Den bæredygtige investeringsskole
Læsetid: 3 min.

Man kan godt redde verden og tjene penge imens

Hvis der findes en myte om, at man lige så godt bare kan forære sine penge væk som at investere dem bæredygtigt, afliver vi den i denne lektion. Bæredygtige investeringer leverer nemlig ikke lavere afkast – snarere tværtimod
Hvis der findes en myte om, at man lige så godt bare kan forære sine penge væk som at investere dem bæredygtigt, afliver vi den i denne lektion. Bæredygtige investeringer leverer nemlig ikke lavere afkast – snarere tværtimod
Moderne Tider
7. maj 2022

Velkommen til tredje lektion af Informations bæredygtige investeringsskole. Find de tidligere lektioner her.

Når man skal have folk til at investere bæredygtigt, er man som regel nødt til at overbevise dem om, at det ikke bare er ren filantropi at kaste penge efter solceller og menneskerettigheder, men at bæredygtige investeringer også giver et godt afkast. Afhængigt af hvor venstreorienteret og kapitalforskrækket du nu er, kan det være, at vi er nødt til at argumentere omvendt: Du må godt tjene penge, mens du redder kloden, og føles det helt forkert og skamfuldt, kan du jo altid bare donere dit afkast til velgørenhed.

Uanset hvad handler denne lektion om afkast – nærmere bestemt om, hvilket afkast man kan forvente af bæredygtige investeringer frem for traditionelle.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Men sagen er jo, at behovet for omstilling i verden afslører, at penge reelt ikke er det papir værd, de ikke længere trykkes på. De var et upersonligt kommunikationsmiddel engang, men nu har vi andre, mere direkte metoder til at kommunikere og udtrykke spørgsmål om udbud og efterspørgsel baseret på reelle produktionsforhold.

Lise Lotte Rahbek og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Propaganda - Kan man starte en trend inden for disse såkaldte bæredygtige investeringer kan aktierne stige som tulipaner i Holland. Men det er den nominale værdi der stiger mest. Og de vil falde igen. Hvis da ikke staten, oveni, yder tilskud og dermed konkurrence fordele. Det kan være i form af f.eks co2 rabatter. Dermed holder tulipanerne deres høje kurs. Det kan være på bekostning af roserne, som måske ikke tildeles disse fordele. Det betyder at de nominale værdier stiger på bekostning af reel værdier. Når man oven i supplerer med, at de store centralbanker, f.eks. ECB optager store lån. Og spytter dem direkte eller indirekte ud i den finansielle økonomi og dermed holder værdipapirer som aktier og valutaen oppe så stiger de finansielle aktiver langt over reel værdierne. Man tager lån i fremtiden, og hvis lånene skal forrente sig og ikke efterlade en kæmperegning til de kommende generationer . Forudsætter det fortsat finansiel vækst med et overdrevent ressourceforbrug som resultat. Og der er ingen garanti for, at finansiel vækst fører til flere arbejdspladser eller mere produktion.

Omkring finanskrisen startede jeg i et job. Chefen der var en rutineret erhvervsmand , havde bemærket flere firmaer, under det finansielle opsving havde købt dyre mærkevare og ,endog, designmøbler . Og , ofte, udskiftede dem, hvis de trængte til fornyelse, eller så noget endnu smartere.
Under opsvinget kunne man købe hele verdenen. De gamle møbler blev smidt ud . Og det eneste recycling foregik gennem affalds sortering. Han så et marked under finanskrisens begyndelse. Det forklarede han mig omkring den tid jeg blev ansat. Jeg svarer, lidt naivt, - Det er jo også godt for miljøet.- Nå ja.- Det er også godt for miljøet. Han gik mere op i social engegement, hvad jeg syntes var forfejlet, da folk, ofte ,er for institutionaliserede til at indgå i et arbejdsteam.
Det er ikke en naturlov at den finansielle vækst fører til dynamik i de reelle værdier.
Firmaet har nye ejere . Og det er lykkedes at bide sig fast med konceptet . Og nu er miljø, klima, arbejdsforhold og produktionssteder en gennemgående tråd. - Derimod har det ikke været muligt at bide sig fast for de små økologiske landbrug og dyrehold. De har haft ulige konkurrenceforhold lige fra start. De har ingen polstring af betydning. Og laver, ofte, det de gør fordi det er det de ønsker at lave. Økonomisk, tror jeg ikke det er en god forretning.

