Det er ikke uden grund, at antikapitalister har en lang tradition for at være yderst tilbageholdne med beskrivelser af det ideelle samfund. Antiutopismen går tilbage til Karl Marx, der var ude med riven efter sin samtids ’utopiske socialister’, som ifølge ham var verdensfjerne intellektuelle uden forbindelse til den eneste sociale kraft, der faktisk ville være i stand til at gennemføre radikale samfundsforandringer: proletariatet.
»Alle må indrømme over for sig selv, at de ikke har nogen præcis idé om, hvad der skal ske,« skrev Marx til en ven i 1843: »På den anden side er det netop den nye retnings fordel, at vi ikke på dogmatisk vis foregriber verden, men derimod finder den nye verden gennem kritikken af den gamle.«
Hvis det er hvad vi kommer til at høre om utopier, så er det godt nok MEGET tyndt
Jeg forstår slet ikke, at der er nogen tvivl om, at vi med en gennemtænkt automatisering kan frigøre almenmenneskelige aktiviteter og behov for at yde vores bedste fra lønarbejdet og på den måde trække liberalismens udbytten af de ædleste menneskelige egenskaber ud af den kyniske udnyttelse, der altid gør dem til genstand for et konformt og middelmådigt udgangspunkt i 'massen'.
Det dobbelte frihedsbegreb må være målet: frihed fra tvang og frihed til valg.
Vi som menneske skal have lov til at drømmer om, at slippe fra vores lænker. Og få den frihed, som dette vil medføre.
Men spørgsmålet er så, kan vi Styre denne frihed. Og hvis ja, i hvad grad. For selv lænker og grænser, er med til at give os tryghed og formål i livet.
Eller ville vi bytte lænker og grænser, bare ud med nogle nye, som en ny mester har bestemt der er "lyset".
Mouse Utopia Experiment
https://www.youtube.com/watch?v=0Z760XNy4VM
Livet var der før mennesket
Det gik fint uden
Mennesket kan ikke klare sig uden utopien
Spørgsmålet er, om livet forsvinder med mennesket
Svaret er en utopi
Livet svarer ikke
Det er ingen selvfølge
Tak for dette interessante artikelemne. Jeg er dog tilbøjelig til at give Mogens Holme ret i, at det indtil videre ikke virker videre langsynet.
Jeg savner virkelig vilde utopier som inspiration for menneskeheden som fx Gene Roddenberrys Star Trek-verden langt ude i fremtiden, hvor menneskeheden har udviklet sig fri af brugen af penge.
Det virker som en sølle tid, hvor Enhedslisten i langt de fleste medier skal latterliggøres, fordi de tillader sig at udtrykke langsigtede idealer om alternativer til Nato og EU. Jeg er med på, at de som en del af folkestyret også forventes at have realpolitiske løsningsforslag til nuværende udfordringer, men skal idealister nødvendigvis behandles så respektløst og latterliggørende i medierne?
Det er måske utopisk at forestille sig en verden, hvor medier ikke fordummer debat med simple for/imod, blå mod rød men giver mere plads til åben nysgerrighed om divergerende og anderledes idéer om artens fremtid?
Det bliver nok ikke i Debatten med speed-snakkende Clement i centrum for programmet eller hos "De politiske Citiboys", som Kirsten Birgit kaldte Mogensen og Christiansens Tirsdagsanalysen, at utopier får plads til at inspirere os :-)