Irakkrigen
Læsetid: 4 min.

Bushs fortalelse viser os, at der er noget befriende og afdramatiserende ved endelig at sige sandheden højt

Hvad stiller man op med en sandhed, der kan skade både én selv og det land, man har stået i spidsen for? Man fortaler sig
Fra en talerstol ved et arrangement i Dallas i maj kom Bush til at sige »Irak« i stedet for »Ukraine«, da han omtalte invasionen af Ukraine som » én mands beslutning om at indlede en aldeles uberettiget og brutal invasion«. Og med tanke på, hvor meget Bush gennem årene har måttet stå igennem for at forsvare invasionen af Irak, kan man næsten fristes til at tænke, at der må have været noget befriende over endelig at sige det højt.

Fra en talerstol ved et arrangement i Dallas i maj kom Bush til at sige »Irak« i stedet for »Ukraine«, da han omtalte invasionen af Ukraine som » én mands beslutning om at indlede en aldeles uberettiget og brutal invasion«. Og med tanke på, hvor meget Bush gennem årene har måttet stå igennem for at forsvare invasionen af Irak, kan man næsten fristes til at tænke, at der må have været noget befriende over endelig at sige det højt.

David J. Phillip

Moderne Tider
28. maj 2022

I Koranens 23. sura fortælles det om dommedag, at de skyldige vil bevidne deres egen skyld. Som om det ikke var nok, at Gud ved alt og for så vidt har alt bevismateriale til sin rådighed: Det er også, som om de skyldige selv har en form for trang til at bekende deres synder. Eller rettere sagt, deres kroppe forlanger det: »Deres tunger og deres hænder og deres fødder vil vidne imod dem.« Sandheden kommer for en dag.

Der er formentlig talløse muslimer verden over, der har tænkt på dette vers efter at have set USA’s tidligere præsident George Bush fortale sig i en selvretfærdig anprisning af det amerikanske demokrati og fordømmelse af Ruslands mangel på samme.

Fra en talerstol ved et arrangement i Dallas sagde Bush den 18. maj: »Russiske valg er manipulerede. Politiske modstandere fængsles eller udelukkes på anden måde fra at deltage i valgprocessen. Resultatet er et fravær af checks and balances i Rusland og én mands beslutning om at indlede en aldeles uberettiget og brutal invasion af Irak … Jeg mener af Ukraine!«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Rousseau Kelgren

Jeg har nu aldrig været den store beundre af denne George W. Bush. Blev der ikke også ændret en del ved den U.S. Amerikanske våbenlov i hans regeringstid ? Ups.

Søren Bak Sørensen

Har vi ikke altid fundet en måde at leve med det på, når det handler om vores egne forbrydelser? Jeg tvivler på at Rusland vil møde samme milde overbærenhed. Hvilket heller ikke bør ske. Men selvom vores krige endnu tæller flere civile dødsofre og ødelæggelser end krigen i Ukraine så er vores krige mere stuerene, spiselige og tilgivelige. Men det lemlæstede døde barns krop er vel ligeglad hvem bombens afsender var.? Vi kan måske lære at leve med det, men kan de ? Der findes et begreb for kombination af fordømmelse af andre og overbærenhed med sig selv, som indfanger essensen af den såkaldte vilde analyse: Dobbeltmoral. Der er ingen grund til at gøre det mere mystisk end det er. Stands krig! Og stop Putins aktuelle, med alle nødvendige midler! Men lad os tage ved lære og fatte at det ikke er bedre at blive voldtaget, tortureret og slået ihjel af en amerikansk eller vestlig soldat end det er af en anden ork der kommer østfra.

Peter Beck-Lauritzen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Man skal ikke kaste med glas når man selv bor i et glashus … på den lange bane er der vist ingen der kan sige hinanden noget på… men udvikling er høsten af erfaring og ønsket om at gøre det bedre end dem der gik for ud. Eller bedre end det man gjorde sidste gang.
Derfor er det også så ufatteligt, at vi igen har krig i vores nærområde.