Det skulle styrke borgerinddragelsen i EU. Men unionens borgerting kan også udløse en strid om traktatændringer

EU’s svar på et borgerting har afleveret en bunke forslag til politiske tiltag, som unionen i dag ikke har bemyndigelse til at gennemføre. Det skubber til debatten om mulige traktatændringer, som en række lande – heriblandt Danmark – ellers er opsatte på at undgå. Men det afskrækker ikke Emmanuel Macron

Ditte Maria Brasso Sørensen

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed

Den franske præsident Emmanuel Macrons regering har arrangeret en række borgerhøringer med repræsentativt sammensatte deltagere. Nu er har et tilsvarende borgerting i EU-regi afleveret en bunke forslag til politiske tiltag. Problemet er bare, at unionen ikke har bemyndigelse til at gennemføre dem.

Ritzau/Scanpix

Moderne Tider

28. maj 2022

Konferencen om Europas fremtid er den franske præsident Emmanuel Macrons hjertebarn. Hjemme i Frankrig har hans regering stået bag en række repræsentativt sammensatte borgerhøringer, der er kommet med løsningsforslag til for eksempel bekæmpelse af klimaforandringer. Konferencen er således en slags tværeuropæisk borgerting, og den indgår i en international tendens i vestlige demokratier, hvor direkte inddragelse og høring af borgere skal give dem mere direkte indflydelse på politiske løsninger, og hvor lovudviklingen skal styrkes gennem forslag fra borgerne – uden om de traditionelle politiske organisationer. I Danmark er et klimaborgerting kommet med anbefalinger til, hvordan klimapolitikken skal udmøntes, og i Irland kom et borgerting i 2017 med en række anbefalinger om abortspørgsmålet, der var med til at føre til en legalisering af abort.