»Både venstre og højre.«
Således beskrev Emmanuel Macron sin politiske position under præsidentvalgkampen i 2017. Han beskrev også sit projekt som en ’Revolution’ (det var titlen på hans valgmanifest), der skulle ruske op i det franske samfund og puste både politisk og økonomisk liv i landet. Nødvendige reformer ville blive gennemført. Et tungt statsapparat ville blive gjort dynamisk. Og ved at tage en ledende rolle i EU ville Frankrig igen blive en stormagt, der kunne forhandle på lige fod med USA, Kina og Rusland. Og med en fælles EU-hær, et fælles EU-budget og en fælles EU-finansminister ville han give såvel Frankrig som unionen et gevaldigt løft.
Europæiske intellektuelle som Jürgen Habermas var begejstrede. Det samme var franske forretningsfolk og veluddannede unge, der så muligheder i et opgør med et gammeldags system, hvor partierne og fagforeningerne spillede en markant rolle. Nye job i tech, startups og en forvandlet statsforvaltning ville bringe Frankrig på omgangshøjde med globaliseringen.