald Trump og Vladimir Putin skulle mødes i 2018, skete det i Helsinki.

Men Finlands geografiske placering har også præget landets sikkerhedspolitiske strategi, så man modsat for eksempel Danmark fortsat har et effektivt totalforsvar, der er indrettet på at forsvare grænserne.

»Vi finner har en hær af den gamle skole og taler generelt mere positivt om vores forsvar. I Finland er det faktisk mere normalt at have været i militæret end ikke at have været det,« siger Sinikukka Sari.

»Da andre nedrustede efter Den Kolde Krig, var vi mere langsomme og konservative. Nu føler vi, at det nok var en god idé.«

Næsten NATO-medlem

Selv om Sverige og Finland har fravalgt NATO-medlemskab flere gange, har landene aldrig taget afstand fra alliancen. Faktisk er de nok så tæt på at være medlemmer, som man overhovedet kan være, mens man står udenfor, mener Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

»De har integreret deres militære styrker i NATO. Det vil sige, at de kører med NATO-procedurer, kæmper på samme måde som os og laver øvelser sammen med NATO,« siger han.

Begge lande har også deltaget som partnere i NATO-missioner og køber deres militærudstyr hos USA: »Finland købte 64 F-35-kampfly af amerikanerne sidste år. Danmark har 27. Det siger jo lidt. Svenskerne har også købt Patriot-missilsystemer af amerikanerne,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Men Rusland har flere gange i den senere tid gjort det klart, at en faktisk finsk eller svensk indmeldelse i NATO vil blive betragtet som en voldsom provokation.

»Det vil få seriøse militærpolitiske konsekvenser,« har udenrigsminister Sergej Lavrov advaret.

Og selv om den umiddelbare reaktion fra både Finland og Sverige var, at Rusland skulle blande sig udenom, gik der ikke længe, før begge lande meldte ud, at de ikke vil søge om optagelse i alliancen i den nærmeste fremtid.

»Hvis Sverige ansøger, som situationen ser ud nu, vil det yderligere destabilisere sikkerheden i den del af Europa og øge spændingerne,« som den svenske statsminister, Magdalena Andersson, sagde på et pressemøde.

Alligevel lader begge lande til fortsat at nærme sig NATO. Den svenske regering har netop annonceret, at man hæver forsvarsbudgettet til to procent ligesom budgetrammen i NATO, og den finske præsident, Sauli Niinistö, mødtes for nylig med Joe Biden, hvor de to lande drøftede et dybere sikkerhedspolitisk samarbejde.

Spørger man seniorforsker ved Udenrigspolitisk Institut i Sverige Gunilla Herolf, bevæger Sverige sig langsomt mod et medlemskab, selv om det ikke nødvendigvis bliver sagt højt:

»Ja, det tror jeg faktisk. Det er nu så åbenbart, at alliancefriheden er vældig lidt værd i sådan en situation her,« siger hun.

Hendes finske kollega Sinikukka Sari ser en lignende udvikling i nabolandet: »Der er ikke mange politiske ledere, der tør sige det åbent endnu, men man kan stadig se ændringen.«

Noget tyder altså på, at Sverige og Finland har taget hul på processen med at nærme sig et NATO-medlemskab, men vil gøre det langsomt for ikke at provokere russerne.

Men spørger man Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet er det heller ikke en risikofri vej.

»Sverige og Finland tænker nok, at de vil vente, til den værste del af konflikten er dampet af. Risikoen ved det er bare, at det ikke er sikkert, det værste damper af. Og så står de pludselig et sted, hvor de faktisk har brug for vestlig hjælp,« siger han.

Lige nu kan alle beslutninger, de svenske og finske politikere træffer, altså potentielt få store konsekvenser. Som den finske statsminister, Sanna Marin, sagde på et pressemøde om sikkerhedssituationen:

»Det er også et valg ikke at ansøge om NATO-medlemskab nu.«

Et bedre mål end Baltikum

Når forskningsleder Sinikukka Sari mener, at Finland bør tage drøftelserne om NATO meget alvorligt denne gang og ikke forpasse chancen for et medlemskab, er det, fordi hun grundlæggende ser russisk militær aggression mod Finland som et realistisk fremtidsscenarie.

»Indtil for nylig var Rusland måske ikke den nemmeste nabo at have, men vi havde trods alt lært at leve med dem. Vi troede, vi kunne håndtere dem, men nu har vi set, at det kan man ikke. At man ikke behøver at have gjort noget for at udløse det, der sker i Ukraine,« siger hun.

