EU-forbehold
Læsetid: 10 min.

Det er op ad bakke for ja-siden at vinde afstemninger om EU-forbehold. Her er forskningen, der fortæller os hvorfor

Historien har vist, at danskernes EU-politiske holdninger ikke altid flugter med politikernes. Men skyldes de mange nej-stemmer en reel EU-skepsis, eller bruger folk i virkeligheden EU-afstemningerne til at lufte deres utilfredshed med den siddende regering? To forskere svarer på nogle af de centrale spørgsmål forud for afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni
Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og hans kone Alice Vestergaard, da de stemte om Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning i juni 1992.

Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og hans kone Alice Vestergaard, da de stemte om Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning i juni 1992.

Ritzau Scanpix

Moderne Tider
7. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det er ikke nogen let opgave, regeringen har sat sig selv på med den kommende folkeafstemning. Et flertal af danskerne stemte nej til at afskaffe euroforbeholdet i 2000 og nej til at afskaffe retsforbeholdet i 2015.

Nu prøver regeringen så med opbakning fra størstedelen af Folketinget igen at få danskerne til at afskaffe et af de fire EU-forbehold, når vi den 1. juni skal stemme om forsvarsforbeholdet.

Lige nu fører ja-siden i meningsmålingerne, men det gjorde ja-siden også op til afstemningen om retsforbeholdet, og ifølge to eksperter i folkeafstemninger er ja’et langtfra sikkert.

Men hvorfor er det så svært for politikerne at overbevise danskerne om, at mere EU er en god idé? Og er der forskel på, hvor dedikerede ja- og nej-sigerne er? Vi har talt med Sara Hobolt, valgforsker og professor på London School of Economics, og Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, om, hvad vi kan lære af de tidligere folkeafstemninger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Alvin Jensen

Ved en lang valgkamp kunde eu-jubilisterne også risikere at folk finder ud af for meget og vil helt ud af skittet.

Torben Arendal, Holger Nielsen og Jeppe Lyngsø Bundgaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

Hvis vi skulle stemme om et overnationalt diplomatikkorps med beføjelser til at forhandle fredsaftaler på vegne af alle EU lande, så kunne min stemme gå til ja-siden.

Det er jo i princippet mere krudt og flere kugler, vi skal stemme om, og freden er normalt ikke vundet med krig. Alle taber på krig og freden er kun vundet med forhandling.

Derudover savner jeg stadig svar på, hvad det er, vi ikke kan deltage i med nuværende forbehold.

Poul Simonsen, Carsten Munk, Nicolaj Knudsen, Claus Aaen, Mette Bulloch, Maja Burholt, Hanne Kock, Hans Larsen, Inge Nielsen, Susanne Kaspersen, Torben Arendal, Holger Nielsen, Ervin Lazar, Rikke Petersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Steen Bahnsen, Erik Nielsen, erik pedersen, Alvin Jensen og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Steen Hartov

Et stærkt argument for at fjerne forbeholdet er, at vi som danskere får direkte indflydelse på, hvordan forsvarssamarbejdet i EU udvikler sig. I øjebliket kan vi bare sidde med foldede hænder og se på, hvad de andre lande aftaler. Uanset om man er for eller imod udviklingen af et tættere forsvarssamarbejde i EU, burde det være en fordel at få direkte indflydelse i stedet for at sidde på tilskuerrækkerne.

Frederik Schwane, Torben Siersbæk, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Holger Nielsen, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danskerne forstår i al almindelighed ikke, at det er de internationale alliancer, de skyldes deres lette gang på jord.

Frederik Schwane, Jan Nielsen, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, René Arestrup og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi står i en klimakrise, som vi ikke aner løsningerne på,
og så vil man have mere krudt og kugler og EU-krigsstrategier.
Det er pisseligegyldigt lige nu.
Lad os se, om vi kan finde ud af at samarbejde og overlever klimaforandringerne først og SÅ kan vi lave støbe flere kugler og ødelægge mennesker og infrastruktur og bygninger i næste årti.

