Et liv er forbi
Læsetid: 4 min.

Da Hanne Lauridsens schæfer blev udtaget til konkurrencerækken, festede de hele natten

Der var tre ting, der betød noget for Hanne Lauridsen: hendes familie, hendes arbejde og hendes hunde. Når træningen med schæferne ikke lykkedes, udviste hun altid forståelse for hundene. De var levende væsener og havde lov til at fejle
Der var tre ting, der betød noget for Hanne Lauridsen: hendes familie, hendes arbejde og hendes hunde. Når træningen med schæferne ikke lykkedes, udviste hun altid forståelse for hundene. De var levende væsener og havde lov til at fejle

Privatfoto

Moderne Tider
9. april 2022

Egentlig var Hanne Lauridsen og hendes mand, Svend, bare mødt op til hundetræning, fordi deres nye golden retriever skulle lære at gå ordentligt i snor. Men der gik ikke længe, så var Hanne Lauridsen fuldstændig bidt af det. Det var, som om alt arbejdet med hunden kom tredobbelt tilbage, når den pludselig kunne udføre en ordre, de længe havde trænet, og de næste 30 år blev Hanne Lauridsen fast inventar i Viborg Politihundeforening.

De trænede lydighed, sporarbejde og eftersøgning i skove, men en golden retriever var ikke egnet til et politihundeprogram, og Hanne Lauridsen fik sig derfor schæferen Aslan. Makkerparret trænede hele dage og weekender for at klare udtagelsen til konkurrencerækken, som kun fandt sted én gang om året. Hanne Lauridsen var lykkelig, da hun klarede den, og den nat festede klubmedlemmerne så meget, at de stadig i dag kan grine og sige: »Kan I huske dengang, Hanne fik sin første hund kåret?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her