center for vild analyse
Læsetid: 4 min.

Måske viser indianerdebatten, at en handling kan være hysterisk og sand på samme tid

Er niveauet for krænkelser ved at nå hysteriske højder? Måske. Der er bare lige en lille detalje i hysteriet, vi skal have med
Nogle gange skal der ryddes lidt op i kulturen, skriver Center for Vild Analyse. Selv om vi ikke er ansvarlige for hekseafbrændinger i fortiden, behøver vi jo ikke ligefrem fejre dem.

Nogle gange skal der ryddes lidt op i kulturen, skriver Center for Vild Analyse. Selv om vi ikke er ansvarlige for hekseafbrændinger i fortiden, behøver vi jo ikke ligefrem fejre dem.

Morten Dueholm/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
25. juni 2022

Umiddelbart er der noget helt hysterisk i at aflyse en indianerfest i Næstved af respekt for kulturer på den anden side af jordkloden, der sandsynligvis aldrig kommer til at høre om det. Her sidder vi i lille Danmark og vil bare lave en hyggelig eftermiddag for ungerne, som i øvrigt også har øvet sig på en sang. Helt ærligt, hvad kan der ske ved det? Svaret på dét spørgsmål må vel være: sikkert ikke noget særligt. Festen holdes, og livet går videre, sommerferien kommer med sine campingture og charterrejser.

Når nogen derfor henvender sig med en opfordring om ikke at ’kulturkrænke’, som det hed i brevet til børnehaven i Næstved, kunne man med nogen ret sige, at der er tale om en overreaktion. Ingen har onde intentioner med at holde en indianerfest, og da slet ikke børnene, der ikke skal tages som gidsler i et spil mellem ’wokeister’ og almindelig sund fornuft og sans for proportioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Christian Mondrup

Ved en lokal Skt. Hans aften havde arrangøren glemt at få en heksedukke på bålet. I stedet for en formel båltaler improviserede deltagerne på stedet. Herunder en, der spurgte os andre, om vi havde bemærket noget helt særligt ved dette års Skt. Hans bål. Vi blev svar skyldige og blev så gjort opmærksomme på den fraværende heks. Og taleren udtrykte sin glæde over at se en sådan tradition taget af brug. Den lille deltagerkreds var på ingen måde "woke". Men noget flytter sig, også hos os "almindelige".

Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Christen Thomsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

"Umiddelbart er der noget helt hysterisk i at aflyse en indianerfest i Næstved af respekt for kulturer på den anden side af jordkloden, der sandsynligvis aldrig kommer til at høre om det...."
Ja, det har I så evigt ret i...

Den politiske korrekthed er blevet fuldstændig kvalmende og utålelig...Vi har brug for en slagkraftig modbevægelse, og der kan kun gå for langsomt.....

Henrik Ilskov-Jensen, John S. Hansen, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Erik Fuglsang: vi kunne jo begynde med at banlyse visse bøger fra de skattebetalte biblioteker og visse forskningsområder fra de ligeledes skattebetalte universiteter. Sarkasme kan forekomme.

Erik Fuglsang

@Christian Mondrup:
Hvis jeg skal tage det her woke hysteri blot en lille smule alvorligt, så skal der være blot antydning af substans i sagen...Og hekse på bål og indianerlege tilhører ikke bemeldte kategori...Vi er nogle stykker - muligvis mange ? - der kun har hovedrysten til overs for hysteriet.

Henrik Ilskov-Jensen, Bent Nørgaard, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Tilrettet:
@Christian Mondrup:
Hvis jeg skal tage det her woke hysteri blot en lille smule alvorligt, så skal der være mere end blot antydning af en smule substans i sagen...Og hekse på bål og indianerlege tilhører ikke bemeldte kategori...Vi er nogle stykker - muligvis mange ? - der kun har hovedrysten til overs for hysteriet.

Christian Mondrup

Erik Fuglsang: hvem har autoriteten til at definere hvad der er substans og målet af heraf?

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Christian Mondrup
Jeg har autoriteten til at definere, hvad der er substans for mig, og du har autoriteten til at definere, hvad der er substans for dig. It is as simple as that.

Henrik Ilskov-Jensen, Bent Nørgaard og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

'Center for Vild Meningstilkendegivelse' slår til igen..

Læser man den fremlagte tekst, indeholder den en 'bundskrue' - det vil sige et 'givet', som resten af teksten så at sige har som fundament.. et ikke italesat aksiom..

Denne 'bundskrue' benytter de anonyme forfattere som en slags retorisk greb, der tjener til at holde teksten sammen - give den et skær af 'vild [sic] analyse'..

