Stambord
Læsetid: 5 min.

Først grinede vi af pomfritkrisen. Nu står det klart, at fødevareknaphed ikke er en joke

Intet kan være så sjovt eller så dødsensalvorligt som mad. For et par måneder siden grinede vi af tyskerne, der var ved at løbe tør for pomfritter, men nu føles fødevareknaphed overhovedet ikke morsomt længere
Intet kan være så sjovt eller så dødsensalvorligt som mad. For et par måneder siden grinede vi af tyskerne, der var ved at løbe tør for pomfritter, men nu føles fødevareknaphed overhovedet ikke morsomt længere

Silke Hoelgaard

Moderne Tider
18. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det blev citeret vidt og bredt, da Die Welt – en af Tysklands største aviser – i april bragte en nyhedshistorie om et bryghus i Köln, der havde set sig nødsaget til at tage fadøllenes bedste ven, pomfritterne, af menukortet.

Anekdoten, der også nåede til Danmark, havde, hvad der skulle til for at blive det, vi i journalistikken kalder ’en god historie’: Den spillede på stereotypen om lederhosen-tyskerne, som lever for fadøl og friturestegte kartofler, og det var svært ikke at trække på smilebåndet ved tanken om, at tyskerne ikke længere kan få det, de elsker. Det svarer vel lidt til, at briterne løber tør for cucumber-sandwich, svenskerne for fika og danskerne for rugbrød. Hvordan i alverden skulle vi kunne bygge et frokostbord op uden det?

Men derudover havde historien et større og langt mere alvorligt perspektiv – nemlig at fødevarehandlen er så globaliseret, at når verden ændrer sig, så rammer det også forsyningskæderne. Og det var i den grad det, der skete, da Rusland invaderede Ukraine.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det peger på det indlysende: mad skal produceres lokalt. Penge får os til at tro, at vi bliver rige af andres arbejde - men vi bliver altså frie af det, vi kan selv uden at skulle bede andre om hjælp. Selvforsyning på vitale områder er den væsentligste del af et lands sikkerhed og med det på plads, er der masser af mulighed for at agere frit i verden i samarbejde med alle andre om at skabe en bedre, klimavenlig fremtid uden behov for at slås.

Bent Larsen, Peter Knap, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Peter Mikkelsen, Søren Lind, fin egenfeldt, Benny Nissen, Lise Lotte Rahbek og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
erik pedersen

EU har så valgt at indgå aftale om køb af gas med Israel- hvor hyklerisk har vi lov til at agere ? Det er selvfølgelig kun palæstinensere der dræbes af deres kugler.

Moral er godt

Thomas Tanghus, ingemaje lange, Alvin Jensen, Peter Mikkelsen, Carsten Munk og Morten Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der må være nogen på højeste magt- og strateginiveau, der har haft opbevaret deres hjerner et sted, hvor der ikke er lys eller ilt.
Hvem, med det fornødne overblik, har "glemt" at sørge for lokal mad-ptoduktion og ment, at det kunne man lade andre verdensdele om?
Een ting er at grunbdstofressourcer, som ligger i jorden på forskellige geografiske placeringer og det kan man ikke gøre så meget ved.
Men lande som undlader at sørge for lokal madproduktion til befolkningen? Hvordan kan .. altså.. hvad fanden er det for noget? Ja, jeg ved godt at krig og uroligheder og korrupte ledere osv osv - men det gælder jo ikke Tyskland, så vidt vides. At tage deres lavbundsjorde i brug og under plov er tudetosset. Det kommer jo bare til at svie et andet sted. Men så kunne man måske spare lidt på svineproduktionen og bruge mere areal til at dyrke menneskemad og olie?

Jeg har et billede på min indre tegneserieskærm af en verden, som forsøger at proppe alt for mange oppustede balloner ned i en sæk, og der bliver ved med at poppe nogle op, hvergang det lykkes at proppe nogle ned i sækken.

Leanette Nathalia Chresta Jensen, Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

"Hvem, med det fornødne overblik..."

Her kunne jeg være flabet og spørge, om du også tror på Julemanden, men det skal jeg nok undlade, da jeg ved at du ellers er et fornuftigt tænkende menneske ;)

Der er ikke nogen overordnet gennemregnet plan. Det er der ikke, fordi det i praksis ikke kan lade sig gøre. Det tør ingen sige højt.

