At få småbørn i tøjet burde være 75 kroner værd. Vi har regnet på, hvad kvinders ulønnede arbejde er værd i kroner og øre

Hvornår skiftede ordet undseelig betydning? I mit sprog betyder det (mere eller mindre) genert.

Jacob, kvinder renser også kloak :)
Og sover med bæbs på maven.
Men gør det egentlig en forskel for samfundsøkonomien om græsset får lov at vokse?
(Og for resten, kvinder slår også græs)

Hej Gunilla. Det er præcist hvad jeg mener, men artiklen handler slet ikke om disse opgaver.
Igen - vi er fælles om at definere hvilke opgaver der i det hele taget skal laves og på hvilket niveau - ikk' ?

@Jacob Hassing
god point.. for hvorfor er "mandes" opgaver ikke med....

kan kun komme frem med en grund. . feministisk vinkel, med at udlukke ting så det virker at kvinde har det hårdt, i forholde til en mand, selv om en mand arbejder meget meget mere, og slider sig op.

her snakke vi med og ude børn
"Den faktiske arbejdstid for beskæftigede mænd er fortsat gennemsnitligt 38 timer og for beskæftigede kvinder 30 ½ time om ugen"

https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/mere-fritid-til-danskerne-i-perio...

"kvinder renser også kloak :)"
Det hjælper ikke at bruge undtagelser som et argument.

Denne artikel virker som den kommer fra en tidslomme i 1950'erne. Den stemmer i hvert fald ikke overens med, hvad jeg kan se hos unge familier nu om dage. I øvrigt vil jeg give Jacob ret i, at alt arbejde skal tælles med. Hvis jeg ellers havde haft en kone, der interesserede sig en døjt for husholdningsøkonomi og kreditlån, ville jeg med glæde have skiftet den den tid ud med leg med børnene, og tilmed have mulighed for at flashe mig selv som bedre en gennemsnittet i Rockwool undersøgelsen. Hvis kvinder bruger en time mere en mænd om dagen på disse hus- og omsorgsting, og det er et problem, må de jo omorganisere sig. Det skal vel være sådan, at det tid man bruger til søde som sure pligter skal være ens. Hvad angår BNP! Hvad f..... har det med noget at gøre?

@Gert Friis Christiansen
jeg var en far med en datter alene
og kunne jeg gøre det om.. så ville jeg vælge det samme igen igen.. ulønnet eller ej. For fuck hvor var det et privilegeret "job"

Det vi snakker om er som om vi ikke værdsætter den bløde værdier.
" fra en tidslomme i 1950’erne"

Øjner der ser
Jeg kan huske min bedsteforælder hus.
jeg var ikke i tvivl om det var en kvinde der valgte badeværelse klinker og gardiner, og satte sit præ på husete, mens mine bedstefar var den "gode" plov heste der gjorde det muligt..

Nej, det er den helt forkerte vej at tænke. Hold op med at inficere civilsamfundet med økonomi og cost benefit markeds retorik. Det minder om et misforstået satire program på TV, radio og pod-cast. Gys og gab. Jeg minder bare om: er de sokker der trækkes på de små overhovedet vasket? - er de småbørnsfødder vasket? Er de forældre hænder vasket ? Eller havde nogen igen glemt at ringe til VVS'eren?

Nu har vi fået så at vide, at det 'gratis' husarbejde ikke er gratis. Det kan værdisættes. Men det vidste vi jo godt.
Så hvad så?

Alt i alt en meningsløs øvelse. Hvem skal måle omfang og indhold? Hvad skal det måles i forhold til? Det er en problemstilling som igen og igen vender tilbage og som hver gang er endt i ingenting - bortset fra en masse postulater om kvinders vigtige arbejde (underforstået at mandens ikke er så vigtigt).

Nu skal der så sættes pris på, hvad det koster at klæde sit afkom på. Feministisk synsvinkel eller ultra kapitalistisk tankegang?
En ting er sikkert. Kvinder er de eneste væsner på denne jord, der går op i, hvad partnerens årsindkomst er.

Jeg spørger ofte mig selv, om der mon nogensinde er en undrende kvinde der stopper op og kigger sig omkring?

Alt hvad hun ser og omgiver sig med - det hus hun bor i og som beskytter hende mod vind og vejr - opvarmningen - elektriciteten til hendes kaffemaskine - kaffemaskinen selv - de veje hun kører på -den cykel eller bil hun benytter - hendes iphone - og vi kan blive ved og ved- alt dette er udtænkt, designet og produceret langt overvejende af mænd

Mænd har gennem årtusinder slidt, slæbt og svedt med hårdt beskidt arbejde - ja tilmed ofret deres liv - for at skabe den komfort og de privilegier, hun i dag nyder som en selvfølge. Hvis ikke det er skævhed i rollefordelingen - hvad er så?

Tænk lige på det, næste gang du kigger ned på din smartphone eller gribes af harme over skævhed i kønsrollerne.

/O

... og i stedet for harme, vil der måske melde sig en lille følelse af taknemmelighed

/O

På den ene side er denne artikel god at kommentere - for mig - På den anden side gider jeg ikke. Ung mor i halvfjerdserne, gift med lige så ung far. Begge lærerjobs. 6 ugers barsel for mig. Ekstrem fokus - fra min side - på, at vi delte hjem og omsorgsarbejde. Og stor villighed fra farens side. Betænk, vi er begge i 70´erne nu. Opdrog tre drenge, der i dag er skønne fædre, omsorgsfulde absolut samarbejdende med deres koner på alle områder, der også opdrager deres børn til at være med og være samarbejdende. Det sker ikke alle steder. Nogle forældre underskylder børnenes manglende deltagelse i, at det er nemmere at gøre det selv. Men det er jo her det starter. Børnene skal mærke, at deres indsats er vigtig.
Egentlig var det slet ikke det, jeg ville sige. Det vigtigste i denne artikel er der, hvor der tales om, hvordan man kan værdsætte det vigtigste i livet, alt det, der ikke er penge, men hvor penge i høj grad sætter rammer. Behøver vi prøve at sætte det i exelark? Kan vi ikke bare anerkende det, som den indlysende sandhed, det har været, siden kvinderne kom på arbejdsmarkedet, at en velfungerende familie og velfungerende sociale relationer er en forudsætning for en velfungerende arbejdskraft i lige så høj grad som et velfungerende sundhedssystem, et velfungerende uddannelsessystem, god infrastruktur, og at vi som samfund skal respektere og belønne det. Bl.a. med nedsat arbejdstid til fuld overenskomst løn til begge småbørnsforældre, og en accept af, at det giver kvalifikationer at opfostret børn, kvalifikationer, der er gode at have på et CV. Hvilket mange arbejdsgivere forøvrigt er enige i.

