»Alle lykkelige familier ligner hinanden, men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.«
Sådan lyder åbningslinjerne som bekendt i Tolstojs roman Anna Karenina, og sandheden i dette udsagn bliver lige for tiden dokumenteret af den franske storklub Paris Saint-Germain (PSG), der nærmest dagligt udvikler nye måder at være ulykkelig på.
Tilhængerne er på nakken af superstjernen, træneren er desillusioneret, sportsdirektøren og præsidenten blamerer sig offentligt, og topscoreren er på vej væk.
Ikke at den slags kriser er ukendte for pariserne. Den franske storklub med de mange stjerner, de superrige ejere og det uregerlige omklædningsrum er kendt for sine dramaer. Således har den kendte franske sportsjournalist Philippe Auclair engang kaldt PSG for »en af de mest dysfunktionelle klubber, man kan forestille sig«, og klubbens tidligere træner Thomas Tuchel udtalte i et interview, at han nogle gange følte sig »mere som en sportspolitiker end træner«, når han skulle navigere rundt i de utallige dagsordener, der kører bag kulisserne i den imposante sportsvirksomhed.
Selv efter disse standarder er den nuværende nedsmeltning på Parc des Princes, PSG’s hjemmebanestadion i det sydvestlige hjørne af Paris, dog bemærkelsesværdig.
Den startede, da Real Madrids angriber Karim Benzema scorede tre gange i slutfasen af Champions League-ottendedelsfinalen mellem Real Madrid og PSG og dermed – i hvert fald i endnu et år – satte en stopper for den drøm, som parisernes præsident, Nasser al-Khelaifi, har brugt elleve år og over ti milliarder kroner på at forfølge, nemlig drømmen om at sejre i Europas fineste klubturnering.
De første, der mistede besindelsen, var sådan set Al-Khelafi selv og klubbens sportsdirektør, brasilianske Leonardo.
Flankeret af præsidentens bodyguards gik de to aktører efter slutfløjtet ned i katakomberne under Madrids hjemmebane, Santiago Bernabeu, på jagt efter kampens dommer, hollandske Danny Makkelie. De ville protestere mod det, de opfattede som grove uretfærdigheder i løbet af opgøret, og lokaliserede ham i hans omklædningsrum, hvor der ifølge beretninger i sportsmedierne udspillede sig ophidsede scener.
Blandt andet skulle Leonardo have modsat sig dommeren, da han forsøgte at smide dem ud, mens Al-Khelaifi skulle have råbt truende af en Real Madrid-official, der kom lidt for tæt på begivenhederne med en mobiltelefon. Og det hele kulminerede ifølge den franske sportsavis L´Équipe med, at Al-Khelaifi slog så hårdt til linjevogterens flag, at det knækkede.
Leo out!
Hele episoden bliver lige nu efterforsket af UEFA’s disciplinærkomité, der skal vurdere, om der skal udstedes disciplinære sanktioner mod de to brushoveder. Og imens er vreden over holdets kollaps mod Real Madrid sevet ned til holdets fanbase, ikke mindst de notorisk uregerlige Paris Saint-Germain Ultras.
Denne fangruppe har en tradition for at give deres utilfredshed med underpræsterende spillere til kende på en ofte meget håndfast måde. Tilbage i 2008 invaderede de således holdets træningsbane efter en serie skuffende resultater og truede både spillere og trænerstab, ligesom de ødelagde nogle af spillernes biler for at sikre sig, at budskabet blev forstået.
Og da PSG kollapsede mod Barcelona på Camp Nou-stadionet i 2017 og blev sendt ud af Champions League med et 1-6-nederlag i den såkaldte Remontada, stormede en gruppe ultras lufthavnen, da spillerne vendte hjem, og blokerede for deres biler og råbte skældsord efter dem. Nogenlunde samme behandling fik spillerne igen i 2019, da de endnu en gang kurede ud af Champions League efter et uventet nederlag til Manchester United.
Det er altså ikke en tilhængerskare, der har for vane at lide i tavshed, og i denne omgang har de kastet en stor del af deres vrede på Lionel Messi, som de ellers flokkedes i gaderne for at hylde, da han ankom til klubben sidste sommer.
»Leo out!« blev der skrevet med store bogstaver på muren til klubbens træningsanlæg efter nederlaget til Real Madrid. Og da PSG kort efter mødte Bordeaux i den hjemlige liga, kunne en overrasket international fodboldverden høre sektioner af parisernes eget publikum buhe af deres argentinske playmaker.
Miserabel sæson
Messi lod sig tilsyneladende ikke mærke af situationen, men mishagsytringerne imod ham fra i hvert fald en del af tilhængerskaren har været med til at sætte spotlight på det faktum, at hans første sæson i PSG har været tæt på miserabel.
