Feature
Læsetid: 14 min.

Grønlandske ofre har åbnet samtalen om seksuelle overgreb, men savner politisk handling

Seksuelle krænkelser har i mange år været tabu i Grønland, men i den senere tid er flere, der har haft overgreb tæt inde på livet, begyndt at tage bladet fra munden. Der er imidlertid brug for en langt større indsats fra regeringens side, mener kritikere – blandt andet for at nå ud i små lokalsamfund, hvor social kontrol gør det svært at sætte ind over for problemet
Den 10. marts 2016 fik Henrik Thomsen nok. Midt om natten satte han sig til tasterne og skrev et Facebook-opslag om de overgreb, han var blevet udsat for som barn

Den 10. marts 2016 fik Henrik Thomsen nok. Midt om natten satte han sig til tasterne og skrev et Facebook-opslag om de overgreb, han var blevet udsat for som barn

Sophia Juliane Lydolph

Moderne Tider
7. maj 2022

Godt pakket ind i farverige flyverdragter og elefanthuer kæmper tre grinende børn sig gennem sneen med ryggene mod den stærke vind i Nuuks bymidte.

Henrik Thomsen sidder med armene over kors på sin blå hættetrøje og følger børnene med blikket gennem det store vinduesparti i spisestedet Cafétuaq.

»Hvis man skal tro statistikkerne, er der høj sandsynlighed for, at ét af børnene er blevet udsat for seksuelle overgreb,« siger han og rømmer sig.

»Det er så sørgeligt at tænke på.«

Gennem årtier har seksuelle overgreb forplantet sig som et kollektivt traume i den grønlandske befolkning. Hvert femte barn i Grønland har været udsat for seksuelle krænkelser, mens hvert tredje er blevet udsat for omsorgssvigt, viser en rapport fra 2020 bestilt af den danske og grønlandske regering. I 2021 var der 249 anmeldelser vedrørende seksuelle overgreb mod børn under 15 år, men der menes også at være et betragteligt skyggetal.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her