Forsvarsforbeholdet
Læsetid: 9 min.

Tanken om en EU-hær skræmmer mange danskere – men hvorfor egentlig?

Bekymringen for en EU-hær rumsterer i den danske debat om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, ikke mindst på venstrefløjen. Mens De Grønne i Tyskland har omfavnet ideen, ser søsterpartiet SF det som noget, der udtænkes »i det mørke Bruxelles«. Men hvorfor er skepsissen over for en fælles hær så stor herhjemme?
Bekymringen for en EU-hær rumsterer i den danske debat om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, ikke mindst på venstrefløjen. Mens De Grønne i Tyskland har omfavnet ideen, ser søsterpartiet SF det som noget, der udtænkes »i det mørke Bruxelles«. Men hvorfor er skepsissen over for en fælles hær så stor herhjemme?

Jesse Jacob

Moderne Tider
14. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Ideen er langtfra ny. I årtier har proeuropæiske kræfter talt om muligheden for at oprette en fælles europæisk hær, og selv om EU-hæren aldrig er blevet en realitet, så lever visionen stadig. I 2018 sagde den daværende tyske kansler Angela Merkel i en tale i Europa-Parlamentet: »Vi bør arbejde på en vision om at oprette en egentlig europæisk hær en dag.« Den franske præsident Emmanuel Macron er også tilhænger af en fælles hær, og selv om visionen stadig er langt fra at blive til virkelighed, har diskussionen fået fornyet kraft i lyset af de seneste års storpolitiske overraskelser: Først en præsident Trump, der såede tvivl om NATO’s musketered, og senest den russiske invasion af Ukraine, der har fået flere til at efterspørge et stærkere europæisk forsvar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Henrik Wegener

Det er måske fordi eventuelle krige med deltagelse af en EU-hær forekommer uhyre mere skræmmende end en krig hvor danske soldater kæmper i andre sammenhænge. Hvis og når det er den danske statsminister der beslutter det er det måske bedre?

Steffen Gliese

Man skal altid medtænke det aspekt, at danskerne som de eneste EF-/EU-medlemmer har oplevet, at velfærden er blevet taget fra dem i et større omfang. Mens det meste af EU har oplevet klare sociale forbedringer i kraft af den øgede integration, har Danmark måttet opgive nogle af sine ubureaukratiske og lighedsskabende systemer for at underlægge sig den større harmonisering, mest synligt i noget så banalt som den internationale sygeforsikring, der med EUs harmonisering blev dyrere og dårligere, end vi har været vant til.
Et andet angrebspunkt er reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed, hvor det for danskerne er indlysende, at det altid må pålægges det land, man er statsborger i, at varetage den sociale sikring: vi ønsker ikke at finansiere de øvrige landes sociale opgaver, derimod vil vi virkelig gerne være et eksempel til efterfølgelse.
Omvendt opleves det, som om disse regler ikke tæller ligeså meget, når de bare fører til større vækst og profit - som f.eks. det slavearbejde, der er indført til gengæld for offentlig hjælp, der egentlig burde afvises som en skjult statsstøtte til erhvervslivet.

Rasmus Kristiansen, Ebbe Overbye, Svend Jespersen, Bjørn Pedersen, Susanne Kaspersen, John S. Hansen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Mogens Holme, Ervin Lazar og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jan Henrik Wegener, det er jo ikke den danske statsminister, det er den amerikanske præsident. Hvis det derimod var forankret i en europæisk fraktion i NATO, som der reelt vil blive tale om, var vi jo f.eks. nok blevet forskånet for deltagelse i Irakkrigen.

John Andersen, René Arestrup, Magnus Fischer, Peter Hansen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@, Steffen - det er grunden til at jeg efter nøje overvejelse stemmer NEJ!

Jan Henrik Wegener

Det er den danske statsminister der beslutter om landet skal støtte USA indsatser.
Og hvis du mener de er tvunget til det må du bakke det op med noget.

Peter Hansen

Hvad er værst, en EU ledet hær eller en USA ledet hær med en Trump i spidsen?

Jeg frygter ikke nogen EU hær så længe vi kan sige nej tak til en evt. mission og det mener jeg at vi som folk og stat i princippet altid kan, og hvis ikke på papiret, så kan vi altid gå på gaden og vise vores modstand til en given mission.