Oliver goullin det svarer lidt til, at spytte en i skægget og spørge hvorfor savler du.

Det har været forbudt for kvinder, at arbejde uden for hjemmet og tage uddannelser, der gav høj indtjening.

Grunden til, der tidligt har været mange kemikere i UK, var at man glemte at forbyde kvinderne at tage den nye uddannelse, da man lovgav om kvalificering til at fære apotek. Kvinderne strømmede faktisk til, da de allerede lavede arbejdet i de familieejede virksomheder.

I computeralderens start i USA var det en kvindeuddannelse, da den ikke havde fået påsat kønsværdier på endnu.

Men ja, det er jo direktørens arbejdsindsats og evner, der skaber værdi, så derfor skal arbejdstagere være taknemmelig, underdanig og tage til takke med almuer.

Det er ikke lang tid siden, at tyende og kvinder fik stemmeret og andre rettigheder. Det tager tid at ændre de holdninger, der lå før og skabe ændringer.

Forøvrigt viser DNAundersøgelser af gamle vikingegrave, at det man troede var mænd pga våben, var kvinder.

Så kvinder har også ladet livet i forsvaret. Men vi fik desværre også de kvindenedgørende værdier med, da kristendommen overtog Skandinavien.

Christina if Jensen normalt ville jeg være enig i, at der er ting, vi ikke burde sætte pris på.

Men det, at de opgaver kvinder typisk fik tildelt og udførte, har stadig konsekvenser i dag i et samfund, der definerer sig som et kapitalistisk konkurrencesamfund.

De opgaver kvinder historisk udførte har stadig lavstatus idag og fører til underprioritering og underbetaling af disse opgaver. Se f.eks. også sygeplejerskernes konflikt, der viste lovgrundlagt underbetaling af bestemte arbejdsopgaver.

Jeg vil mene, disrespekten for rengøring stammer også derfra og opfattelsen af at alle da kan gøre det. Det er derfor, det har været så let at spare væk fra sygehuse, skoler og hjemmet. Sjovt nok korrelerer det med stigningen i astma og allergi i samfundet.

Jeg vil også mene, at det er derfor politikerne ikke har/havde problemer med at nedprioritere pasningen i børnehaver og vuggestuer, så børn gik med fuld ble en hel dag.

Det er ikke lang tid siden kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og selvfølgelig påtog de sig de arbejdsopgaver, de havde erfaring med. Opgaver der typisk blev betalt lavere end tilsvarende "mandlige" stillinger.
Rip rap Rip effekten gør også, at flere kvinder stadig vælger typiske kvindefag.

Det tog også tid, at komme på de højere uddannelser og dermed højere løn.

De opgaver kvinder stadig typisk overtager i hjemmet er daglige, mens mændenes er periodiske. Det fører til, at de gennemsnitlig lægger flere timer ulønnet i hjemmet og færre på arbejdsmarkedet.

Alt sammen fører det til, at hovedparten af kvinder ender med lavere løn, lavere pension og med at tage barsel, første sygedag. Det fratager også fædre tid med deres børn og ret til forældremyndighed.

Det har så også ført til lave lønninger i arbejdsopgaver, der traditionelt har været opfattet som kvindelige og dermed også giver problemer med deres udførelse i højkonjunkturer.

Forøvrigt har den traditionelle tildeling af køn til arbejdsopgaver også ført til en skæv opfattelse af arbejdsopgaverne værdi og nødvendighed.

Tidligere var det kun de formuende, der kunne købe erstatning billig, for de kvindelige arbejdsopgaver, hvis deres egne koner eller familiemedlemmer ikke kunne varetage dem.

Mandlige arbejdere var nødt til selv at udføre opgaverne. Eller de mistede deres børn til vaisenhuse, sult eller f.eks. sende selv seksårige ud som arbejdskraft på gårde og deslige.

Så mandlige arbejdere kendte til opgavernes værdi, hvis de ikke blev udført.

Mon ikke det grundlæggende problem er at brugsværdi forveksles med bytteværdi - for nu at bruge disse gamle ord. Eller at BNP antages at have noget at gøre med værdi i stedet for at ses som en ret dårlig målstok for omsætnings- og produktionsmængder. Dårlig især fordi en lang række forhold der er nødvendige for produktion ikke inkluderes. Fx. omkostninger ved CO2 forurening mv. klimabelastninger, primær og sekundær reproduktion (desværre ofte = især kvindearbejde: husarbejde, relations-arbejde, værdiskabelser af u omsættelige "rigtige" værdier (= kys, klap, venlighed, omsorg, etc.) Iøvrigt: Sort arbejde, hvidvask, finansielle gevinster etc. indgår heller ikke, gevinst på fast ejendom etc.. Og kunne vi så ff ikke holde op med at tro at udbytning af arbejdskraft - både den i hjemmet og på arbejdspladserne - alene er et køns relateret ansvar!! Lad os dog acceptere at det er et ansvar for mennesker og derfra søge at dele det hensigtsmæssigt. Når mænd har mere løn skyldes det et kønsanonymt marked, der tilfældigvis til gode så den gruppe mennesker der lettest fordi de var naive nok fra først af lod sig udbytte (tilfældigvis mænd). Nu er de mange der nød muligheden for i relativ frihed at være sammen med børnene også trukket ind i det kønsanonyme marked, hvor de udbyttes mest muligt. (tilfældigvis kvinder). Heldigvis har den gruppe der først blev udnyttet mest ( nok mest mænd) nu fået mere - men langt fra nok - adgang til at nyde hjemmeliv og børn med andre mennesker (nok mest kvinder).

Hvorfor kan vi dog ikke slippe for al denne frugtesløse diskussion om kønnenes respektive værdi?
Der er en masse forskellige opgaver, der skal løses i et parforhold, om de løses af den ene eller den anden part er da komplet ligegyldigt. Det naturlige og umiddelbare valg for min kone og mig har altid været, hvem af os, vi følte bedst egnet til netop dét job.
Og prissætning? Er der forskel på timelønnen for at tørre lillebror i enden og på at forhandle lån med banken? Og hvordan skulle en sådan forskel begrundes?