Men der er i grunden ingen 'vildskab' forbundet med at basere sit ganske 'argument' på en grundtese, som man - af grunde, der fortaber sig i de 'vilde' tåger - hverken finder anledning til at udforske eller forklare.. Tværtimod er det et tegn på doven tænkning...'Reader, beware..!'

--

Sagt med andre ord:

Hvis teksten skal give nogen form for mening, så kræver den af læseren, at han/hun uden videre accepterer dens skjulte præmis - 'bundskruen'. Den 'bundskrue' formuleres i tekstens forløb sådan her:

"hvis vi virkelig ønsker at leve op til at være dem, vi mener, vi er?"

og

"[..]og måske endda gøre det muligt for os at leve lidt bedre op til det billede, vi har af os selv?"

--

Ifølge 'Center for Vild Meningstilkendegivelse' eksisterer der et 'vi', der ikke blot har en klar fornemmelse af, hvem 'vi' 'bør være'...et 'billede' af 'sig selv', som 'vi' - dette antydes implicit - er forpligtet på at leve op til,,

--

Hvad er dog det for 'tryllesnak'...? Hvem er i grunden dette 'vi', og hvad er det i grunden for et 'billede af 'vi' selv', som 'Center For Vild Analyse' [sic] hævder, at 'vi' forsøger at leve op til..?

--

Tekstens argument hviler på en i selvsamme tekst ikke videre sandsynliggjort påstand om, at 'vi' i grunden er enige om 'det meste', og at 'vi' derfor nok bør være enige om, at 'indianerfester' hører fortiden til..

Eller prædiker den vitterligt blot - i et eklatant fravær af egentlig 'analyse' - for det sædvanlige kor..?

--

In other news...

Inger Støjberg er tilbage i folketinget lige om lidt...I wonder why...;)

Rene Bolvig, Morten Balling, René Arestrup og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Erik Fuglsang: det havde sat din replik i ganske andet lys, hvis du havde specificeret det fra begyndelsen.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Inge Lehmann og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Christen Thomsen

Tja. At 'lege' indianer er en slags 'karneval', hvor man leger nogen man ikke er, og dermed kan overskride nogle 'grænser.' - Må hvide mennesker spille 'sort' musik? - Den 'vilde filosof' har under alle omstændigheder en pointe: Må 'undersåtterne' tage den 'hvide' maske på?

Peter Beck-Lauritzen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Jeg synes faktisk analysen gav god mening. Så tak for den

Marianne Rosenkvist , Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

"Må hvide mennesker spille ’sort’ musik? " Ja, og må sorte mennesker spille på "hvide" instrumenter? Ja, for det ville være ulykkeligt, hvis de ikke måtte!

Peter Jensen

Sankt Hans bålet med heksen har ingen som helst historisk eller traditionsmæssig relation til hekseafbrændingerne.

Margit Johansen

Ja, sandheden er en mental konstruktion og hykleriet er et sandt bedrag. Stereotyper som hekse og indianere hører folketroen til og eventyrets verden - at slå folketroen og eventyret i hovedet med videnskab og bedrevidenhed og eventuelt helt at forbyde den er da helt på månen. Der findes ikke nisser og drager. Alligevel er de overalt.

Rene Bolvig, Carsten Bjerre, Henrik Ilskov-Jensen, Erik Fuglsang og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
John Johansen

Jeg ser for mig, lille Sarah Amalie møde op til indianerfest i børnehaven, klædt ud som en Maya nacom, med en flintekniv i den ene hånd og et blodigt menneskehjerte i den anden hånd. Det ville selvfølgeligt bryde med den stereotype popkulturelle forestilling om den indfødte befolkning på de Amerikanske kontinenter, men stadig være indenfor skiven.

Ninna Maria Slott Andersen og Espen Torgersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvem er det man tænker på der vil efterligne danskerne i reservatet med øl, frikadeller og dannebrog ?

Marianne Rosenkvist

For nogen er det bare svært at forstå, at undertrykt befolkningsgrupper gerne vil bede om kammertonen. Andre ser måske ikke det opbyggelig i at fortsætte med at karrikere udsatte grupper af mennesker. Jeg bliver ikke krænket over en indianerfest, jeg synes bare vi skal opføre os respektfuldt og finde et andet tema.
Men sådan et vi åbenbart så forskellige.

Erik Fuglsang

@jens peter hansen
26. juni, 2022 - 16:51
"Hvem er det man tænker på der vil efterligne danskerne i reservatet med øl, frikadeller og dannebrog ?"

Aner det ikke, men jeg forbeholder mig retten til at føle mig krænket, hvis det sker.
Ironi kan forekomme.