Ugens historie
Læsetid: 3 min.

Kina bruger både pandaer til at lokke og straffe omverdenen. Her er pandadiplomatiets fire faser

I denne uge forsøgte København Zoo forgæves at facilitere en parring mellem de to pandaer, man har lejet af Kina. Gennem årene har Beijing udviklet et omfattende pandadiplomati, og dyrene i Danmark er del af diplomatiets såkaldte fjerde fase
I denne uge forsøgte København Zoo forgæves at facilitere en parring mellem de to pandaer, man har lejet af Kina. Gennem årene har Beijing udviklet et omfattende pandadiplomati, og dyrene i Danmark er del af diplomatiets såkaldte fjerde fase

Jesse Jacob

Moderne Tider
30. april 2022

Besøgende hang nysgerrigt ind over hegnet i København Zoo, og 3.000 mennesker så med via en livesending, da dyrepassere i denne uge forsøgte at motivere havens to pandaer til at parre sig.

En pandahun er kun brunstig tre dage om året, og de to foregående år har pandaparret haft svært ved at finde melodien og er i stedet endt i slåskamp.

Denne gang var pandahunnen egentlig parat, men pandahannen fedtede rundt og havde ifølge Zoo-direktøren for svært ved at aflæse hendes signaler.

Skulle det en dag lykkes København Zoo at bringe en pandaunge til verden, vil den ikke få dansk indfødsret: Den vil tilhøre Kina.

Kina kerer sig nemlig om sine pandaer. Dyret har på tværs af tid og ideologi tjent som en geopolitisk spydspids for landet. Eksperter opdeler de seneste 50 års pandadiplomati i fire faser: den kommunistiske, tilnærmelsesfasen, den kapitalistiske og soft power-fasen. Allerede inden Mao Zedongs revolution i 1949 blev pandaen set som en form for nationalskat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Send dem hjem og lad dem uddø i Kina.