Byrum
Læsetid: 8 min.

I 1930’ernes Danmark spillede gadekampe samme rolle, som sociale medier gør i dag

Når unge socialister og konservative i mellemkrigstiden kæmpede om retten til gaden og trængte ind på hinandens territorier, havde det samme funktion, som sociale medier har i dag. Det mener historikeren Charlie Krautwald, der har undersøgt samspillet mellem det politiske liv og det offentlige byrum
Medlemmer af Konservativ Ungdom i slagsmål med medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom i 1935.

Medlemmer af Konservativ Ungdom i slagsmål med medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom i 1935.

Ritzau / Scanpix

Moderne Tider
9. april 2022

»Hvis du kan erobre gaderne, kan du erobre folkemasserne. Og den, der erobrer masserne, erobrer staten.«

Sådan lyder et kendt citat af Det Tredje Riges propagandaminister Joseph Goebbels. Som bekendt lykkedes det for nazisterne i løbet af blot syv år fra Hitlers løsladelse fra fængslet i 1926 at erobre magten i Weimar-Tyskland.

Goebbels var dog langtfra den eneste, der i mellemkrigstiden indså betydningen af at dominere byernes gader og pladserne i det offentlige rum. Det samme gjorde socialdemokrater og kommunister. I omkvædet til den tyske kommunistiske slagsang Roter Wedding hedder det således i den danske oversættelse, at »Ingen skal røve os Retten til Gaden«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hans Uwe Petersen

Det i artiklen anvendte billede af KU's stormtropper er hyppigt anvendt i forbindelse med omtalen af ungdomsorganisationerne i 1930'erne. Mange steder og også her er billedteksten dog helt forkert. Billedet er ikke optaget i Hillerød men på Banegårdspladsen i København. Husene på billedet ligger i Reventlowsgade.

Bjarne Hosbo Poulsen og Henrik Ilskov-Jensen anbefalede denne kommentar

"I 1930’ernes Danmark spillede gadekampe samme rolle, som sociale medier gør i dag"
Er ikke helt sikker på at det skaber det samme sammenhold som demonstrationer/strejker/kampe i gaderne som at sidde foran skærmen.

Det er "opråb/demonstration" på et nyt plan, hvor folk sidder hver for sig bag deres skærm og du er ikke klar over om det er en ældre/ung person der skriver eller én som skruer tingene op/ned.
Det er noget andet end at være på gaden og kæmpe.