Så er der også den med at Manden ikke værdisættet kvinde og hendes arbejde.
Jeg forstå ikke det argument. ud over at manden eller systemet, ikke betaler kvinde 75 kroner for at kvinden selv give sine børn tøj på..

Men ja jeg kan se hvor mand eller kvinde ikke altid bliver værdsat efter hvad de gør, men jeg ser det ikke som en køns ting.

Når man ikke vil se ting i et breder perspektiv  og man laver cherry picking, så kan man altid få ret. og være offer i alt, selv når man sidder i sit prinsessetårn og manden slider i saltminen...

Såsom kvinden og stemmeret.
Set i en tidshorisont, så havde den almindelige mand, heller ikke selv haft stemmeret i langt tid.

Og en ting der IKKE  bliver taget op er HVORFOR fik manden stemmeret.
Og hvad for nogle PLIGTER/FORVENTNINGER der fulgte med at være mand i gammel dage, som gjorte at han fik stemmeret.

Men skulle man forholde sig til dette, så falder en del af argumenter lidt på jorden fra feminister side af...

Og for slet ikke at snakke om man skal kravle før man kan gå.
ting har været en Proces af naturlige årsager, for vi var i gang med at nedbryde klasse systemet(adler/overklassen og deres privilegeret rettigheder og veje imod at vi alle skulle være lige for loven..

Og så i sammenspil med min pointe højder oppe med rollefordeling
"Øjnene der ser. Jeg kan huske min bedsteforælder hus."

Som mand gik vi ikke op i blomster badeværelse klinker eller gardiner. og alle de andre keramik figurer osv,  Så selv dengang sad kvinde på penge og det gør i også i dag  "Women account for 85% of all consumer purchases"
https://girlpowermarketing.com/statistics-purchasing-power-women/

Vi har haft en alt for stram rollefordeling,Men der har været en GODE grund til flere af disse og stadigvæk er det, Men vi tør ikke have denne samtale.

såsom :
-biologiske forskelle
-Seksualisering af arbejdspladsens,
-et frirum hvor mænd har lov til at være mænd, og det nødvendige i dette..
-Eller den grumme, nedbrydningen af familien og de massive problemstillinger der er forbundet med dette..

Disse ting er blevet ofret i kvindens frigørelse projekt..

DET DREJER SIG OM AT HAVE DEFINITIONSMAGTEN

@ Jakob Hassing: " Igen - vi er fælles om at definere hvilke opgaver der i det hele taget skal laves og på hvilket niveau - ikk’ ?"

Nej, jeg er ikke enig med dig i, at vi er fælles om at definere, hvad der er ret og rimeligt, normalt, vigtigt og ikke-væsentligt, hvilke niveauer ting skal være på osv. Det, fordi jeg oplever, at alle ikke har andel i og tilgang til denne definitionsmagt. Jo, måske nok (sådan objektivt set) hjemme hos sig selv - hvor mange så er mere end én og denne magt må deles (optimalt set). Til tider har vi del i denne definitionsmagt på jobbet (er dog blevet mindre gennem de seneste år, det ikke kun for "folk på gulvet", fordi organisationerne bliver større og større globale hierarkier med udpræget top-down-styring af flest muligt - og AI vinder indpas). Og de fleste har ingen andel i eller tilgang til definitionsmagten i "det store samfundsbillede", og det slet ikke i en global verden., hvor de fleste ting - hvad enten vi er os det bevidste eller ej - styres og ledes ganske fint gennem marketing samt mainstream og sociale medier, hvor fx de udvalgte og præsenterede narrativernes magt heller ikke kan undervurderes ift., hvem der reelt har definitionsmagten over os.

Herfra generel kommentar:

Jeg vil ikke gå ind i diskussion af, om kvinder renser kloakafløb eller ej. Til gengæld tænker jeg som pædagoguddannet (og med interesser for samfundsudviklingen), at det er en meget relevant diskussion, det med, om fx kvinders og mænds "børnerettede aktiviteter hjemme", ja "børnerettede aktiviteter" generelt er noget, der skal og/eller kan opgøres i kroner og ører - og medtages i fx BNP´et.

KUN LEGITIMITET, HVIS DET GIVER MEST UDBYTTE TIL AKTIONÆRER

For mig at se, så gør det som det første overordnet en forskel, om dem, der i vores land har definitionsmagten, fx definerer den offentlige sektor som udelukkende omkostninger, der - underforstået - evigt skal skæres i, ja helst "helt gå væk" . Det, fordi dem - som jeg ser det - der i dag har definitionsmagten, reelt set ønsker sig en Minimalstat, en privatisering af velfærden og det sociale arbejde, hvor tilhørende opgaver optimalt set finder sted GRATIS i familiens skød og inden for individets fire egne vægge. Dvs. "børnerettede aktiviteter" hører som udgangspunkt til "i hjemmet", er opgjort til krone-øre-samfundsværdien NUL, ja det er i stedet defineret og anført som illegitim skattefinansieret udgift.

Modsat at man - hvis andre havde definitionsmagten - kunne definere den offentlige sektor anderledes - og "bringe andre narrativer", så befolkningen oplever, at de offentlige skattekroner, vi bruger i offentlige institutioner på fx pædagog-fagligt at støtte op om flest mulige børn. At det skal ses som vores fælles garanti for, at vi som samfund i det mindste vedligeholder og ja - som det var engang - ser den offentlige sektor som leveringsdygtig af fælles (langtids-)investering i alle i Fællesskabet Danmark.

Hvis fx "børnerettede aktiviteter" - af dem, der har definitionsmagten - også defineres som fx "bare børnepasning" og at det klart vurderes og tilkendegives, at det er noget, der som udgangspunkt skal finde sted i hjemmet, familiens skød - og at definitionsmagthaverne samtidig ikke fremviser narrativer og mål-middel-rationelle kroner-og-ører-betragtninger og beregninger, der viser en positiv og ønskelig samfunds-kroner-ører-værdi heraf, så kan dem, der har definitionsmagten - og som ønsker en privatisering af alle velfærdsopgaver, alt alt social arbejde, sikre - at de - parallelt med overstyring og underfinansiering - får det, som de allerhelst vil have:

NEMLIG at de - direkte og indirekte - får aktiveret det GRATIS civilsamfund - også i tilfælde "børnepasning"- fordi det ellers fagligt-reflekterede pædagogisk-didaktiske arbejde "lige pludseligt" er noget, mormor, reserve-bedste´r og naboens datter på 14 jo alle "bare" kan og skal - i eget hjem (hvis altså begge forældre vælger at få på arbejde eller ikke kan blive ved med at tage barns sygedage). "Børnepasning" i hjemmet opgøres og "markedsføres" som havende en NUL samfundsøkonomisk værdi - fordi det er noget, man klarer selv derhjemme; noget, der tilhører privatsfæren og ikke rager stat og samfund. Derved bliver skattefinansieret "børnepasning" i offentlige institutioner også illegitim, fordi "børnepasning" er noget, enhver idiot kan og i øvrigt SKAL gøre hjemme i "familiens skød" (eller med hjælp fra det gratis civilsamfund). OG denne skattefinansierede "dokumenterede og urimelige, ja faktiske underskudsforretning (= skattepenge ud på noget, folk faktisk selv bør må klare hjemme - og også kan klare hjemme), den skal selvfølgeligt "omkalibreres" til skattelettelser.

