Brevkassen: Alle mine venner har fået børn, skal jeg få mig et donorbarn?

Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar

Mia Mottelson

Moderne Tider
4. juni 2022

Kære brevkasse,

Jeg er 38 år og single. Næsten alle mine venner og veninder har fået børn. Vi er tætte, men det er også tydeligt, at de har fået travlt med deres egen familie, og at jeg kommer i anden række. Tanken om at blive solomor med en sæddonor er begyndt at dukke op. Men jeg er meget i tvivl. Jeg har mest lyst til at være forælder sammen med en kæreste. På den anden side er jeg også inderst inde bekymret for, om jeg bliver ensom som ældre, hvis jeg ikke får et barn. Det er svært for mig at tale højt om med venner. Jeg ønsker ikke at blive set på som et offer for ensomhed, som mine veninder lytter forstående til, mens de selv sidder med et barn på skødet. Mine venner klager også meget over, hvor hårdt det er at være forælder, og deres parforhold virker generelt flade, efter de er blevet forældre.

Bør man have en dyb lyst til at blive solomor, hvis man skal være solomor? Hvordan sørger man for, at livet giver mening som 50-årig, hvis man ikke er travlt beskæftiget med børn?

– Den mulige mor

 

Svar I:

Kære mulige mor

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Karen Nygård

Det er ikke en ret at få børn!
Og Anders, jeg er slet ikke enig i, at det betyder, at man er en taber.
Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville have børn, da jeg var ca. 25 år.
Nu fylder jeg snart 73 år og jeg har ikke fortrudt det.
Og jeg kender mange, der ikke blev forælder - og som har det fint med det.
Der er et godt liv for os - jeg har haft så gode oplevelser, som jeg ikke havde haft med børn.

Herdis Weins, Thomas Tanghus, Danny Hedegaard og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Man skal i hvert fald ikke få et barn for ikke at blive ensom som gammel!

Danny Hedegaard

@ Else Marie Arevad

Helt enig,!

Nu er jeg blevet 57 år, er forblevet single uden at få børn.

Intet har jeg i bagagen, og ikke et øjeblik fortryder jeg, eller vil jeg komme til at fortryde, at jeg ikke stiftede familie.

Men jo jeg ser for mig en risiko for en alderdom i ensomhed, men bestem ikke fordi jeg ikke har børn.

Som jeg ser det, er det et spørgsmål om at have en solid økonomi i alderdommen som enlig.
Hvis blot helbredet samtidig er godt i ens efterår, handler det om at forbruge for ikke at blive ensom som gammel.

Det at have råd til at rejse, opsøge oplevelser, og deltage aktivt hvor det koster penge at være sammen med andre om fælles oplevelser.

Men du bliver hurtigt ensom som gammel og enlig.
Hvis du er fattig, og er uden formue til at kompensere for ensomhed i alderdommen.

Men jo storfamilier med generations samkvem.
Hvor de gamle bliver besøgt og holdt med selskab, kan godt kompensere for fravær af formue i alderdommen.

Men jeg vil til hver en tid foretrække et liv i alderdommen med en formue.
End et liv som gammel med en stor familie, men ingen formue i banken.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

42 år her, selvvalgt barnefri og meget tilfreds med det.

Det er MIT ansvar, at få MIT liv til, at give mening.
At lægge det ansvar over på et andet menneske, endsige ens eget afkom, finder jeg Meget uansvarligt.

Sandsynligheden for, at hvis du ikke er i stand til, at give dit eget liv fylde og mening, så er du nok heller ikke i stand til, at ruste dit barn til det.
Hvordan skal dit barn lære hvad, du ikke har været i stand til i en alder af 38 ?
Du risikerer, at starte en ensomhedens cyklus...

Det er afsindigt krævende, at være forælder...at være solo-forælder selvklart endnu mere.
Det må være et minimumskrav i fundamentet for et eventuelt solo-forælder-ved-donor-projekt, at du virkelig - som i v i r k e l i g - dybfølt og inderligt har lyst og realistisk og afklaret føler for - helt ind i din sjæl !

Det er et lille menneske for pokker, ikke et fitnessabonnement.

Spejl dig selv og dit liv i nogle andre mennesker, jævnaldrende, der ikke har børn. Udforsk livet, gør det til et eventyr.

Brian W. Andersen

@ Anders Sørensen

Ifølge redaktionen på Information er brevkassens spørgsmål kun fabrikerede, når der er mangel på indsendte spørgsmål, hvilket du selv kan orientere dig om her: https://www.information.dk/serie/brevkassen

Du kan derfor ikke vide om ovenstående brevkassespørgsmål er indsendt af en læser, der så vil kunne læse med i hvad øvrige læsere skriver her i tråden. Og selv hvis spørgeren "Den mulige mor" er fiktiv og opfundet af redaktionen, er der et stort antal kvinder i aldersgruppen fra ca. 35-45 år, som må tænke meget over samme spørgsmål, så selvom Informations brevkasse altid lægger op til debat, så er det ikke trolling.

Din kommentar kan til gengæld meget vel være trolling og det vil jeg på en måde håbe at den er, fordi hvis den ikke er dette, så kan den kun være noget som er værre.