Kunst
Læsetid: 4 min.

Skamferingen af et Asger Jorn-maleri i Silkeborg er ren og skær narcissisme

Et vellykket kunstværk er et værk, hvor kunstneren formår at formidle den »depressive tilstand«. Det lykkedes Asger Jorn med hans nyligt skamferede værk. Dét formåede gerningsmanden ikke
Et vellykket kunstværk er et værk, hvor kunstneren formår at formidle den »depressive tilstand«. Det lykkedes Asger Jorn med hans nyligt skamferede værk. Dét formåede gerningsmanden ikke

Museum Jorn

Moderne Tider
7. maj 2022

Asger Jorns maleri Den foruroligende ælling, der for et par uger siden blev udsat for hærværk, er et ret specielt værk. Det er ét af en række værker, der blev til, ved at Jorn indkøbte relativt simple, realistiske malerier på loppemarkeder i Paris, hvor han boede, og »modificerede« dem ved at male oven på de oprindelige værker. I tilfældet Den foruroligende ælling er en markant, grov og urovækkende ælling i skarpe farver tilføjet til et stilfærdigt maleri af (hvad der lader til at være) en bondegård delvist skjult bag nogle træer.

Selv om der bestemt er noget foruroligende ved den gigantiske ælling med det vilde blik, er der også noget umiskendeligt komisk ved værket. Ællingen er ikke blot påklistret, men også en slags kommentar: Der manglede lige sådan én.

Den fremhæver og forstørrer visse tendenser i det oprindelige værk. Dens farver er meget skarpe, men kan alligevel ses i relation til farverne i bondegårdsmaleriet. Ællingens orange front kan for eksempel næsten ligne et genskin fra nogle træer ved siden af bondehuset.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Tak.
Den forklaring giver mening.

Bjarne Toft Sørensen

Freud skrev i sin dagbog i 1895, efter at have læst en oversættelse af I. P. Jacobsens "Niels Lyhne", at det for ham var den mest gribende læsning i de sidste 9 år.

Det rejser spørgsmål om erkendelser i kunsten, i psykologien og i psykologien om kunsten, og det må også give overvejelser i retning af, hvor en erkendelse opstår først, om det er i kunsten eller i psykologien?

Eller om det er socialhistoriske og kulturelle forandringer på bestemte tidspunkter i historien i bestemte dele af verden, der er forudsætninger for, at de nye tanker kan udtrykkes, i relation til både det kunstneriske og det psykologiske.

Tilsvarende med de erkendelser, der i en bestemt periode kommer til udtryk i såvel Jorns kunst som Segals psykologiske værker om kunst, der vel langt hen ad vejen kan beskrives som parallelle.