De rige kan dog fastholde og vedligeholde, at "børnepasning" er et job af VÆRDI i kraft af, at de ansætter thailandske "au-pair-piger" ligesom som de rige også legitimerer, at "børnepasning" er et job, ja måske endda stadig et fag ved selv at betale private velfærdsaktører for "børnepasning".

MEN det vigtige er her, at "børnepasning" nu - som ønsket - udbydes som ydelser hos private aktører mhp. at maximere profit, maximere udbytte til evt. aktionærer. Når "børnepasning" sker i offentlig regi, har det ingen samfundsøkonomisk værdi - ja er en illegitim underskudsforretning. Eller det opgøres i hvert fald udelukkende som sådan og der kommer heller ikke stats-narrativer i spil, der understøtter, at "børnepasning" i offentlig regi har samfundsøkonomisk værdi. MEN når "børnepasning" til gengæld sker i private regi, SÅ har det stor samfundsøkonomisk værdi, der bidrager til BNP.

Det er her dem, der har definitionsmagten, der bestemmer, hvad der har værdi og hvordan denne værdi beregnes, synliggøres - og hvilke narrativer, der "dukker op" i medierne for at understøtte og legitimere den valgte definition og de afledte politiske tiltag.

En sidste: Mon fx nok så veluddannede enlige mødre tænker over, hvad det ville betyde, hvis der ikke fandtes offentlige daginstitutioner, der stadig er dyre, men ikke så dyre, som de private, der - af dem, der har definitionsmagten nu om dage - ønsker flest muligt af? Private aktører, der som underlagt markedsmekanismen gør, som den gør: Ender med at udbyde noget (ja helst mindre og mindre) lort til højere priser - og måske kun for særligt udvalgte. Eller de par, der reelt fremover måtte vælge, hvem der skulle "gå hjemme og passe børn (og syge, gamle, handicappede)" - fordi værdien af velfærdsarbejde i kroner-øre-samfundsværdi er NUL og i øvrigt/derfor er noget, der skal "ske hjemme på egen matrikel" - enten at man gør det selv eller "aktiverer civilsamfundet" ...

Derfor: Synliggør, at også "børnerettede aktiviteter hjemme" har stor samfundsøkonomisk værdi. Ikke sagt, fordi jeg er pædagog, men fordi jeg ønsker et samfund, der ikke udelukkende er styret af en frisat og ureguleret markedskapitalisme, hvor velfærdsopgaver og socialt arbejde udelukkende er noget, civilsamfundet må klare i det omfang, "de lige gider".

Det er som at læse feminisme-tekster fra 70erne. Så lad os tage et nostalgisk dyk i historien og se hvad Marx og Engels dengang havde at sige til temaet:
Arbejderens løn dækker den arbejdstid, der er nødvendig for at opretholde arbejderens liv inden for givne sociale forhold, for at arbejderen kan vende tilbage til sit arbejde hver dag, og for at han reproducere arbejdsstyrken ved at få børn, dvs få en familie og efterlade sig et afkom. Kort sagt, såkaldt 'reproduktivt arbejde', som en del af feminismen definerer husligt arbejde, betales allerede af den løn, som arbejderen tjener. Og den er som bekendt for lille.
Fra kapitalistens synspunkt er der ingen økonomisk uretfærdighed i ikke at betale husmoderen direkte for det arbejde, hun udfører i hjemmet. Den formodede løn, hun kunne betales, dvs de nødvendige midler til familiens underhold – er allerede inkluderet i den løn et medlem eller flere medlemmer af familien får ved at arbejde væk fra hjemmet.
Så det, Emma Holten har ny-opdaget, er ikke en særlig uretfærdig, kapitalistisk udbytning, men snarere en situation med undertrykkelse og husligt slaveri under kapitalistiske produktionsmåder, hvor husmoderen er dømt til at spille rollen som tjenestepige for sin mand og børn og til at være fuldstændig afhængig af førstnævnte til hendes underhold.
Af denne grund, siger Marx og Engels, er kravene fra nogle feminister om løn til husmødre en utopi, som ikke kan opfyldes. Det er også reaktionært: De nødvendige midler til at leve af for hustruen og for hendes børn (mad, bolig, tøj, uddannelse, sundhed, elektricitet osv.) kan kun komme fra mandens løn eller fra kvindens i den tid hun er på kapitalistens arbejdsmarked. En 'reproduktionsløn' skal derfor indgå i opgøret med kapitalismen og er blot et yderligere argument for en højere løn, bedre arbejdsforhold, løn under sygdom, barsel osv.
Så det er jo meget interessant at se hvor meget husarbejdet kan lønfastsættes til. Hvis ikke denne specifikke prisfastsatte udbytning indgår i den øvrige lønkamp risikerer man at svække lønarbejdskampen til fordel for en 'reproduktionslønkamp' parallelt med denne. Det vil svække begge kampe. Eller som MaoZedong siges at have udtalt: En fordeles på to i stedet for at to forenes i een.

Det er noget af en gammel traver. Uanset hvad arbejder mænd samlet set mere end kvinder og har gjort det kontinuerligt i årtier. (Rockwool fondens forskellige undersøgelser gennem tiden).

At der er forskel på, hvem der gør hvad, er et dejligt udtryk for, at der er valgmuligheder og forhåbentlig så lidt stigmatisering som muligt. Men meningsfuld ligestilling kommer ikke, sålænge man vedbliver med at tænke i køn, og eksempelvis med Cramons artikel her in mente har det vist lange udsigter.