Det er ikke, fordi hun mener, at den hidtidige finske sikkerhedspolitiske strategi var forfejlet: Den har virket, som den skulle, indtil nu. Men efter Ukrainekrigen har situationen og risikobilledet ændret sig så dramatisk, at den må revurderes.

Sinikukka Sari tror ikke, at Putin lige nu planlægger en invasion af Finland, men man kan ikke længere afskrive, at det er en mulig risiko i fremtiden, mener hun.

Det er dekan på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen enig i. Det kan være svært at sætte sig ind i Putins tanker, men strategisk set er Ruslands interesse for Finland ikke irrationel, mener han.

»Hvis Rusland vil prøve at eskalere konflikten uden for ukrainsk territorium, så har de et valg: De kan gå efter de baltiske lande eller Finland,« siger han.

»De baltiske lande er medlemmer af NATO, så spørgsmålet er, om Rusland ville turde det. Finland derimod er ikke omfattet af et de samme sikkerhedsgarantier (navnlig alliancens artikel fem, hvor et angreb på et medlemsland betragtes som et angreb på alle, red.). Til gengæld er de et EU-land, og det betyder, at budskabet ville ramme de helt rigtige mennesker i Bruxelles.«

Derfor vil han på ingen måde udelukke muligheden for, at Rusland på et tidspunkt vil forsøge at »besætte en mindre ø« eller lave »ballade« ved den finsk-russiske grænse i den kommende tid.

En sten i skoen

Det kan være sværere at forstå, hvad Ruslands interesse for Sverige består i. De to lande deler ikke en grænse, udover i havet, og deres historier er ikke på samme måde viklet ind i hinanden.

»Vi er mere som sten i skoen på Rusland,« siger seniorforsker Gunilla Herolf.

Og den største sten af dem alle er 125 kilometer lang, ligger 90 kilometer fra den svenske kyst og hedder Gotland. En ferieø, der har fået en central rolle for sikkerhedssituationen i Østersøen.

»Hvis Rusland vil invadere de baltiske lande, har de brug for Gotland på grund af øens strategiske placering,« siger Gunilla Herolf.

»Alle ved, at man må have Gotland, hvis man vil have kontrollen over Østersøen.«

Det ved svenskerne også, og måske netop derfor lader de NATO lave øvelser på øen, hvor amerikanerne blandt andet har trænet med raketsystemer.

Selv har den svenske regering også oprustet på Gotland over længere tid, senest i januar med yderligere militære køretøjer og soldater. Og omvendt har russerne flere gange markeret sig i området, blandt andet med landgangsfartøjer nær øen og så sent som i forrige uge med fire kampfly i luftrummet omkring Gotland.

Positioneringerne omkring Gotland kan virke dramatiske, men situationen er alligevel noget anderledes end i Finland.

»Putin er ikke ude på at erobre Sverige. Det er der ingen, der tror,« siger Gunilla Herolf.

Men han vil svare igen på de svenske provokationer vedrørende NATO, forudsiger hun.

På spørgsmålet om, hvor stor risikoen for et russisk angreb i Sverige er, svarer Gunilla Herolf: »Jeg tror, den er ganske stor. Men jeg tror ikke, det vil være et stort angreb.«

Hun tror faktisk, at der snart vil komme et træk fra russisk side, men hun forventer, at det bliver en nålestiksoperation uden brug af våben:

»Det vil sikkert være et cyberangreb, noget misinformation eller måske sabotage mod vores vand eller el. Det kunne også være rettet mod banker eller betalingssystemer,« siger hun.

Og så er det måske alligevel ikke helt dumt af svenskerne at fylde deres beholdere med vand og benzin.

Ikke som Ukraine

Et af de store spørgsmål er, hvordan de andre vestlige lande ville reagere, hvis Rusland faktisk rettede et angreb mod Sverige eller Finland. Er lektien fra Ukraine, at Putin har frit spil, så længe vi ikke taler om NATO’s formelle territorium?

»Det spørger de nok også sig selv om i Rusland lige nu,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Og umiddelbart er der ikke noget, der forpligter Vesten til at gribe ind:

»Men jeg har alligevel rimelig svært ved at forestille mig, at man vil opfatte et angreb på Finland på samme måde som Ukraine. Ikke mindst fordi det ville komme i forlængelse af invasionen i Ukraine, hvilket nok vil gøre reaktionen voldsommere,« siger han.

Omvendt er reaktionen på sådan en situation ikke kun et spørgsmål om NATO’s eller amerikanernes gode vilje.