Steen K Petersen, Mette Bulloch, erik pedersen, Maja Burholt, John Andersen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Alvin Jensen, Hans Larsen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Dertil kommer at de førende ja-politikere har uld i mund fordi de er bange for vælgernes reaktion.

I det lange perspektiv handler EU forsvarssamarbejdet naturligvis om at opbygge militære kapaciteter, der sætter Europa i stand til at tage vare på egen sikkerhed, herunder også - og ikke mindst - at distancere sig fra afhængigheden af USA. På lang sigt handler det naturligvis om at at etablere en stærk og fuldt integreret forsvarsalliance, måske endda en EU-hær.

Men det skal de danske ja-politikere ikke nyde noget af at forklare og forsvare. De henholder sig i stedet til proces-detaljer og afdelingen for småting efter devisen at danskerne simpelthen ikke er i stand til at fordøje en alt for stor mundfuld.

Undervurderingen af vælgerne er et gigantisk selvmål - og en foræring til nej-siden.

Ja-politikerne tør simpelthen ikke tone rent flag og tage en åben diskussion om perspektiverne i EU forsvarssamarbejdet.

Derfor tror jeg det bliver et nej den 1. juni.

Desværre.

Frederik Schwane, Inge Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeg savner en reel forklaring på, hvad er fordelene ved et ja, også de økonomiske udgifter, og hvad vil der ske ved et nej?
Ellemann var inde på, at ved et ja, så var der en eller to, der skal sidde nede i Brussell og sige et eller andet, og det kan betales over militærbudgettet, men skal hæren så ikke have flere penge for at betale ham eller dem? Hvor lander den regning?
Betyder ja - at vi skal arbejde for mere militær? Hvad skal vi så med NATO?
Eller er der andre ting, mere indflydelse på hvad? Får vi så mere EU?
Betyder nej - at vi ikke har indflydelse, at vi ikke får mere EU?
Messerschmidt vil jo ud af EU, derfor siger han nej, men så kan han jo ikke svindle med EU midler, han drømmer vel om, at den anklage, der er imod ham bortfalder. Der er så mange forklaringer på det, at jeg er i tvivl, fordi vi ikke får den rigtige forklaring, fra hverken ja eller nej siden. Der kan også være andre ting, vi ikke får at vide, ved at stemme for eller imod, men hvad er det så begge sider holder skjult for os?
Jeg læste her i Information, at EL siger nej fordi Danmark skal ikke forsvare Gotland, og Bornholm skal andre forsvare? Hvem der så skal forsvare Bornholm siger de andre at må tage sig af) Er de så dumme, at de tror Sverige vil forsvare Bornholm? Så skal de da vist gå mindste børnehave klasse om, og have deres skolepenge tilbage, og skal betale deres studiepenge tilbage, hver en bøjet enøre. Mage til vrøvl kan man ikke engang finde i den værste bananrepublik, og undskyld til den stat, I bliver overgået af EL. Jeg kan ikke stemme på EL, med den holdning til vores bedste for landet, og der er så meget andet de ikke vil, andet end hytte deres eget skind.
Jeg er en af de måske mange, der sætter krydset når jeg står i stemmeboksen.

Inge Nielsen

Det bliver et nej herfra, af flere grunde :