"Vi har regnet på, hvad kvinders ulønnede arbejde er værd i kroner og øre"

Det var mig der gjorde det da børnene var små. Og sidst jeg kiggede efter (1 minut siden) havde jeg testikler.

Hold nu op. Det deles ligeligt.

Derimod skal det indføres at hvis der søges skilsmisse får den anden børnene. Det vil fjerne en del af mandeundertrykkelsen

Hvem er arbejdsgiveren, der skal udbetale løn for arbejde udført i eget hjem?
Skal der udarbejdes et ansættelsesbrev, hvor løn og arbejdsvilkår er nøje defineret?
Hvem fører tilsyn med, at arbejdet overhovedet bliver udført ?
Hvem checker og godkender kvaliteten af arbejdet?

Nils Bøjden i min familie klarede min mor hjemmet og det håndværksmæssige. Men det er ikke ensbetydende, at det er den gennemsnitlige norm.

Der er et kulturelt og historisk efterslæb, der har betydning for kvinders løn og dermed de såkaldt "frivillige" og "ligestillede" valg i familierne. Disse efterslæb betyder, at kvinder gennemsnitlig ender med aben, når det gælder børn og andre huslige opgaver hver dag, da deres løn er lavere.
Det gør det økonomisk logisk, at spare på kvindens betalte lønarbejde end på mandens. Det skyldes strukturelle uligheder og er ikke udtryk for ligestilling.

Det betyder, at den gennemsnitlige mand kan lægge flere timer på arbejdet og dermed tjene højere løn og pension, samt på papiret skaber større værdi.

Ps da jeg gik i gymnasiet (1990erne) havde vi lærere, der udtalte overfor deres elever, at de automatisk gav alle piger to karakterer lavere end drengene. Det blev accepteret af ledelsen og figurede ikke på drengenes lystavle. De troede fuld og fast på, at der var ligestilling.

Dvs det er ikke lang tid siden, at piger blev forhindret i at konkurrere på lige fod med drengene om studiepladser.

De studiepladser, der giver adgang til højere uddannelser med højere lønninger og de valg en højere løn muliggør.

Erik Fuglsang dem der kontrollerer og godkender kvaliteten af arbejdet i hjemmet er efter min erfaring ægtemænd, svigerforældre, mødre og andet godtfolk.

Ved ikke god nok kvalitet, får kvinden i huset det at vide, ikke ægtemanden. Først oplevet det igen for nyligt.

Det er ved at ske et skred, ved at der nu er nogle generationer af kvinder, der ikke har lært at lave rent hjemmefra og dermed heller ikke ser skidtet.
Derfor kan hjemmehjælpere også lave rent på så få minutter.

Man betaler for opgaverne, ved at man beskriver dem og så deles ligeligt om dem.

Man betaler for opgaverne, ved at manden tager rigeligt barsel, uafhængig af lønnen, og de dermed også bliver en belastning for arbejdsgiverne. Dermed sikrer de sig også bedre vilkår ved skilsmisse.

Og man kan dele opgaverne mere ligelig, hvis mændene i fagforeningerne går med på, at lønefterslæbet på kvindefagene bliver udlignet.

Beklager gutter, fakta er på kvindernes side som denne herover er vist igennem Emma Holtens perspektiv og dette er absolut ingen nyhed, men noget som påvist af adskillige årtiers forskning. Dele af denne forskning forklarer også hvad der ligger bag nogle mænds kommentarer her i tråden, men inden at jeg deler nogle af disse oplysninger, vil jeg forholde mig til et par af kommentarerne.

Jacob Hassing skrev: "Alt husarbejde indgår forhåbentligt? Altså rense kloaken, rette døren op, slå græs, tage en lur med bæbse på maven, bare at "være" sammen, lave cyklen, " og fortsatte med at stille spørgsmål til forventninger og interesse. Og med undtagelse af at tage en lur med babyen på maven, så er svaret et stort ja. Alle arbejdsopgaver i hjemmet helt ned til boligforbedringer med gør-det-selv håndværk og udfyldning af familiens selvangivelser er regnet med i det brede felt af forskningsundersøgelser.

Og spørgsmålet: "Når du selv nyder det, er det så hobby eller er det arbejde?" er komplet irrelevant, fordi der er ikke en eneste af os, uanset køn, som ikke vælger arbejdsopgaver efter hvad vi bedst kan lide at lave, når vi har mulighed for at gøre dette. Langt de fleste mennesker vælger en uddannelse målrettet det arbejde de forventer at nyde mest og de mest privilegerede af os er heldige nok til at gøre vores private hobby til det arbejde vi tjener en løn på. Hvorvidt man nyder de arbejdsopgaver, man aktuelt står og udfører, har ingen indflydelse på den tid og indsats, der skal lægges i færdiggørelsen af opgaverne, eller på arbejdets værdi.

Jens Jensen peger på forskellen imellem mænd og kvinders gennemsnitlige arbejdstid på det ordinære arbejdsmarked som den er påvist af Rockwool Fondens undersøgelse: "Den faktiske arbejdstid for beskæftigede mænd er fortsat gennemsnitligt 38 timer og for beskæftigede kvinder 30 ½ time om ugen".

Forholdet er relevant, fordi det viser noget om kønnenes arbejdstider udenfor hjemmet, men jeg vil som mand være meget forsigtig med at basere påstande og argumenter på dette som Jens gør ved at have skrevet: "...en mand arbejder meget meget mere, og slider sig op." Kvinder skal gennemsnitligt kun udføre 1 time og 5 minutter mere om dagen af det ulønnede arbejde, der ligger i fritiden fra det ordinære lønnede arbejde, for at overgå mænd i samlet arbejdstid. Forskningen peger entydigt i retning af at kvinder enten matcher eller overgår mænd i samlet arbejdstid.

Gert Friis Christiansen har ret i at det virker som artiklen kommer fra en tidslomme i 1950’erne og denne lighed er ikke tilfældig. I 1950'erne var der en større politisk opmærksomhed på husholdningernes produktion i andel af BNP og en langt større pressedækning af og offentlig debat om denne. Svaret på Gerts afsluttende; "Hvad angår BNP! Hvad f..... har det med noget at gøre?" er kort sagt alt! Og dette er noget som både er vigtigt for os alle at forstå og som er stærkt argument for at se nærmere på de værdisætninger af hverdagens arbejdsopgaver i husholdninger, som er angivet i artiklen.