»Hvis Finland og Sverige var NATO-medlemmer, ville der allerede ligge en plan klar for, hvad man skulle gøre. Men når de ikke er, ved vi ikke, hvordan det ville foregå, og det ville klart skabe nogle praktiske udfordringer.«

Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen er enig i, at der er en relativt stor sandsynlighed for, at Vesten på den ene eller anden måde ville blande sig aktivt i tilfælde af aggression mod Finland.

»Biden har på ingen måde signaleret, at Finland er alene hjemme på samme måde som Ukraine,« siger han.

»Derfor er det en helt anden kalkule, Putin skal lave, hvis han vil gå flæsket på Finland.«

Spørgsmålet er, hvor trygge finnerne føler sig ved den udsigt.

For nylig samlede et borgerforslag om NATO-medlemskab 50.000 underskrifter i Finland og tvang dermed parlamentet til at tage debatten.

I sidste ende blev forslaget afvist, men statsminister Sanna Marin forklarede under et efterfølgende pressemøde, at diskussionen vil fortsætte, selv om en endelig beslutning ikke ligger lige for.

»Vi kommer til at vurdere konsekvensen af at ansøge og ikke at ansøge,« sagde hun. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Hvis de borgerlige partier fravrister socialdemokraterne regeringsmagten, skal Sverige hurtigt ind i Nato. Det skriver oppositionsleder Ulf Kristersson fra partiet Moderaterne i avisen Dagens Nyheter.

Margit Johansen

Nato har sagt, at Sverige og Finland kan opnå et hurtigt medlemskab, hvis de søger inden fx deres respektive grænser bliver kompromitterede af et forventet russisk angreb og medlemskab dermed forhindres. Grænserne skal være stabile og sikrede. Så mon ikke vi kan vente mindst to nye medlemsstater i forsvarsalliancen, medens de russiske væbnede styrker er optagede længere sydpå og inden Østersøen og Nordhavet fyldes med russisk materiel.

Kim Folke Knudsen, Torben Lindegaard, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

At Putin bliver provokeret af 2 nye Nato lande er vel forventeligt. Skal vi være bange eller fornuftige? Han skal stoppes jo før jo bedre. Debatten om fly fra Polen til Ukraine er vel realpolitik? Skal en civilbefolkning virkelig bære så mange omkostninger, medens vi vender ryggen til. Det er jo ikke omkostningsfrit at huse millioner af fordrevne?

Jørgen Munksgaard, Kim Folke Knudsen, Torben Lindegaard, Steffen Gliese og Dan Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Kim Houmøller får i sit seneste bidrag med få sætninger peget på nogle temmelig komplekse problemer. For at svare i overskrifter, så finder den 4-strengede hjælp til Ukraine, sanktioner, våben- , finansiel -, og humanitær hjælp, sted uden at overtræde den linje, hvor 3. verdenskrig begynder. Endog SIPRI finder det sidste klogt, som man kunne høre i Deadline, fredag.

Foreløbig respekterer Rusland også linjen, men den er overtrådt, siger NATO, hvis NATO-territoriet krænkes. Altså afgør Finland og Sverige om §5-området skal udvides, idet man ikke kan forestille sig, at NATO-landene har indvendinger: Men som altid i politik skal man tage kalender i betragtning: Det svenske valg er til efteråret, og inden man når dertil, skulle der helst være en afgørelse på krigen i Ukraine, hvor landet bevarer sin suverænitet, og en skitse til en fremtidig europæisk sikkerhedsordning. Det vil spille en rolle for de to nordiske naboer.

Jørgen Mathiasen

@Steffen G.
- Det har han nok, men nu er han bare et instrument for folk med farlige forestillinger.

De er også emnet for Nick Cohens artikel i The Observer om Putin-apologeter til venstre og især til højre:
https://www.theguardian.com/commentisfree/2022/mar/19/russia-ukraine-war...

Steffen Gliese, Jesper Frimann Ljungberg og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Sverige og Finland meld jer ind i NATO nu

Det er utænkeligt, at Diktatoren Vladimir Putin stopper med Ukraine. Perspektiverne er langt større en ændring af magtbalancen i hele Europa, hvor EU og NATO bringes til opløsning og hvor Rusland købslår med de nationer, som russerne har gjort afhængige af russisk gas. De øvrige lande køres over og indlemmes i den russiske interessesfære med militær intervention, benyttelse af 5 kolonne partier til midlertidig indsættelse af Marionetregeringer, cyberwar osv.