Blot tre scoringer har argentineren leveret i ligaen; hvilket ikke ligefrem er det output, man kunne forvente fra en spiller, der efter sigende indhøster knap en million kroner om dagen, og som i øvrigt spiller for et hold, der er totalt dominerende i langt de fleste kampe i den hjemlige liga.
Og når man kobler den lave scoringsrate med den efterhånden særdeles energikonserverende spillestil, som han har tillagt sig, får man billedet af en overbetalt og uengageret superstjerne, der lunter sig vej gennem de fleste kampe og i realiteten meget hellere ville være et helt andet sted.
Det samme kan man sige om hans landsmand, holdets træner Mauricio Pochettino. Også han virker grebet af tristesse over den seneste nedtur på den internationale scene. Og ligesom sin forgænger, Thomas Tuchel, forekommer han udmattet over bestræbelserne på at styre et omklædningsrum befolket af primadonnaer, der på grund af deres status i klubhierarkiet er mere eller mindre urørlige – uanset hvor meget (eller lidt) de investerer på træningsbanen.
I sin tidligere klub, Tottenham, yndede Pochettino at sige til sine spillere:
»Når du skriver under på en kontrakt, så får du ret til at træne, ikke til at spille.«
Det var hans måde at minde spillerne om, at det var deres daglige indsats på træningsbanen, der definerede deres chancer for at få kamptid – samt at det i sidste ende var ham, der udtog holdet.
Dén slags påmindelser virker imidlertid ikke i en trup som Paris Saint-Germains, hvor aktører som Neymar, Messi og Mbappé ved, at det i princippet ligger uden for trænerens autoritet at sætte dem på bænken. Denne magtesløshed over for en central del af spillertruppen har Pochettino tydeligvis haft svært ved at håndtere.
Eller som en kilde tæt på den argentinske træner udtalte til sportsmagasinet The Athletic for nylig:
»Når du kender Mauricio, ved du, at det er meget svært for ham at styre den slags spillere og sådan et hold. Han lever og ånder for at forbedre spillerne og kræver, at hans spillere har en høj arbejdsetik.«
Det har i øvrigt ikke gjort sagen bedre, at Pochettino gennem nærmest hele året mere eller mindre åbenlyst har flirtet med muligheden for at overtage trænersædet i Manchester United. Denne flirt har med en vis ret irriteret ledelseskræfterne i den parisiske storklub. Og for nylig kom sportsdirektør Leonardo meget tæt på at bekræfte, at Pochettino ikke skal fortsætte på posten efter sommerferien, da medierne afkrævede ham svar på, om den argentinske træner ville blive fyret som følge af nederlaget til Real Madrid.
»Pochettino er stadig en del af projektet i resten af denne sæson,« lød svaret fra parisernes sportsdirektør.
Eller sagt med andre ord: Den argentinske manager får lov at køre resten af sæsonen færdig, og så er det farvel og tak.
Hjulene falder af
Også holdets stjerneangriber Kylian Mbappé er i gang med et langt farvel til Parc des Princes. Til trods for mere og mere desperate forsøg fra pariserklubbens sportslige ledelse på at overtale den unge stjerne til at forlænge sin kontrakt (senest et tilbud om, at han kan få lov at overtage anførerbindet fra næste sæson) virker Mbappé stålsat i sit ønske om at skifte til Real Madrid, når sommerens transfervindue åbner om få måneder.
I det hele taget er hjulene ved at falde af det überambitiøse fodboldprojekt, som PSG’s ledelse lancerede sidste sommer, da de med nogle velvoksne greb i den uudtømmelige pengekasse hentede Donnarumma, Lionel Messi, Georginio Wijnaldum, Sergio Ramos, Achraf Hakimi og Nuno Mendes til klubben.
Strategien var klar: Nu skulle Champions League endelig erobres, og derefter skulle Paris Saint-Germain med Messi som galionsfigur bruges som Qatars private brandingværktøj frem mod det omdiskuterede verdensmesterskab i ørkenstaten til vinter.
I stedet er det altså gået lige omvendt. Klubben er (endnu en gang) blevet ydmyget på den internationale scene, ejeren og klubpræsidenten har blameret sig, tilhængerskaren er misfornøjet, træneren de facto afskediget, den argentinske superstjerne underpræsterer, og holdets eneste effektive målskytte er på vej ud ad døren.
Klubben er kort sagt i en temmelig udfordret tilstand, og der er lagt op til endnu en stor skiftedag i klubbens hovedsæde på Rue de Commandant Guilbaud i det 16. arrondissement til sommer, når der skal bygges et helt nyt projekt op.
Hvem der skal stå i spidsen for det – og hvilke dele af omklædningsrummet der vil overleve den udrensning, der utvivlsomt er på vej – vil kun tiden vise. Seneste nyt er, at Messi gennem sine rådgivere har ladet medierne vide, at han har tænkt sig at honorere sin kontrakt og også tørne ud for pariserne til næste sæson.
Så kan man jo diskutere, om det er en god eller en dårlig nyhed.