Når jeg bruger udtryk som nominal og reel værdi er det fordi jeg er død træt af udtrykkende mikro og makro økonomi. De giver ingen mening. Man kan ikke adskille dem. Og det giver ingen basis forståelse af et økonomisk system.
Reel værdi er - Nytteværdi eller affektions værdi .- Nominal værdi er hvordan vi værdisætter nytteværdierne og affektions værdierne. reel værdier kan være jordens ressourcer vores arbejde, uddannelse ,- vores skills. Penge er i og for sig psykologisk. Vi værdisætter med vores hjerner.

Herman Daly forudså finanskrisen ville opstå pga. bla. lånecirkusset . Han forudså også at vi ville ende i minusvækst. på den måde, at der blev mindre og mindre af biosfæren. Det jeg , fra Adam Smith, kalder reel værdi. Man bør ikke glemme at penge og aktier er psykologiske værdier.

Gå et par år tilbage i tiden og husk de kampagner der foreslog at man investerede sine penge i pensionskasser . Hvor de var bundet for de næste 30-40 år. - Ville i gøre det i dag . Jeg skrev allerede dengang.- I bør ikke regne disse penge som sikre. I dag ville jeg sige at muligheden for forrentning nærmer sig 0. Jeg tvivler på at de der anbefalede disse bundne opsparinger . Selv ville investere på denne måde. Det skulle da være under princippet .- Man skal ikke investere mere end man har råd til at miste. Selv under den lyseste konjektur , ville jeg ikke binde mine penge for så lange perioder.

Jeg betragter denne kampagne om bæredygtige investeringer på samme måde. I længden bliver det ikke jer der vinder økonomisk.
I sin enkelthed.- Så længe der er nedgang i biosfære og råstoffer ol. ( reel værdier ) , på kloden, vil der altid opstå -konflikter, krige, kamp om ressourcer , klimakatastrofer pandemier ol. Jeres aktier kan stige en periode, men der er ikke en direkte kobling mellem aktiers værdi og hvor effektivt og bæredygtigt et firma drives. Man opdeler i mikro og makro økonomi. Og nu er begrebet mikroøkonomi forsvundet. Og nu fortæller man historien at den finansielle økonomi fungerer ud fra samme dynamik , som under Adam Smiths tid.

Som Hans Rosling forklarede. Man giver en mand en trækvogn. Han kan trække sine afgrøder til markedet og sælge. Han får råd til en cykel, en scooter en lille varevogn. Men han burde have tilføjet. Så nåede han ikke længere. For ministerens fætter var en direkte konkurrent. Og han fik store tilskud og økonomiske fordele. Så fætteren udkonkurrerer manden med trækvognen. Selv om fætteren er en doven døgenigt.

Anders Bentsen

Jens Ole Mortensen, der er da nogle ting du helt har misforstået. Der kan meget sjældendt sættes lighedstegn mellem at en lavtlønnet er mere doven end en højtlønnet, sædvanligvis er det omvendt. Work smarter not harder.
Bonden der smider gødning på marken gør det pga gridskhed og fordi han er doven, og han køber sin cykel fordi han er doven, men ved at det gør livet lettere.
Og ja, det er billigere at købe en generator der kører på diesel, end at fylde en mark med solceller, så du har ret, da DU ikke vil tage hensyn til miljøet, fordi det for dig er vigtigere hvor stort tallet på din bankbog er, end om du kan trække vejret.