Europæisk fodbold
Læsetid: 17 min.

Farvel til the underdog: Her er historien om, hvordan fodbold blev en ulige og forudsigelig sport

Professionel fodbold bliver stadigt mere forudsigeligt, og pointene samler sig blandt få klubber, viser ny forskning. Vi har talt med eksperter og en af verdens fremmeste ulighedsforskere om, hvordan det er sket
Efter at Leicester nappede Premier League-trofæet, fejrede en fan det kæphøjt med en ballon formet som Champions League-trofæet fra Europas største og vigtigste turnering. Leicester har hverken vundet det ene eller andet trofæ siden 2016, og skal man tro fodboldens udvikling, kommer det heller ikke til at ske lige foreløbigt.

Glyn Kirk

Moderne Tider
30. april 2022

5.000 til én. Sådan blev fodboldklubben Leicesters chancer for at nappe et engelsk mesterskab vurderet af bettingselskaberne inden sæsonstarten i 2015. Men efter et helt eventyrligt år med blot tre nederlag lå klubben mod sæsonslutningen lunt i svinget til at gå mod alle odds.

Fra byen Leicesters pubber kunne fansene se til, mens en anden kamp 170 kilometer derfra kunne afgøre holdets skæbne. Og da den belgiske Chelsea-spiller Eden Hazard med en solid inderside kringlede bolden op i Tottenhams fjerneste hjørne og udlignede, sikrede han samtidig Leicester, the underdog, et mesterskab.

Armene røg i vejret på pubberne, øllen fløj på tværs af lokalerne og i omfavnelse kunne fans erkende, at eventyret var en realitet. Det er den slags historier, fodboldfans lever for. Og det er den slags oplevelser, de kan forvente sig stadigt færre af.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her