Når det er sagt, så mener jeg ikke at NATO og et forsvarssamarbejde i EU er hinandens modsætninger. NATO er plan A og EU er plan B, det er altid smart med en plan B såfremt plan A af en eller anden årsag går i vasken.

En plan B vil være rettidigt omhu, igen NATO fungere umiddelbart ok i dag, men der er også ubekendte, f.eks. et meget egenrådigt Tyrkiet, men også et mere usikkert USA.

Som jeg ser det, så kan vi ikke være sikker på at USA er der om 5-10 års sigt på samme niveau som idag, med mindre der sker nogle ting. USA har store interne problemer og trænger virkelig til demokratiske reformer og forandringer.

Historien har før vist os at store ting kan ske og ændre virkeligheden fra dag til dag. Måske bliver USA svækket af internt splid og opsplitning, måske rammes det af naturkatastrofer, dårlig økonomi, måske er det mere end optaget andre steder i verden til at kunne komme os til hjælp osv.

Derfor, så skal vi EU, den vestlige demokratiske verden, også i et nødstilfælde (plan B) kunne klare os selv, vi kan ikke og skal ikke altid satse på at USA skal være den afgørende brik, for hvis den brik tages ud af spillet, så opstår der et kæmpe tomrum og et skrøbeligt "korthus".

Hvis vi i EU eller resten af den demokratiske verden, ikke selv kan erstatte og udfylde dette evt. pludseligt opståede tomrum, så vil andre uønskede kræfter udnytte dette og udfylde det hul, hvilket næppe er i vores interesser. Et eksempel på det kunne være hvordan Rusland udfyldte det manglende engagement fra vestens side i Syrien.

Derfor stemmer jeg ja til at ophæve forsvarsforbeholdet, men med det forbehold at jeg altid tror på og er sikker på at vi kan sige nej!

Erik Tvedt, Torben Siersbæk, Inger Pedersen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Peter Hansen
Netop, NATO og EU-forsvarssamarbejdet er ikke hinandens modsætninger - uanset hvor meget de nationalkonservative tosser bliver ved med at fremføre det som et argument for et nej, altså at vores NATO-medlemskab på en eller anden måde skulle komme i fare hvis vi stemmer ja den 1. juni. Det er fuldtonet nonsens. Washington har talrige gange opfordret til et øge europæisk forsvarssamarbejde - af helt indlysende årsager. USA har rigeligt at se til alle mulige andre steder på kloden og har som sådan en interesse i at Europa - i langt højere grad end det hidtil har været tilfældet - tager ansvar for egen sikkerhed.

Det er med andre ord ikke NATO-medlemsskabet, der er i spil. Men det handler i høj grad om vores afhængighed af USA. Derfor forstår jeg heller ikke den traditionelt venstreorienterede position, som på den ene side - og delvis med rette - er stærkt kritisk over for USAs gøren og laden i verden og på den anden anbefaler, at danskerne stemmer nej den 1. juni. Det giver ingen logisk mening. Konsekvensen af et nej må nødvendigvis være, at DK fortsat skal være en amerikansk lydstat i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Og jeg behøver vel ikke remse op, hvad det har betydet indtil nu...?

fin egenfeldt

Problemet med øget Europæisk forsvar/militær er om dette vil kunne fører til en anderledes global sikkerhedspolitik, der er mindre præget af polariserede magt demonstrationer. Vil et selvstændigt europæisk militær kunne øge en slags "hjemme-værns" - logik og fremme forhandling, kompromis og fælles-bedste situationer og samtaler. Lidt brutalt kunne man sige vil Europa kunne flytte på tonen i samtalen så brug af militære midler bliver mindre sandsynlig. Jeg har ikke den store tillid til at USA kan samtalens sprog særligt godt. Det er som om det ligger i USA ´s DNA alt for hurtigt og selvfølgelig, at tage kæppen de har bag ryggen frem og slå i tillid til at de er stærkest. Vil et militært styrket Europa falde i den samme grøft? Kan Norden samlet i NATO ændre tonen her i konflikt med USA? Norden er nu samlet i NATO og vi må prøve! Skal vi også prøve i Europa?

Kasper Pedersen

"EU-hær skræmmer mange danskere" - Selvfølgeligt, kast blot ét enkelt blik på Frankrig og specielt Tysklands idiotiske ageren i Ruslands krig mod Ukraine.

