88 sekunder. Så lang tid tog det for Real Madrids Rodrygo Goes at score to mål i Champions League-semifinalen mod Manchester City onsdag den 4. maj. Kampen var allerede gået i overtid, og flere fra publikummet på Estadio Santiago Bernabéu i Madrid var så småt begyndt at forlade stadion.
Dum idé. Det var langtfra forbi. Fem minutter inde i første halvleg af den forlængede spilletid scorede Karim Benzema på straffe. Så stod det 3-1 til Real, og det resultat holdt kampen ud. Nu skal madrilenerne spille Champions League-finale mod Liverpool lørdag den 28. maj i Paris.
Efter kampen skrev den engelske avis The Sun, at »der findes ikke nogen træner i verden med mere spektakulære nederlag end Pep Guardiola«, Citys spanske træner.
Ejerne, Abu Dhabi United Group, har i flere år pumpet enorme summer i klubben. I august 2021 købte man Jack Grealish fra Aston Villa for lige knap 900 millioner kroner, og dermed blev han Premier Leagues dyreste spiller nogensinde.
I England taler man ligefrem om Citys forbandelse. Sidste år var de i Champions League-finalen mod Chelsea og på forhånd udråbt til storfavoritter. Ligesom mod Real Madrid i forrige uge. Guardiola overtænkte det hele, City blev nervøs, og Chelsea vandt 1-0.
På Bernabéu havde City, som Sid Lowe bemærker i sin The Guardian-klumme, snuden langt inde i finalen lige fra første minut til det 90. minut. 89 minutter efterfulgt af et madrilensk mirakel.
»Vi følte ikke, vi var under belejring. Og så scorede de. Ét minut senere én gang til. De har gjort det så mange gange i historien. Så hvorfor skulle det ikke ske mod os,« forklarede Pep Guardiola efter kampen.
Peter Schmeichel proklamerede til CBS Sports, at »Real Madrid slet ikke havde ret til at være i finalen« og fortsatte:
»De var med afstand det ringeste hold i de to kampe. De scorede på deres allerførste chance i det 90. minut. Det andet mål kom på deres anden chance, og det tredje mål var tredje gang, de skød inden for målrammen,« sagde Schmeichel.
Kaospiloter
Problemet var bare, at Real Madrids umulige comeback mod City – remontada, som de kalder det i Spanien – på ingen måde var noget nyt. Hverken i sæsonen eller i den store historie. Det var vildere, men ikke unikt.
Måske mindede det allermest om Champions League-finalen i 1999, hvor Manchester United med to mål på to minutter af Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær i overtiden vandt over Bayern München. Eller i den madrilenske selvforståelse om dengang Real var bagud 0-3 mod Anderlecht i 1984-udgaven af Europa Cup’en og vendte løjerne til triumf med en 6-1-sejr på Bernabéu (Per Frimann var med i den kamp og scorede).
I Champions League-finalen 2014 var Real Madrid bagud 0-1 mod byrivalerne fra Atlético Madrid. Tre minutter inde i overtiden steg Sergio Ramos til vejrs og udlignede til 1-1. Derefter kvalte Real al modstand i den forlængede spilletid.
Det kan godt være, det smager af noget metafysisk, af legende, funderer Sid Lowe, men det er slet og ret Real Madrids ’identitet’. De har, skriver han, gjort det til en vane at »omfavne kaos«.
Bare husk tilbage på dette års Champions League. I ottendedelsfinalen mod Paris Saint-Germain var Real Madrid nede med 0-1 i den første kamp og bagud med et mål i returkampen. Ud af ingenting scorede Karim Benzema tre mål på et kvarter. Mod Chelsea i kvartfinalen vandt de den første kamp i London 3-1. På Bernabéu førte Chelsea 3-0 – nok til en finaleplads – men med ti minutter tilbage scorede Real to gange. Så var de videre.
»Det her er holdet, du skal slå ihjel hundrede gange, hvis du skal have en chance,« skrev Sid Lowe.
»Det er ikke nemt at forklare,« sagde Real Madrids træner, Carlo Ancelotti, på pressemødet efter kampen forrige onsdag og gik over til at tale om den stolte historie, holdets ydmyghed og kampvilje.
Ifølge Marca, den madrilenske sportsavis, er det kun Gud, der kan forklare miraklet.
»Gud, kom ned på jorden og forklar os det!« stod der på forsiden.
»Real Madrid er fra en anden verden,« lød overskriften hos Diario AS, også en Madrid-avis.
»Det her er ikke fodbold, det er et paranormalt fænomen,« råbte speakeren fra den catalanske radio RAC1 ud i æteren.
Og for nu at blive i det guddommelige, så udtalte Rodrygo, Reals dobbelte målscorer:
»Jeg tror, Gud kiggede på mig og sagde: I dag er din dag.«
Gør det igen
I Madrid taler man om Miedo escénico – sceneskræk på dansk. Udtrykket stammer fra Jorge Valdano, tidligere spiller, træner og sportsdirektør i Real Madrid, der i 1986 skrev et essay for magasinet Revista de Occidente.
Valdano lånte udtrykket fra den colombianske forfatter Gabriel García Márquez, der led af sceneskræk, når han skulle tale til en større forsamling. Miedo escénico var, skrev Valdano, Real Madrids unikke våben mod modstanderne, der kom til Bernabéu og fuldstændig mistede pusten og blev skrækslagne. De comebacks – remontadas – skete simpelthen hyppigere for Real Madrid end alle andre, mente Valdano.
Eller som en anden Real Madrid-legende, Emilio Butragueño, udtalte efter opgøret mod Manchester City:
»Folk blev ved med at sige, at det var fantastisk. Hvortil jeg svarede, ja, men vi er Real Madrid, og for os sker det hele tiden.«
Det var interessant, at de engelske eksperter på BT Sport, som talte to gamle forsvarsspillere inklusive Rio Ferdinand, efter kampen påpegede, at stedse flere moderne forsvarsspillere ansættes på evnerne i fødderne og om de kan angribe og presse, frem for at begå sig i luften. Og at det netop gjorde at City var sårbare overfor klassiske gennembrud på fløjen og indlæg til hovedstødsstærke sngribere som Rodrygo.
Det var neto påfaldende, hvordan City fald sammen og straks blev nervøse. Her har Liverpool trods alt tandemmen Allison-Virgil Van Dijk, som nok kommer til at klare sig anderledes mod Vinicious, Benzema og Rodrygo.
Om Gud vil…