Giftermål
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvordan fortæller jeg min kæreste, at jeg alligevel ikke ønsker et stort bryllup?

Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar

Mia Mottelson

Moderne Tider
21. maj 2022

Kære brevkasse

Jeg er blevet friet til og har sagt ja. Ikke fordi jeg går og drømmer om et bryllup, men fordi jeg elsker min kæreste over alt på jorden. Nu vil han så til at planlægge brylluppet og jo mere, vi taler om dagen, kan jeg mærke, at jeg ikke rigtigt gider. Jeg vil gerne være sammen med ham for evigt, rejse, spise, elske, men jeg har faktisk ikke lyst til festen, kjolen, gæsterne for ikke at tale om de mange penge sådan et bryllup koster. Min kæreste kan godt lide ideen om et bryllup, så hvordan kommer jeg ud af det her – og med kærligheden i behold?

Mussemor

Svar I

Kære Mussemor

Hvis Mussemor er det navn, din elskede har udstyret dig med, og du ikke er løbet skrigende bort, er det svært at se, hvorledes et bryllup med kirke, hvid kjole med slæb og hele udtrækket skulle kunne vælte læsset.

Når han nu så gerne vil, og du bare ikke rigtigt gider, så var det måske et sted, du kunne fire lidt.

Et ægteskab er blandt andet én lang forhandling fra ja’et til døden eller skilsmissen jer skiller ad. I den forstand var et kompromis om festens form og omfang måske på sin plads. Han får kirken, risengryn i hovedet, og Det er så yndigt at følges ad, og du får lov til at tage en mindre kjole på og invitere lidt færre gæster. Pengene må du finde dig i, at den slags koster.

En begyndelse i bitterhed over at være blevet tilsidesat bør undgås for begge parters vedkommende.

Du skal selvfølgelig overveje, om din vægring mod hans ønske dækker over noget andet: at du ikke helt elsker ham over alt på jorden, men kun til det punkt, hvor han ikke føjer sig efter dig. Tænk over det.

– Georg Metz

Svar II

Du virker på mig som den type, der har meget travlt med absolut ikke at kunne lide bryllupper. Du tror, at den hvide kjole, folieballonerne og markbuketterne på plankebordene er en stor kliché, men du ser ikke, at din afsmag for konceptet bryllup er en mindst lige så stor kliché.

Ja, undskyld, det er måske lidt hårdt trukket op. Det kan selvfølgelig godt være, at din bryllupsskepsis ikke er en halvslidt identitetsmarkør, men at det simpelthen bare handler om, at du ikke kan lide kjoler, fester, venner og familie.

Eller også er du lidt bange, fordi det er sårbart at holde bryllup. Gider folk bruge en hel dag på mig? Vil nogen overhovedet holde tale? Hvad hvis ingen danser? De tanker kan jeg godt huske fra mit eget bryllup.

Jeg synes, du skal tage bukser på, at I skal invitere en håndfuld mennesker, I holder af, til en lille kærlighedsfest, som ikke ruinerer jer. Altså et lille kompromis – for hvad er egentlig mere ægteskabeligt end det?

Natalie Barrington Rosendahl

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

marianne funch

Jeg forstår dig godt, bryllupper er et stort og dyrt åg. Hvis han absolut vil i kirke, så sig ja og derefter en lille middag ned forældre og søsakede. Derefter en herlig bryllupsrejse kun for jer.
Så kan man holde en mere uforpligtende havefest en sommerdag for alle vennerne , hvor alt er mere uformelt og folk kan holde taler eller lade være som man nu føler trang til .