Argumentet med at "sidde med ved bordet" er en illusion, som hber gang har kostet danske skatteydere. (SU regler, sociale ydelse, sundhedsregler osv osv) fordi dels deles landenes regninger efter bruttonationalpr - uden skelen til hvorfor DK' s er bedre end de andres ( deres absurde skatteregler, koruption, indbyrdes skattely, osv) ...... dels vil de mange andre lande suge på vores velfærdssamfund uden de selv betaler tilsvarende tilbage. De er mange mod os .... så vi taber "ved bordet" hver gang.
Anden årsag - Marcon mf. - er i mine øjne mand/ mænd, som drømmer om sædet som præcident for hele Europa - med en eu- hær mm. ....
..jeg stoler ikke på hans intentioner ....... lige som jeg ikke stoler på mange af eu' s øvrige ledere.
Fakta at størstedelen af eu' lande er stærkt inficeret af korruption, elendige socialsystemer (om nogen), forsikringsstyring (oftest gennem arbejde - hvilket betyder man er på spanden ved sygdom/ arbejdsløshed........forsikringsstyring skaber kæmpe forskel på livsmuligheder)........derfor er DK også et fluepapir for billige eu-arbejdere.
DK' skatteborgere taber/betaler, hvergang vi sidder med "ved bordet".
Det ændrer intet ved den nuværende krig at stemme ja.
Al militær-ageren opererer stringent med heraki oppefra og ned ......ikke ved rundbordssamtaler ( som man forsøger at "sælge" fra ja-siden.......så HVEM er ok sidder øverst når eu-hæren kommet (!) ?
DK har ALTID vist samarbejdsvilje SELV på forbeholdsområder - til gengæld har vi betinget os retten til nej-tak når det ikke gav mening.
Vi skal betale 2% til Nato ..... hvad skal vi betale for "at sidde med ved bordet" og sikkert blive nedstemt?
Den signalværdi ja-siden taler om, tror jeg mere handler om signal mellem politikere ......hvorfor står Elleman klinet til M. Frederiksen hver gang hun skal udtale sig om forbeholdene?...studehandel?

Steen K Petersen, Alvin Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Jeg der tror at der er noget at vinde på at gå med i en inpirilitisk hær mere har et og andet at lære. Og beder bliver det ikke når eu-jubelisterne gang på gang siger at afstamningen betyder et og den så viser sig at betyde noget helt andet. Og hvor mange andre spørgsmål kan de finde på at gemme i afstamningen som vi ikke må se? Sporene skæmmer.

Jan Henrik Wegener

Holder det argument for at beholde forbeholdet at Danmark må undgå militære EU misioner/krige?
Vi har dog haft forbehold i nær 30 år, men danske soldater har været udsendt alle mulige steder. Fordi danske regeringer ville det og ikke fordi EU "tvang os". Vi har vel endda været med i meget mere militært end adskillige andre EU lande.
Så det argument virker lidt spøjst.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, erik pedersen, Jan Nielsen, Krister Meyersahm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Jeppe Lyngsø Bundgaard - 07. maj, 2022 - 10:49

"Hvis vi skulle stemme om et overnationalt diplomatikkorps med beføjelser til at forhandle fredsaftaler på vegne af alle EU lande, så kunne min stemme gå til ja-siden."

WOW! Du vil have en overnational udenrigspolitik! DET havde jeg ikke lige set fra en "Nej-siger"!

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Det har vi allerede, Torben. Den bestemmes af Washington. Hellere EU.
Pointen var dog, at diplomati er mere værd at satse på end krudt og kugler, men det vidste du nu nok godt:)

Torben Siersbæk

OK, Jeppe.

Jeg var ikke lige med på at du bare var sarkastisk.... ;-)

Carsten Nørgaard

Jamen Socialdemokratiet er slet ikke nogen Uffe Ellemann-Jensen. Tager man højde for det? En regering, som kort forinden den pludselige beslutning for en folkeafstemning har udtrykt støtte til nej-siden. Kan man virkelig sig med et alvorligt ansigt, at der skulle være tale om nogen ”ja-side”? Helt seriøst?

Jeg tror slet ikke, regeringen er intetesseret i noget ja. Man har luret lunten fra den sidste afstemning – at det kan være en måde at lukke ned for spørgsmålet. Ingen havde lyst til overhovedet at overveje en ny afstemning efter det sidste resultat, så det overrasker meget, at man lige pludselig har ændret både strategi og grundposition. Mette er (desværre) ingen jubeleuropæer, så jeg tror faktisk hellere, at afstemningen har til formål at sabotere Danmarks evne til at bidrage til en sikerhedssituation, hvor Europa bliver mere og mere uafhængig fra USA. Som både Merkel og Macron gav udtryk for under Trump, I ved, ham som så småt er på vej som præsidentkandidat i 2024 til endnu en runde i rædselsmanegen.

