Brevkassen: Skal jeg advare om fortiden?

Kære brevkasse

For fire år siden var jeg i et forhold med en dejlig mand. Lige indtil jeg gik fra ham. Han udsatte mig for stalking og skiftede fuldstændig karakter. I løbet af en nat kunne han sagtens forsøge at kontakte mig 20 gange gennem opkald, messengerbeskeder og sms’er i en blanding af tilsvininger og kærlighedserklæringer. Efter et halvt år var jeg et nervevrag og bange for, hvad han kunne finde på, og om han holdt øje med mig. Jeg kontaktede til sidst politiet, som tog en snak med ham. Først efter et år ebbede det ud. Jeg har stadig ar på sjælen og har svært ved at stole på mænd og stole på min egen dømmekraft. Nu har han fået en ny kæreste, kan jeg se på Facebook – en sød og smilende pædagog. Stalkere har det jo med at gentage deres adfærd. Skal jeg advare hende mod hans mørkeside? Og hvordan?

– Spørgeren

Svar I:

Det er vildt nok, at vi har været digitale i snart tyve år, men ikke har fundet ud af at lovgive ordentligt mod onlinechikane. Det lyder helt forfærdeligt, hvad du har været igennem – og velkendt.

Derfor er første skridt også, at du sletter din eks på Facebook. Der er ikke nogen grund til at være onlinevenner med en stalker. Og gå og frygte for, hvem han nu er ubehagelig over for.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, har du imidlertid allerede besluttet dig for at sige noget til den nye kæreste. Det ville jeg nok heller ikke kunne dy mig for.

Men før du lægger et brev i postkassen, skal du se dig selv dybt i øjnene. Er der nogen som helst chance for, at du faktisk er i gang med at holde bruddet åbent? Kan du trykke send på en e-mail til den nye kæreste og være ligeglad med, om du får svar?

Hvis du kan det, så hjælp en søster i potentiel fremtidig nød. Men hvis du i virkeligheden er i gang med at kradse i dit eget sår igen, så hold dig fra det. Du ved alligevel ikke, om hesten vil drikke af truget. Om hesten overhovedet er i fare for at få samme behandling som dig, for nu at blive i billedet. Tværtimod vil jeg gerne skænke dig en livstidsrettighed til først og fremmest at tænke på dig selv.

– Bodil Skovgaard Nielsen

Svar II:

Det lyder som en aldeles ubehagelig og traumatiserende omgang, du har været igennem, og jeg håber, du får den hjælp, du har brug for. Ærlig talt har jeg svært ved at give dig et særligt klart svar på dit meget klare spørgsmål, men jeg synes som udgangspunkt, du skal gøre noget.

Det, du fortæller, lyder så tilpas karakterafvigende, at man også som ny kæreste har en slags krav på at vide, at manden gemmer på sådan en side. Som du forklarer det, er der reelt tale om psykisk vold. Men måske er det bedste, du kan gøre, ikke at gå direkte til hende i første omgang, men tage kontakt til ham. Sige det, som det er, og afkræve en forklaring på, hvorfor han gjorde, som han gjorde, da du forlod ham, og hvordan han vil sikre, det ikke sker igen. Har han fået professionel hjælp? Har han en forståelse for, hvad det har gjort ved dig, og var der en særlig omstændighed, der fik ham til at opføre sig, som han gjorde med dig?

Alt efter hvordan han reagerer og svarer på det, kan du så vurdere, om der er grund til at gå til hende også – min personlige vurdering er, at det nok er der, du ender, men så har du da givet deres parforhold en ekstra chance, for vi må nok være ærlige og sige, at der er meget stor risiko for, at deres forhold går i stykker med din historie.

– Lasse Lavrsen