Som kratlusker i løbet af 80’erne afslørede Per Christensen sammen med sin kammerat Vagn Juhl-Larsen mere end 100 virksomheder, der ikke overholdt miljølovgivningen.
De to havde mødt hinanden på biologistudiet på Aarhus Universitet og havde været med til at stifte tidsskriftet Niche, som udgav progressive artikler om netop biologi. De satte sig for at skrive om tungmetalforureninger i danske havne og afsløre, hvordan myndigheder lod virksomheder udlede langt mere, end miljølovgivningen tillod.
For at gøre det udviklede de en fast fremgangsmåde. Først søgte de aktindsigt i en virksomheds miljødokumenter ved myndighederne. Ofte mødte de modstand fra kommunerne eller amterne, der ikke udleverede rapporterne til tiden eller skilte dokumenterne ad, så det blev dyrere at få dem udleveret.
Når de endelig fik udleveret bunkerne af udledningstilladelser og kontrolmålinger, arbejdede de sig dag efter dag dybt koncentrerede igennem dem. Mens Vagn Juhl-Larsen var den mest konfrontatoriske, havde Per Christensen en ro og evne til lynhurtigt at læse rapporterne og udlede det vigtigste.
