Penge i sport
Læsetid: 7 min.

Der er kommet en ny spiller i sportens verden: kryptovaluta

Sportsverdenen er altid på jagt efter flere penge, og lige nu står kryptoinvesteringsfirmaerne klar til at levere dem. De sælger ideen om, at investeringer i krypto er et middel til medbestemmelse for fans. Det kan imidlertid også være en stærkt risikabel forretning
FC Midtjyllands Sportschef Svend Graversen og cheftræner Bo Henriksen fejrer en sejr i superligaen. Kigger du godt efter på cheftræner Bo Henriksen skjorteflipper, kan du se logoet for den israelskejede aktie- og kryptoinvesteringsplatform Etoro.

FC Midtjyllands Sportschef Svend Graversen og cheftræner Bo Henriksen fejrer en sejr i superligaen. Kigger du godt efter på cheftræner Bo Henriksen skjorteflipper, kan du se logoet for den israelskejede aktie- og kryptoinvesteringsplatform Etoro.

Bo Amstrup

Moderne Tider
9. april 2022

Der er langt fra grønsværen på MCH Arena i Herning til SoFi Stadium i Inglewood, Californien. Men begge steder kan man iagttage, hvordan et nyt fænomen har gjort sit indtog i sportens verden. I de seneste år har man kunnet se FC Midtjyllands trænere storme op og ned ad sidelinjen i Herning iført nystrøgne, dueblå skjorter. Og kigger du godt efter på cheftræner Bo Henriksens skjorteflipper, kan du se logoet for den israelskejede aktie- og kryptoinvesteringsplatform Etoro. Kigger du op, ser du på Etoro-tribunen.

Da SoFi Stadium i februar lagde bane til Super Bowl, var Etoro ét af fire kryptoinvesteringsfirmaer, der havde reklamer med i det prestigefyldte halftime-show, hvilket efterfølgende fik folk til at omdøbe Super Bowl til »Crypto Bowl«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her