Danmark er en vækstøkonomi og måden vi måler den årlige vækst på, er ved at se på det procentvise forhold imellem seneste års BNP og det foregående års BNP. I de seneste 30+ år har vi samtidigt været stærk tilbøjelige til at sætte lighedstegn imellem vækst i BNP og vækst i velstand, velfærd og realøkonomi, hvilket meget stammer fra reaganomics idéer om "trickle-down"-effekten. Uheldigvis for os er der ikke noget lighedstegn, fordi BNP kun måler dele af vores økonomi og ikke hele vores økonomi. Hvad der måles og hvad der ikke måles, vil jeg lade Nationalbanken forklare: https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2010/06/brutton...

På side 5 under "Klassiske BNP-problemer" i afsnittet "Afgrænsning af markedet" finder vi den primære sammenhæng imellem BNP og husholdningernes produktion, som besvarer Gerts spørgsmål. Og der er en grim lille humle ved sammenhængen, som ligger i at man godt kan ombytte et velfærdstab og et fald i realøkonomi til vækst i BNP.

Dette er ikke så svært at gøre og det kan blandt andet gøres ved at lade 39-årige Vibe Kathrine Fangel-Hansen arbejde nogle flere timer i sit job som skolelærer, imens hun lader en husholdningsassistent, au pair eller ung i huset stå for påklædning, tandbørstning, morgenmad og madpakker til hendes børn. Både Vibes skattepligtige indkomst for de flere ordinære arbejdstimer hun tager og hendes ansatte i husets skattepligtige indkomst vil indgå i BNP, men Vibe har ca. samme produktivitet som hun havde før hun tog de ekstra arbejdstimer og hendes ansatte i huset producerer ikke noget, der ikke blev produceret i forvejen. Det eneste der er sket her, er at dele af Vibes faste arbejdsindsat er blevet flyttet fra det uregistrerede til det registrerede og hvis Vibe har omkostninger ved denne forandring, som er større end hendes merindtægt fra de flere timer som skolelærer, så er der reelt sket et tab.

Jeg har selvfølgelig forenklet det meget for at gøre det mere overskueligt, men det vigtigste var at vise nogle af de mekanismer, som skaber udbredte misforståelser om økonomi, arbejde og værdi. Hvis dette er svært at forstå, så prøv at forestille jer hvordan ovenstående lille eksempel ville have set ud, hvis Vibe fortsætter helt som hun plejer og den person hun ville have ansat i stedet for fik et job som undervisningsassistent på skolen.

Jeg lovede at vise lidt forskningsresultater, der viser hvorfor mange mænd reagerer på artikler som ovenstående som nogle af jer har gjort i kommentarerne her. Og der er faktisk tale om at de fleste mænd reagerer i oprigtig god tro, så her er først en artikel om dette: https://heartbeats.dk/ny-undersoegelse-maend-tror-de-allerede-laver-halv...
Og her er undersøgelsen bag artiklen: https://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:1367228/FULLTEXT01.pdf

Og der er ingen mangel på undersøgelser, som klart viser at vi gennemsnitligt set ikke laver halvdelen af arbejdet. Kvinderne er foran os med så bred en margen at det vil være ret naivt af langt de fleste af os at tro at "jeg laver min halvdel eller mere".
https://www.lederne.dk/presse-og-nyheder/analyser-og-undersoegelser/kvin...
https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/September2019/2r7Pid0iu5...

Der er nok forskningspapirer at tage af og et af de lidt sjovere i denne sammenhæng er præcis den undersøgelse fra Rockwool Fonden som Jens Jensen linkede til for at vise at mænd arbejder mere end kvinder. Tillykke, Jens, med søndagens bedste selvmål. Undersøgelsen viser nemlig at kvinder arbejder lige så meget mere end mænd i hjemmet som mænd arbejder mere end kvinder på arbejdsmarkedet. Da kun den ene af disse arbejdsbidrag belønnes med penge, har du i praksis givet medhold til Emma Holtens feministiske økonomi. Her er en uddybende artikel, som tager en del af sit udgangspunkt i Rockwool Fondens tidsforbrugsundersøgelse og en del i relateret forskning: https://www.zetland.dk/historie/sOMVyQV0-a85EWR0n-66430

Og her hele tidforbrugsundersøgelsen: https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2018/11/Hvordan-bruger-dansker...
Samt den foregående tidforbrugsundersøgelse fra SFI som der sammenlignes med: https://pure.vive.dk/ws/files/321824/0308Kvinder_og_mand.pdf

Nu har jeg muligvis fået nogle mænd til at føle sig provokeret og/eller trådt over tæerne. Og måske har jeg fået nogle til at tro at jeg er en eller anden glødende feminist og overløber fra mændenes rækker, men jeg har hverken gjort det første eller er det sidste.

Personligt er jeg faktisk træt af igen og igen ende med at argumentere på kvindernes side i sociale debatemner, fordi jeg sætter hverken kvinder højere end mænd eller mænd højere end kvinder og rent privat har jeg lige mange venner af hvert køn. Jeg ender hvor jeg ender, fordi jeg er faktaorienteret og går ind for social retfærdighed. Og det gør mig trist at jeg ofte må stille mig på kvindernes side, fordi det betyder at jeg altid mindst vil have nogle mandlige kollegaer og bekendte, samt meget sandsynligt familiemedlemmer og endda venner, der af individuelle grunde enten ikke kan (f.eks. pga. blinde vinkler) eller ikke vil være retfærdige, samtidigt med at en del kvinder jeg møder vil antage at jeg vil være uretfærdig, indtil at jeg beviser at jeg ikke er det. Dette er så absolut ikke sjovt at jeg helst vil være det foruden, så til alle der læser denne kommenter vil venligt bede om at prøve at forstå følgende:

Halvdelen af hvem jeg er kommer fra min mor, som var en kvinde (og i øvrigt en fantastisk en), meget af hvad jeg lærte og fik af omsorg og muligheder i min opvækst kom fra min farmor og mormor, som også var kvinder. Min søster er en kvinde, min partner er en kvinde og selvom jeg indtil videre kun har fået en søn, så har jeg undervejs fået mig et par bonuspiger og et par niecer. Disse er mennesker jeg elsker over alt på jorden, så jeg har et ønske for dem og da jeg kan ikke gøre noget ved de fortidens uligheder, som ramte min mor og bedstemødre, er ønsket fremadrettet. Jeg ønsker at mine bonuspiger, niecer og min søn, bliver givet samme og lige gode muligheder for at skabe en tilværelse med livskvalitet hele livet.