Hver gang danskerne stemmer nej, giver man mere magt til Christiansborg. Ikke mindre. Deltagelse i EU betyder mere magt til de direkte folkevalgte parlamentarikere, ikke kun ”Christiansborg i Bruxelles”, altså Det Europæiske Råd og Ministerrådet. Så det giver slet ikke mening at forsøge at trodse Christians Borg med en nej-stemme. Det kan regeringen da kun grine af. ”Jeg hader dig, værsågod her er fortsat mere magt til at køre med klatten.”

I øvrigt er det skammeligt, hvordan det danske selvforherligelsesprojekt fører til troen på, at kun makrelguffende jyder kan tænke og agere politisk agtværdigt. Man forsøger meget ihærdigt at holde informationer om europæiske partifamilier og hvordan fx Radikale Venstre og Venstre er i samme parti-ideologiske familie som D66 i Nederlandene og Macrons LREM i Frankrig. At der er et fællesskab, som kan læses om offentligt, men som man helst ikke snakker om i den brede offentlighed. For det fjerner fokus fra det nationale, at der faktisk er en kompabilitet, og at vi faktisk har et væld af muligheder for at opnå et bedre Danmark OG Europa på samme tid gennem at styrke samarbejdet markant. Det taber Danmark intet på, heller ikke sin egen identitet.

Alt skal handle om den falske forestilling, der hedder dansk exeptionalisme. Regeringens primære mål er sig selv og egen magt – især under vores siddende statsminister. Kontrol over danskerne på regeringens præmisser. Så jeg tror slet ikke, der findes nogen reel ja-side denne gang. Man ved, at en mobilisering af nej-siden kræver noget, den kan reagere på, og man ved også, at man kan lukke for spørgsmålet i lang tid gennem en folkeafstemning.

At lade som om er en ren win-win situation for regeringen, der som sagt har udtrykt støtte til nej-siden kun måneder før denne folkeafstemning pludselig blev udråbt.

Carsten Nørgaard

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE14011842/ekspert-politikerne-fremh...

Jyllands-Posten har bragt denne. På deres forside giver de den overskriften ”Ekspert efter debat: Messerschmidt kørte sololøb for et nej, mens ja-siden var overraskende reserveret”

… overraskende er jeg ikke jvf. ovenstående kommentar.

»Det var en reserveret opbakning, hvor man også forholdt sig kritisk til nogle af de internationale missioner i EU. Man fik kommunikeret, at man var for en afskaffelse, men at der var plads til nuancer og fortolkninger. Det tror jeg kan få nogle vælgere i tvivl om, hvad fordelene egentlig er ved at være med, hvis der så alligevel er mange ting, vi ikke gider at være med i,«

Sådan noget sker altså ikke tilfældigt. Der er for det meste tale om dybt professionaliserede partier, som har været ved kernen af magten i store dele, for ikke at sige det meste, af Danmarks tid som demokrati. Selvfølgelig håndterer de ikke det her som førstegangselever til en samba-klasse. Måske er Venstre og Konservative nogenlunde oprigtige, men Mettes DF-ikke-så-light ville have det HELT fint med et nej som resultat på afstemningen.

Poul Simonsen

Jeg tilhører de lavere klasser, der aldrig har haft gavn af krige. Der var os der blev dræbt. Og hvis ikke, skulle vi for ussel aflønning, bygge det op som blev ødelagt.
Idag er ikke engang den herskende klasse fredet. De dør også i atomkrigen. Og selv om nogle få skulle overleve i deres bunkre, hvem skulle de så få til at arbejde for sig?