Lise Lotte Rahbek

Morten Balling
Hæh. Du har ret.
Men jeg må tilstå at have en smule håb tilbage, omend jeg ikke konkret kan pege på den krog, jeg vil hænge mit håb op på. Måske på tilfældet.. det er ligesågodt som julemanden, statsledere, videnskabens forskere i lommen på kapitalen, eller pressen.

Femårsplaner! De har vist sig effektive tidligere.

Uffe Frisenette

Sult er jo ikke det største problem i en verden hvor endnu flere æder sig ihjel med "tyngdepunktet" omkring den vestlige verden, hvor andelen af normal-vægtige nu er under halvdelen af befolkningerne.

Torben S Rose

Jeg efterspørger ofte konsekvenserne af politik baseret på antivækst-tænkning i kommentarspor her på Information.dk. Selvom ingen lande politisk taler om decideret antivækst, ligger der dog en udpræget anti-impact tænkning bag meget politik, navnligt i vesten, i øjeblikket. Dette er i særdeleshed synligt ved forsigtighedsprincippets påvirkning på mange politiske beslutninger. Det udmønter sig bl.a. i en forceret, irrationel og komplet urealistisk grøn omstilling, en forherligelse af ineffektiv fødevareproduktion (økologi) og en afvisning af teknologiske fremskridt. Alt dette er i udgangspunktet hæmmende for vækst og problemløsning og dermed fremmende for menneskelig lidelse. Så selvom vi ikke er ude i direkte antivækst, får vi allerede nu en lille forsmag på de katastrofale følger, som denne idealistiske anti-impact tænkning forårsager: fattigdom, fødevaremangel, usikkerhed i energiforsyningen, geopolitisk ustabilitet osv, osv.
vi er nået til et punkt, hvor beslutninger ikke længere baseres på analyser, der kigger på alle faktorer. Det samme gør sig tydeligvis gældende, når vi analyserer konsekvenserne af vores handlinger. Det er dybt katastrofalt.
Lærke Cramon nævner Sri Lanka og henviser til en tidligere artikel fra Information. Det undlades her at nævne, at en væsentlig faktor i Sri Lankas udfordringer bunder i en hovedløs omlægning af alt landbrug til økologi. Her har vi et klokkeklart eksempel på, hvad velmenende men uigennemtænkte politikker kan medføre.

Morten Balling

@Torben S Rose

"Det udmønter sig bl.a. i en forceret, irrationel og komplet urealistisk grøn omstilling, en forherligelse af ineffektiv fødevareproduktion (økologi) og en afvisning af teknologiske fremskridt."

Stort set enig pånær det sidste. Alle håber og tror på et teknologisk fix. Det kommer ikke til at ske indenfor den tidshorisont vi har at arbejde med. Ca. 30 år, hvis man tager de super optimistiske briller på. Tager man dem af, bliver det ret tydeligt at der formentlig ikke går så lang tid. De sidste to år har vi nu oplevet bla. en pandemi, en krig som truer Europa, et kryptocrash af dimensioner, negativ rente og nu rentestigninger, hæftig inflation, markant stigende priser på mad og energi, skovbrande osv.

Grunden til at så mange fæle ting ramler sammen er ikke sort uheld som sådan. Grunden er at udviklingen i det system vi lever i går hurtigere og hurtigere. Det er vores manglende forståelse af konsekvenserne af eksponentiel vækst. Eksponentiel vækst er en som stiger med en fast procent over tid, f.eks. aktiekurserne, befolkningstallet, inflationen, energiforbruget mm.

Vi tror at vi har masser af tid, når jeg og andre siger 30 år, men et andet kendetegn ved eksponentiel vækst er at den har en fordoblingstid. Vi bruger f.eks. dobbelt så meget energi i dag, som vi gjorde før oliekrisen i 1973. Det betyder at den energi vi har brugt siden da, modsvarer ALT den energi vi havde brugt i menneskets historie, på 50 år. Hvis den udvikling kunne fortsætte, så ville vi bruge dobbelt så meget energi som i dag om yderligere 50 år. Det kan ikke lade sig gøre, fordi vi løber tør for olie inden da, fordi vi ikke har noget alternativ til fossil energi, og nej, kernekraft er som bekendt ikke nogen løsning, hvis uran reserven ville række til under fem år.

Konsekvenserne du efterspørger er at maskinen vi lever i, som holder de fleste af os i live, når vi ikke har mere energi (og andre ressourcer), ikke længere kan brødføde os allesammen, og den sikre konsekvens af det er at nogle vil bukke under og dø af sult. Det bliver ikke en fredelig "situation".

