Danmark er fladt og kedeligt, men vi kan stadig skabe en udfordrende Tour de France-rute. Det kræver bare et par justeringer

Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.

Fra på fredag indledes Tour de France for første gang nogensinde i Danmark, og de tre planlagte etaper ser ikke ligefrem frygtindgydende ud. Anden etape byder ifølge løbets officielle hjemmeside på en bjergspurt på »Côte de Asnæs Indelukke«, mens tredje etapes højdepunkt bliver »Côte de Koldingvej«. Men måske skulle vi bare indrømme, at vi ikke har bjerge i Danmark, og i stedet lave en rute, som afspejler de sande udfordringer, man støder på som cyklist herhjemme. Med enkelte justeringer af den planlagte rute kan vi skabe spænding, udfordre rytterne i feltet og én gang for alle sætte Danmark på Tour de France-kortet.

1. etape: København-København

Ligesom det er tilfældet med den annoncerede rute, bør løbet naturligvis starte med en enkeltstart i København. Men for at gøre oplevelsen mere autentisk og udfordrende, skal der samtidig slippes 40-50 småbørnsforældre med ladcykler løs udvalgte steder på ruten. Særligt på Frederiksberg, hvor cykelstierne er ekstremt smalle, kan det blive en interessant prøvelse. Vil det lykkes for den franske stjernerytter Julian Alaphilippe at overhale Marie-Louise, som er på vej ned til vuggestuen ad Gammel Kongevej med Bertil og Nora i ladet?

Ruten kan også gå forbi Prinsessegade, hvor gæster fra Christiania traditionelt bevæger sig i helt uforudsigelige mønstre – og selvfølgelig til Ingerslevsgade ved DGI-byen, hvor horder af rejsende spærrer cykelstien, mens de forsøger at proppe rullekufferter ind i langtursbusserne til Berlin og Oslo. Ruten bør slutte ved Langebro, hvor feltet som en sidste forhindring skal navigere uden om en gruppe unge, sydeuropæiske turister, som lige har lejet elcykler inde på Danhostel.

Som et ekstra plus for os danskere vil enkeltstarten med stor sandsynlighed blive vundet af en dansk rytter, da kun de er vant til at cykle i byer under så ekstreme forhold.

2. etape: Roskilde-Nyborg

På anden etape er der også kun brug for enkelte justeringer i forhold til den planlagte rute, som strækker sig fra Roskilde til Nyborg. Men når man nu har valgt at starte etapen i Roskilde midt under Roskilde Festival, vil det jo være helt naturligt at slå et smut forbi selve arrangementet ad den udfordrende rute fra Roskilde Station til festivalpladsen. Tour de France-rytterne er vant til udklædte, overgearede og omklamrende tilskuere, når de cykler i Pyrenæerne, men de har aldrig prøvet 2. X fra Rysensteen Gymnasium med ølbonger, festivaltelte og soundboxe, der spiller »ErruDumEllaHvad« med ICEKIID på repeat. Danmarks ungdom har europarekord i druk, og Tour de France er en oplagt mulighed for at vise omverdenen, hvad vi gør bedst.

Ved rutens afslutning er der store forventninger til turen over Storebæltsbroen, fordi man her håber på uforudsigelige vinde, som kan splitte feltet ad. Vind er vitterligt en af de helt store udfordringer for danske cyklister, men en tilfældig sommerlørdag kan vejret lige så vel risikere at være mildt og solrigt. Den chance må arrangørerne ikke tage, og derfor kan de med fordel opsætte store vindkanoner ved pylonerne på højbroen, hvor der i forvejen kan være udfordrende vindforhold. Et heftigt vindstød fra siden, lige der hvor rytterne kommer ud af læ fra pylonens betonkonstruktion, vil øge risikoen for drama betragteligt og sikre spænding om, hvem der når først til Nyborg.

Silke Hoelgaard

3. etape: Vejle-Sønderborg

Turens planlagte tredje etape langs den sønderjyske østkyst er også den kedeligste af de tre, så her er der virkelig brug for et benspænd og tilsat action, hvis det danske Tour de France-besøg skal blive en succes. Det er oplagt at arbejde med endnu en typisk kilde til frustration ved cykling i Danmark, nemlig den dårlige vejbelægning. Tredje etape går forbi Jelling, hvor Harald Blåtand i 965 rejste Jellingstenen, og hvorfor ikke gøre vejen derhen til en kampestensvej, ganske som man byggede dem i vikingetiden? Det vil gøre ruten mere udfordrende og samtidig vise noget af det barske, nordiske vikingesind, som udlandet elsker os for.

Når feltet mod etapens slutning rammer Als, kan man sørge for, at landevejen er plaskvåd og fuld af små fordybninger, hvor vandpytter har samlet sig. Den helt autentiske danske cykeloplevelse får rytterne, når gule bybusser, som er indsat til lejligheden, kører igennem de største af vandpytterne, præcis når rytterne kommer forbi, og efterlader dem drivvåde.

Vil man gå hele vejen, kan man placere et egentligt vandhul – ligesom det, vi kender fra den traditionsrige Hubertusjagt – et par kilometer før målstregen. Intet er sjovere end folk, der falder i vandet, og alene muligheden for, at en stjernerytter ender i hullet, vil gøre det til etapens helt store tilskuermæssige trækplaster – og sikre drama til det allersidste i det danske Tour de France-eventyr.