Er det racistisk at kritisere Kina? Sådan lyder overskriften på en kommentar bragt i det progressive amerikanske tidsskrift The American Prospect tidligere på ugen.
Spørgsmålet rammer ned i en følsom diskussion i USA, der handler mere om etniske minoriteters rettigheder og plads i det amerikanske samfund end om forholdet mellem verdens to stormagter. Og om hvor langt politikere kan gå i deres kritik af Kina, uden at det puster til had mod asiatere.
Antiasiatiske strømninger i USA er ikke noget nyt fænomen. Det findes i mange afstøbninger og har historiske rødder – lige fra den amerikanske kolonisering af Filippinerne over konflikten med Japan under Anden Verdenskrig til Korea- og Vietnamkrigene. Og senest så man det i forbindelse med coronapandemien, som Donald Trump både kaldte »den kinesiske virus« og »kung flu«.
»Det er os mod dem«
Der er ingen tvivl om, at såvel demokratere som republikanere i dag indtager en langt mere Kina-kritisk holdning end for bare få år siden. Et økonomisk og militært stærkere Kina ført an af en mere selvhævdende og kompromisløs kinesisk ledelse står øverst på USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske agenda. Her og nu fylder krigen i Ukraine meget, men på sigt er det rivaliseringen med Kina, der har topprioritet.
Striden har også en klar økonomisk dimension: Donald Trump gjorde det til en mærkesag at tordne mod udflytning af amerikanske arbejdspladser til kinesiske fabrikshaller. I dag er lignende budskaber blevet politisk fælleseje. Men de politikere, der fremfører dem, risikerer på urimelig vis at blive sammenlignet med Trump og hængt ud som racister eller xenofober, anføres det i teksten i The American Prospect. Den er skrevet af tidsskriftets stifter, Robert Kuttner, der er professor ved Brandeis University med speciale i globalisering og arbejdsmarkedspolitik. Som eksempel nævner han en aktuel kampagnevideo for demokraten Tim Ryan, der sidder i Repræsentanternes Hus for delstaten Ohio. For tiden fører han valgkamp for at blive kandidat til en plads i Senatet ved efterårets midtvejsvalg. Videoen er en et minut lang sammenklipning af Tim Ryan, der taler til vælgere på industriarbejdspladser. Og temaet bliver slået an fra første klip.
»Et ord: Kina,« lyder det fra demokraten.
»Kina vinder, arbejderne taber. Det er os mod dem. Kapitalisme imod kommunisme,« fortsætter han og konkluderer, at »vi bliver nødt til at gå all in«. Kampagnevideoen er siden blevet kritiseret af minoritets- og rettighedsorganisationer. Også Tim Ryans demokratiske kollega i Kongressen, Grace Meng, finder den upassende og har på Twitter beskyldt ham for at sætte en målskive på ryggen af amerikanske asiatere.
Politisk kritik er ikke racisme
Men ifølge Robert Kuttner er der intet galt med, at Det Demokratiske Parti går hårdere til Kina. Han fremhæver, at selv om Joe Biden har videreført store dele af Trump-regeringens Kina-politik, så er retorikken ikke så fjendtligsindet som før. Der er også sket konkrete ændringer: Senest har det amerikanske Justitsministerium nedlagt et initiativ rettet mod kinesisk spionage, som er blevet beskyldt for at være en klapjagt på forskere med asiatisk baggrund og førte til flere sager, hvor FBI måtte droppe sine anklager på grund af manglende beviser.
»Vi skal være årvågne og modstå antiasiatisk had og samtidig være beslutsomme i forhold til at imødegå Kina som en national sikkerheds- og industritrussel. De to spørgsmål skal holdes adskilt,« skriver Kuttner.
Han frygter, at kritiske interesseorganisationer i stedet for at fremme en god sag kommer til at fremme Kinas interesser. Blandt andet langer han ud efter den amerikanske aktivist Tobita Chow. Chow er tilknyttet paraplyorganisationen People’s Action, der beskriver sig selv som en bevægelse, der vil skabe en mere bæredygtig global økonomi og bekæmpe højreorienteret nationalisme rundt om i verden. Men ifølge Kuttner forsvarer Chow reelt regimet i Beijing og dets globale ambitioner ved at angribe dets kritikere.
På Twitter afviser Tobita Chow den udlægning.
»Kuttner ignorerer fuldstændigt nøgleargumentet. Dét at gøre Kina til en syndebuk for problemer, som amerikanske arbejdere står over for, er et strategisk selvmål for demokraterne, fordi det indgår i republikanernes kernefortælling og dermed skubber mange vælgere væk fra Det Demokratiske Parti,« skriver han.
»Kuttner fejlkarakteriserer også vores kritik af Tim Ryan ved at sige, at vi hævder, at al kritik af Kina er racistisk. Nej, vi afviser specifikt at gøre Kina til en syndebuk og flytte skylden for USA’s problemer væk fra for eksempel virksomhedslobbyer og politikerne, der står i ledtog med dem.«