Derfor er der nogle mennesker som mener at vi skal standse væksten, eller ligefrem indføre negativ vækst, f.eks. ved at skrue ned for vores forbrug af begrænsede ressourcer. Konsekvensen kan man f.eks. se i Sri Lanka. Det jeg kalder "maskinen" eller "systemet" er et udtryk for et biofysisk system, hvor Homo sapiens, stort set har omdannet Jorden til én stor mad maskine.

Halvdelen af planetens landjord er nu omlagt til landbrug, og den anden halvdel består f.eks. af skov vi ikke kan fælde mere af, fordi klima. For at brødføde 8 milliarder mennesker, har vi industrialiseret landbruget. Vi bruger bla. olie. En tredjedel af al den energi vi bruger globalt går til produktion af fødevarer. Uden olie vil produktionen og distributionen falde dramatisk. Bemærk her at alle snakker om elbiler, men den elektriske lastbil Tesla stadig ikke kan få til at virke, er gået i glemmebogen. Det når Elon jo nok...

Vi kommer også til at mangle fosfor i dette århundrede. Uden fosfor falder udbyttet pr. arealenhed, de stedder, hvor fosfor er den primære begrænsende faktor, hvilket det stort set er over hele planeten. Hvis ikke vi finder en energieffektiv måde at recirkulere fosfor, så er konsekvensen global hungersnød, med deraf følgende social uro.

Der ikke nogen oplagt løsning. At dæmpe væksten er ikke nogen løsning, men det køber os dyrebar tid. At begrænse befolkningstilvæksten er en utopi, med mindre det f.eks. lykkes at få startet en nuklear verdenskrig, noget som nu er en reel risiko. De teknologiske løsninger der foreslås holder ikke til at blive regnet igennem i global målestok.

Som tankeeksperiment: Hvis du vågnede op i morgen og var blevet Kejser for Planeten, hvad ville du så realistisk gøre, når alle rettede blikket forventningsfuldt i din retning? :)

Torben S Rose

@Morten Balling
Som sædvanlig er jeg overvejende enig med meget af det du skriver. Jeg er sådan set også enig i, at det går ad helvede til og at fremtiden ser sort ud. Jeg er dog meget uenig i, at vi ikke har hæmmet og i den grad stadig hæmmer udvikling. Dette er for mig at se den helt afgørende grund til vores problemer. Jeg har ofte argumenteret for, at den eneste vej for menneskeheden er fremad og at dette betyder, at forsigtighedspricippet må væk. Det er selvsagt ikke en garanti for menneskehedens fortsatte trivsel på Jorden, men det er den eneste mulighed, hvis sapiens ikke skal dele skæbne med alle øvrige grene af homo-slægten. Men forsigtighedsprincippet gennemsyrer alle beslutningsprocesser i moderne politik. Du nævner selv atomkraft, og dette emne har vi jo indgående drøftet før. Jeg ser her et helt tydelig eksempel på en teknologi, der på grund af forsigtighedsprincippet ikke har haft mulighed for at blive udviklet til et niveau, der tilnærmelsesvis nærmer sig potentialet. GMO er et andet meget nærliggende eksempel. Det handler i mine øje ikke om vores EVNE til at kunne løse vores udfordringer, det handler om vores VILJE til at gøre det.
Jeg læste for nylig Alex Epsteins “Fossil future”. Man kan synes om hans påstande om fossile brændstoffer, hvad man vil, men han påpeger noget, som jeg mener, er meget væsentligt. Han skriver, at vi er styret af et videnssystem, der dyrker historien om, at menneskelig aktivitet ikke må påvirke kloden. Med videnssystemet mener han de organer, hvorigennem viden bredt bliver videreformidlet f.eks. politikere, medier, universitetsforskning osv. Han argumenterer yderligere for, at videnssystemet er så opslugt af egen antiudviklingsfortælling, at det har fået dogmatisk karakter. Det betyder, at vi ikke længere laver grundige analyser af vores handlinger. Vi er holdt op med at vurdere ulemperne ved det der føles rigtigt og vi er holdt op med at se på fordelene ved det der føles forkert. Dette resulterer naturligvis i forkerte beslutninger og det hæmmer udvikling.
Paul Ehrlich udtrykker måske videnssystemts tænkning bedst f.eks med udtalelser som “giving society cheap abundant energy at this point would be the equivalent of giving an idiot child a machine gun”. Han er ligeledes en af personerne bag ipat-ligningen, hvori teknologi og velstand udelukkende betragtes som problemer. Hans synspunkt må altså være at udvikling er dårligt. “Og hvad så?” Kunne man spørge. Men problemet her, er at Ehrlichs ord bliver vægtet. Han har fået enormt meget taletid i medier, men nægter at debattere direkte med folk han er uenig med. Han har modtaget et hav af priser og udmærkelser. Hans tanker bliver udbredt. Andre væsentlige talspersoner for videnssystemet betragter Ehrlich som en helt (f.eks. hockeystavens Michael Mann) Et andet eksempel på et videnssystem i forfald, er Greta Thunbergs optræden i FN-regi. Hvis videnssystemet bygger på en fortælling om antipåvirkning, hæmmer det naturligvis udvikling.
Et tredje og lidt pudsigt eksempel på hvordan videnssystemet fungere i denne tid, er anmeldelsen af førnævnte “Fossil future” i en af USA’s største aviser (Washington Post). Når man som Epstein kommer med påstanden, at fossile brændstoffer i lang tid endnu bør være en stor del af vores energiforsyning, skal hans påstande naturligvis ses efter i sømmene. Washington Post valgte derimod at se Epsteins fortid efter i sømmene og fandt frem, at han på et tidspunkt havde erklæret sig uenig i nogle af Martin Luther Kings holdninger. Derfor kunne pointerne i hans bog afvises med en anklage om racisme. Case closed. Dette er ganske enkelt dovent og arrogant, men det siger samtidig noget om, at medierne på klimaområdet ikke føler behov for at gøre sig umage. Science is settled!