De muligheder får de kun, hvis et flertal går sammen om at skabe forandringer, der udjævner ulighederne, så et godt spørgsmål er: Hvor mange fædre, bedstefædre og oldefædre sidder der ude bag sine digitale skærme og har præcis samme ønske som jeg?

Jeg burde nok have formuleret den sidste sætning: Hvor mange fædre, bedstefædre, oldefædre, onkler og grandonkler sidder der ude bag sine digitale skærme og har præcis samme ønske som jeg?, men jeg går ud fra at alle forstod det alligevel.

Inge Lehmann nævner kvindernes rolle i vikingetiden. Men det er lidt af en myte, at der var udbredt ligestilling (som vi forstår det) mellem kønnene i vikingetiden. Et lille citat fra nationalmuseets artikel 'Forskellen mellem kvinder og mænd i vikingetiden' : "For selvom kvinderne i vikingetiden også kunne have magt ligesom mændene, var det nogle helt særlige ting, som de bestemte over: hjemmet og husholdningen."

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikinge...

Ja, sådan er det måske stadigvæk. Iflg et ph.d.-projekt fra Syddansk Universitet af Mette Mechlenborg står kvinder for 80 procent af alle valgene i hjemmet:

https://livsstil.tv2.dk/sundhed/2011-03-02-kvinderne-bestemmer-alt

@ ulrik mortensen

Skal vi ikke lige tage et mere tidsnært billede af Mette Mechlenborgs forskning i stedet for det hun lavede til sit ph.d.-projekt i 2011 baseret på tal fra 00'erne?

https://www.bolius.dk/kvinder-bestemmer-indretningen-i-hjemmet-men-maend...

Jeppe Lyngsø Bundgaard

"Kvinder er de eneste væsner på denne jord, der går op i, hvad partnerens årsindkomst er."

Er det nu også heeeelt rigtigt - bare med omvendt fortegn.

Rigtig mange mænd, jeg kender selv en del af dem, bryder sig ikke om, at kvinder tjener mere end dem. Jeg gætter på, at de mænd ville have et problem med selvværdet, hvis det var. Jeg gætter også på, uden at vide det, da jeg ikke selv er sådan, at de samme mænd er dem, der ser det som det naturligste i verden, at de har en kone derhjemme, der laver alt det gratis husholderske arbejdet.

Brian W. Andersen
26. juni, 2022 - 19:38

Sådan!
Tak!

@Brian W. Andersen
Min pointe er rollefordeling.
ikke hvem der arbejder meste i alt.

" en mand arbejder meget meget mere, og slider sig op"
Dette var i samspil med arbejdstider forskelle udenfor hjemmet..

Men ellers ved ikke hvorfor men de har "snydt" lidt i den afkorte tabel
"det søvn, spisning og toilette fortsat tager omkring 20 minutter mere for kvinder end for mænd" Så kvinde få 20min mindre tid i deres skema. som give en nedsat fritid og derved forrykker talen med fritid(side 17)

for ude fritid.. ser det sådan ud (mænd)6.43 vs (kvinder)6.47
https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2018/11/Hvordan-bruger-dansker...

@Frederik SchwaneSom altid Jeg snakker generelt og ikke i absolutter

Prøve at kigge på  hvad Hypergami er.
At en meget stor del af kvinde gifter sig lige ud eller op i hierarki(og penge er en ok del af vores hierarki) Og Mens mænd gifter sige ligeud og ned.

Alene det gør at det er kvinde der gå op i hvad partnerens årsindkomst. mens fra mand side er det ikke et udvælges kriterier.

Så vil jeg tro der kan være et problem hvis en mand lige pludselig begynder at tjene minder en kvinder. når kvinde vælger noget efter dette

Specielt i disse tider hvor ægteskabe ikke er så tryg en ting mere, som igen gør at manden har et behov for at viser sit værd.

For det er velkendt at manden kan  taber stort i en skilsmissesag.

Men jeg tro du har ret i, at i disse tider så er manden selvværd godt i bund, med den "war on men" der foregå.

"de samme mænd er dem, der ser det som det naturligste i verden, at de har en kone derhjemme, der laver alt det gratis husholderske arbejdet"

Rollefordeling giv en masse gode fordel i evner og tid, og når kvinde sidde så meget på købekraften, påpeger da kun at penge bliver set mere som en fælles ting.( i kvindes favør) og ikke bliver set på som om hun ikke yder sin del af "pagten".

Brian W Andersen (19:38) skriver: "Forskningen peger entydigt i retning af at kvinder enten matcher eller overgår mænd i samlet arbejdstid."

Spøjst nok siger netop resultaterne fra Rockwoolfondens undersøgelser gennem årtier det stik modsatte. Du burde læse resultaterne...

Men hele præmissen, der søges opstillet med debatindlægget her, er meningsløs. Det drejer sig om, at husligt arbejde burde værdisættes i rent økonomiske termer, f.eks. herunder i BNP jfr diskussionsindlæggene. Det er faktisk en ren galimatias-tankegang... Skal vi så også medtage, hvordan kvinder i ikke så få ægteskaber/samlivsforhold nyder godt af mandens større erhvervsindkomst? Og de tilfælde er der mange af (mænd tjener som bekendt i gns vist ca 15% mere en kvinder, hvilket en feminist aldrig har benægtet).

@ Brian W. Andersen

Jeg tilslutter mig fuldt og helt Inger Pedersen 21:01.

Tak for dine gode indlæg.

Hold fast et aktivt kommentarspor!

Hvis ikke vores regnemodeller og politiske beslutninger tager værdien af omsorgsarbejde med, så vil vi fortsætte en ubæredygtig udvikling af vores samfund. At udelade det her fundament, er meningsløst, og deraf kommer også megen mistrivsel, fordi vi ikke får det hele menneske med.

Tak for super spændende artikel.