Rusland og Kreml ville aldrig anbringe sig selv i denne situation hvis ikke der er tale om et nøje forberedt skaktræk, hvor der skiftes fra slørende forhandlinger og manipulationer af vestlige frie nationer til militær intervention afpresning og trussel om anvendelse af hele våbenarsenalet for at kyse befolkningen til tavshed.

Den russiske fælde er lagt over årtier og tilrettelagt af inderkredsen i Kreml omkring den russiske diktator Vladimir Putin. Oligark vældet og den russiske kriminelle mafia skulle investere sig ind i den frie Verden for at anbringe sig på magtfulde positioner i GB, DE Italien, Grækenland, og Ungarn. Snedigt har man udnyttet løgnen og populismen til at trylle 5 kolonne partier op af den brune sump som skal udnyttes til at bane vejen for et antidemokratisk kaos i Europa med det helt tydelige formål at opløse den nuværende demokratiske magtorden og erstatte denne af det russiske forbrydersyndikats rå magt og vælde. Moderniseringen af den aggressive og krigsgale dybt indoktrineret Røde hær var det sidste led. Syrien var test pladsen ligesom den spanske borgerkrig var testpladsen for Nationalsocialisterne og for fascisterne i Italien. Da Rusland så hvor let det gik med at udrydde den demokratiske forår i de arabiske lande og hvor let det gik med at feje USA ud af regionen så voksede magtbegæret.

Den kaotiske og helt skøre tilbagetrækning fra Afghanistan var formentlig den dråbe, der skulle til at for at udløse ovenstående plan generobringen af Europa under russisk militært herredømme. Såvel Kina som Rusland så i Afghanistan, at USA end ikke evnede at koordinere deres tilbagetrækning fra landet med deres nærmeste NATO allierede - og hvad tænker militærstrategerne i Kreml.

Hvis det kan ske i Afghanistan et så forsmædeligt nederlag for USA, så vil det europæiske hus være let at ødelægge. Spark døren ind til det rådne foretagende og hele huset styrter sammen.

Russerne har set hvor svagt Tyskland er og midt i landet er et anseligt parti af landsforrædere det antisemitiske højreradikale AFD, som er finansieret af KGB. Dette parti skal bruges til at holde tyskerne hen til det tidspunkt, hvor det nuværende demokrati kan omstyrtes og erstattes af en russisk venlig marionetregering, der dernæst skal spilles ud mod Polen med krav om revision af grænserne fra 1945.

Det vil føre til en destabilisering af EU og af NATO, som vil gøre det umuligt for USA at komme Europa til hjælp.

Der er den nordlige variant, som også kan bruges af det russiske forbrydersyndikat til at åbne den europæiske sardindåse og tømme indholdet ud i havet. Sverige har et forsvar som er underfinansieret. Finland ses af russiske revisionister som en russisk provins. En aktion der indbefatter en testning af NATO, invasion af de baltiske lande kunne suppleres eller udvides med et militært angreb på Sverige med landsætninger på Gotland, Øland, i den stockholmske skærgård for at skabe plads til et kupforsøg mod den svenske regering. Falder Sverige og Finland, så ryger Danmark med ned i afgrunden: Slut med selvstædighed slut med demokrati slut med ytringsfrihed slut med den lade politiker lede for Moskva overtager udplyndringen af det danske kongerige, der har mange gode aktiver, som kan medtages til Rusland. Danmark er nøglen til kontrollen over indsejlingen til Østersøen.

De har gjort det før stalinisterne og Vladimir Putin er en stalinistisk diktator. Demontage af aktiver fabriksanlæg virksomheder kapring af intellektuelle vidensarbejdere, som tvinges til at arbejde for russerne i Rusland og udryddelse af enhver opposition som i bedste fald deporteres til Sibirien i værste fald myrdes på stedet. De unge danskere som ikke flygter i tide risikerer at blive indrullet i selvmordsbrigader i Rusland, der skal bruges som kanonføde ved fronten medens de russiske eliteenheder holdes i baghånden og sættes ind, når selvmordsbrigaderne er maltrakteret og slået i hjel ved fronten.

Debatspalterne her vil være en historisk fortælling Information vor modstandsavis den frie Verdens talerør siden 1945 vil hvis avisen skal overleve, flytte til den endnu frie Verden hinsides Atlanterhavet og operere derfra, som frie danske arbejdede for Danmarks frihed fra London fra 1940-1945.

Derfor Sverige og Finland tøv ikke meld jer ind i NATO nu inden den russiske diktator Vladimir Putin og hans krigsgale røde hær kommer jer i forkøbet.

I er velkommen jo hurtigere jo bedre.

VH
KFK