Så hvad ville jeg så gøre, hvis jeg var kejser for planeten? Jeg ville øjeblikkeligt afsætte mig selv og håbe på, at det system der tog over byggede på oplysningtidens idealer, så ethvert dogmatisk snæversyn ville fordufte og menneskeheden igen ubegrænset kunne udforske sit potentiale.

Det var et meget langt skriv, der egenlig bare havde det formål at fortælle, at jeg holder fastholder den holdning, at vores nuværende problemer hovedsageligt bunder i manglende udvikling. Dette skal vi have vendt, hvis vi ikke skal fortsætte den nedadgående spiral.

Niels Erlinger

Nu bliver befolkningstilvæksten som regel undertrykt, med den begrundelse, at den kan man alligevel ikke gøre noget ved.

Og så går det, som det gør i Ægypten.

Da Napoleon var der omkring år 1800 var der anslået 3 mil. Indbyggere.

Ved århundrede skiftet til år 1900 var der anslået 10 mil. Indbyggere.

Men nu er der omkring 100 mil. Indbyggere.

Og de fleste har sikkert som mig, lært i skolen, at nok er der meget ørken i Ægypten, men at det landbrug som ligger ved Nilens bredder, er meget frugtbart.

Og i al historisk tid har Ægypten været selvforsynende med fødevarer.

Men det er de ikke længere.

I de senere år har det stigende befolkningstal i stor stil, bosat sig umiddelbart uden for de store byer.
Det har resulteret i at byerne har bredt sig ud i det omgivende landbrugsland.

Men Ægypten kan bare ikke udvide eller flytte landbrugsarealet, da det er betinget af Nilens regelmæssige oversvømmelser.

Og i mellemtiden har Ægypten så også fået bygget en dæmning over Nilen, ved Aswan.

Denne dæmning er primært bygget for at producere elektricitet. Og i stedet at bygge et Helio-hydro elektrisk kraftværk ved Quattara sænkningen, valgte man den nemme løsning, en dæmning over Nilen.

Her er der et stort magasin til vandet bag ved dæmningen, Lake Nasser.
Men nu sker der det, at det frugtbare slam, silt, som Nilen tidligere har efterladt ved sine regelmæssige oversvømmelser længere nede af floden, nu bliver aflejret i magasinet.

Og dernæst bliver floden forløb udjævnet, da der skal sikres en ensartet elektricitets forsyning.
Så nu har Aswan dæmningen resulteret i mindre oversvømmelser med mindre frugtbart vand.

Så resultatet er, at Ægypten nu dyrker mindre land, og med mindre udbytte, end da Napoleon var der, men i mellemtiden er de blevet mere end 20 gange så mange indbyggere.

Så hvor Ægypten før hen var selvforsynende med fødevarer, er Ægypten nu den største importør af fødevarer, blandt andet hvede.

Så mon ikke også, en del af Ukraines hvede, skulle bruges i Ægypten.