Mvh Nanna
Vuggestuepædagog og folketingskandidat for Alternativet

@Brian W Andersen
Du skriver du er optaget af 'scial retfærdighed.' Det er vi alle. Spørgsmålet er så hvordan vi opnår denne. I din optik drejer det sig vistnok om, at mændene tager en større del af det 'gratis' husarbejde, og det prissætter Holten så for at få 'sat tal på' den sociale uretfærdighed.' Men hvad skal vi bruge disse stipulationer til?
Som Marx og Engels sagde for ca 150 år siden er der tale om to ret forskellige kampe. Den ene går ud på at fravriste kapitalisterne en større del af profitten, så familier eller andre 'reproduktive sammenslutninger' ikke bare kan overleve, men leve anstændigt. Den anden kamp er en ligestillingskamp, men hænger naturligvis sammen med den første kamp, ja er direkte afhængig af dennes udfald.
At sikre en højere løn til kvinden, der står for størsteparten af husarbejdet, ville være en stor sejr for feminismen, men den ville opnås på bekostning af at reducere mandens løn til det halve. Sådan principielt. I sidste ende ville intet have ændret sig; at lægge begges lønninger sammen ville bare resultere i nogenlunde den samme løn, som manden havde før. Kapitalisten ville ikke uden videre give mere, end hvad de gav før. Lyt fx til Berlingeren og DI der for et par uger siden argumenterede for at med stigende inflation skulle lønnen ikke sættes op, men ned fordi 'begge parter var på arbejdsmarkedet.'
Det var hvad Marx og Engelsk viste for længe siden. Mon ikke også det er derfor, at udgifter til reproduktion af arbejdskraften under det nuværende styrkeforhold i Danmark altid ender i uendelige diskussioner om skattebegunstninger, boligstøtteordninger og Arne-pension som socialdemokrater og andre reformister helst vil diskutere frem for at kæmpe for at inddrage en større del af profitten og forandre ejerforholdene i private virksomheder.
I Spanien indlemmede man kvinder på arbejdsmarkedet senere end i Vesteuropa og USA. Derfor er det i dag meget almindeligt, at ældre mennesker siger, at for 50 eller 60 årsiden forsørgede en familie sig selv med en enkelt løn (mandens), men i dag skal begge ægtefællr arbejde for at få enderne til at mødes.
Masseoptagelsen af ​​kvinder på arbejdsmarkedet har skabt betingelser for at kapitalisterne forsøger at reducere den almindelige gennemsnitsløn, da manden, såfremt kvinden arbejder, ikke længere behøver at forsørge sin kone og resten af ​​familien med et 'ekstra' tilskud.
To forener sig ikke i en som feminisme a la Holten. To opdeler den en-hed, der ellers kunne opstå.
Det gratis reproduktionsarbejde gøres ikke mere retfærdigt ved at lave nye økonomiske teorier, men ved at forandre verden.
I fri reformulering

jens christian jacobsen, du antager, at der altid er en mand og en kvinde, et par, og at det derfor kan være lige meget, hvem der få indtægten. Det er bare ikke sådan verden ser ud. I Danmark er der ca. 1,7 mill. enlige. Og især i de forældede kønsrollemønstre, hvor far fik indtægten, var det meget fattigt at være enlig mor. Lig med undertrykkelse. Ja, faktisk også lig med en social udstødelse (mennesker kan være onde).

Derfor er det selvfølgelig umådelig vigtigt, her i vores lighedssøgende land, at mænd og kvinder kan klare sig lige godt økonomisk.

At der er kommet 2 indtægter i nogle familier, har nok snarere haft en betydning for forbruget, og det er her, vi skal til at blive bedre til at spare for klimaets skyld.

Der er nu også en hel del par, der slet ikke falder ind under de gamle famileformer efterhånden.

For eksempel to kvinder.

Enig, Eva Schwanenflügel!

Men rent hypotetisk, hvis nu det her tema skulle føre frem til en eller anden kompensationsform, skulle de to kvinder så have dobbelt?? Og omvendt to mænd slet ingen kompensation have...!?

Nej, spøg til side. Den her gang joker jeg virkelig.

@Frederik Schwane
I den enkelte husholdning kan det godt være, at man pga dobbeltindtægter har fået råd til et større forbrug lige som den enliges lod ofte (men ikke altid) vil være dårligere end 'enheder' med flere forsørgere. Det ændrer ikke ved at det arbejdsgiverne kalder for den samlede lønsum under de nuværende forhold fordeles ud fra at arbejdskraften får en løn der akkurat kan opretholde - reproducere - arbejdsevnen. Uanset om det jeg for nemheds skyld kaldte for 'familien' består af een, to eller flere der er på arbejdsmarkedet.
Konkret betyder det at projektansættelser, deltidsarbejde og prekære ansættelsesforhold vinder frem overalt. Deltidsarbejdere gør ikke så meget vrøvl som fuldtidsansatte, de er tilfredse med en relativ dårlige løn og selv i 'familierne' ønsker man deltidsarbejde. Hvorfor? For at kunne 'få tid til' det gratis husarbejde.
Det får de så. Og færre midler til 'fritiden.'

@ Jens Christensen

Ja, ja, spøg tilside ;)

Det jeg mente, var egentlig, at når de såkaldt 'kvindelige' arbejdsområder nedvurderes så grelt som det faktisk er tilfældet, (fordi samfundet ville kollapse foruden de reproduktive indsatser), får man ikke et reelt billede af dem som værdiskabende.
De tages blot for givet, både privat- og samfundsøkonomisk.

Såfremt disse værdier vægtedes højere, ville meget se helt anderledes og bedre ud.

Jo, måske, Eva Schwanenflügel, men alt værdsættes forhåbentlig et eller andet sted, eksempelvis indenfor et parforhold. Særligt ting som selvfølgeligt hører privatsfæren til, hvor "værdsættelsen" forhåbentlig er en både personlig og gensidig ting. Hvis ikke, er det da bare med at pakke sine ting og skride.

Men Cramons tekst her spiller jo blot en provokerende bold op i et eller andet tomrum. Jeg aner vitterlig ikke, hvad det vil sige at "værdsætte" påklædning af et barn med et pengebeløb som 75 kr. Hvis forfatteren virkelig ønsker en sådan kamp om tingene, kunne der også refereres til, hvordan ikke få kvinder delvis lever af mandens større indkomst. Ærlig talt håber jeg, ligestillingsdebatter kan være mere meningsfulde end som så.

"At få småbørn i tøjet burde være 75 kroner værd. Vi har regnet på, hvad kvinders ulønnede arbejde er værd i kroner og øre"

Det er en fuldstændig latterlig udtalelse.

Jeg kender ingen og der er ingen i min familie hvor der ikke er ligelighed mellem kvinder og mænd i fællesskaberne.

Jeg tror at uligheden opstår fordi det er nemt og økonomisk favorabelt at blive alenemor. Hvorfor overlader kvinderne ikke børnene til mændene i skilsmisser?