Valg i Frankrig
Læsetid: 12 min.

Hos Macron bliver politiske uenigheder reduceret til et spørgsmål om ren administration

Emmanuel Macron blev for fem år siden valgt på et løfte om ’revolution’. På trods af kriser og modgang ser han ud til at genvinde præsidentposten ved det franske valg, der indledes med første runde på søndag. Men hans politiske succes afspejler en dyb krise i det franske demokrati, skriver historikeren og filosoffen Marcel Gauchet i ny bog

Macrons position i midten har skabt en ubalance i Frankrig, lyder kritikken.

Stephane Lemouton

Moderne Tider
9. april 2022

»Både venstre og højre.«

Således beskrev Emmanuel Macron sin politiske position under præsidentvalgkampen i 2017. Han beskrev også sit projekt som en ’Revolution’ (det var titlen på hans valgmanifest), der skulle ruske op i det franske samfund og puste både politisk og økonomisk liv i landet. Nødvendige reformer ville blive gennemført. Et tungt statsapparat ville blive gjort dynamisk. Og ved at tage en ledende rolle i EU ville Frankrig igen blive en stormagt, der kunne forhandle på lige fod med USA, Kina og Rusland. Og med en fælles EU-hær, et fælles EU-budget og en fælles EU-finansminister ville han give såvel Frankrig som unionen et gevaldigt løft.

Europæiske intellektuelle som Jürgen Habermas var begejstrede. Det samme var franske forretningsfolk og veluddannede unge, der så muligheder i et opgør med et gammeldags system, hvor partierne og fagforeningerne spillede en markant rolle. Nye job i tech, startups og en forvandlet statsforvaltning ville bringe Frankrig på omgangshøjde med globaliseringen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her