Ifølge tyske "intellektuelle" og halvdelen af SPD skal en EU-hær vel nærmest hjælpe Rusland med at nedkæmpe ukrainsk forsvar i "fredens tjeneste", "så vi undgår 3. verdenskrig" for ifølge Tysklands flådechef, admiral Kay-Achim Schönbach
"skylder vi Putin den respekt han fortjener"

Eller skal frømandskorpset hjælpe Macron med at sænke den næste Rainbow Warrior?

EU's ledende lande Frankrig og Tyskland har vist sig at være rene pariastater i forsvarssammenhæng.

Det bliver NEJ tak herfra!

Flemming Jensen

Stop stop stop
Selvfølgelig skal vi ikke være en del af en EU hær. Vi har svært nok ved at overholde vores forpligtelser til NATO. Vi har stort set intet militært isenkram.
Danmark bliver ikke engang nævnt i analyser, når det kommer til militær slagkraft i Norden.
Så stop nu retorikken også fra Statsministerens side. Vi fremstår jo som komplette idioter. Lad os nu koncentrere os om NATO samarbejdet og få opfyldt kravene derfra.
2 procent af BNP skal genereres over i NATO. Kom nu igang.

Inger Pedersen

Flemming Jensen

Hvor megen nytte tror du egentligt - sådan helt reelt - at NATO vil komme lille DK til hjælp, den dag, lokummet for alvor brænder?

Hvor væsentlig en del af NATO tror du, USA vil være i den lokumsbrand?
Bortset fra Grønland - hvor interessen vil være stor nok il at sige haps...

NATO viftede Ukraaine med et såkaldt tilsagn om næsen med et tilsagn om optagelse - "engang".
Men den dag, det bare begyndte at lugte af brændt lokum, lød den klare melding fra USA, at de skam ikke ville blande sig...

Og det er ikke bare Trump, men systemet.

Jeg undrer mig over, hvad Sverige og Finland tror, de kan få ud af sikkerhed ved at blive optaget i NATO, men måske er det en del af den rituelle diplomat-dans, hvor alle godt ved, at virkeligheden er en anden end talerne:

En gammel vittighed - med en snert af sandhed:

Hvad er forskellen på en dame og en diplomat?
- Hvis en dame siger nej, mener hun måske - hvis hun siger måske, mener hun ja - og hvis hun siger ja, er hun ikke en dame...
- Hvis en diplomat siger ja, mener han måske - hvis han siger måske, mener han nej - og hvis han siger nej, er han ikke diplomat...

Svend Jespersen

For mig virker et nej mere overbevisende, når man ser på, hvad EU-landene hidtil har kunnet enes om mht. konfliktløsninger. Jeg mindes især krigene i det tidligere Jugoslavien, hvor der først skete noget, da USA trådte til med relle soldater og krudt og kugler.

Hvis nogen kan overbevise mig om, at EU siden da som en enig og samlet styrke har ændret sig og kan enes om ikke blot at anvende fredsforskere og virtuelle krigere, så er jeg parat til at skifte mening.

Bjørn Pedersen

Uffe Østergaards definition på en "nationalist" har vist mere at gøre med hvordan det russiske regime definerer en "nazist", end hvad en nationalist faktisk er. Hvis EU en dag skulle blive en føderation, vil hr. Østergaard så tage dem der kalder ham "europæist" eller pan-nationalist (som en tilsvining), seriøst såfremt de ønsker en verdensstat ud fra lignende argumenter som EU føderalister ønsker en føderation?

Nationalisme bliver ikke bedre af at blive størrere. Vi skal ikke have mere magt gennem en mægtigere statsdannelse. Vi skal arbejde mere sammen. Mere magt og større statsdannelser har historisk set aldrig ført til mere demokrati og vil aldrig gøre det. Det er et projekt for, til og af et lille politisk, økonomisk og i mindre grad kulturelt, europæisk parallelsamfund.

Jan Henrik Wegener

Jeg har svært ved at tro andet end at Danmark bliver lettere at presse af andre NATO medlemmer, der står udenfor EU forsvarssamarbejdet, hvis vi ikke selv er med.
Disse "andre" kunne være, eller snarere er, Tyrkiet nu.