Det ville være oplagt at studse over prisen, når man betaler for en omelet og en kop kaffe på Il Buco på Islands Brygge. Ikke fordi beløbet, 130,29 kroner, som sådan er eksorbitant – vi taler trods alt om en lækker, cremet og klassisk cigarformet æggefætter med masser af god ost. Men hvornår har du sidst betalt et beløb på en restaurant, der endte på 29 øre? Forklaringen på det skæve tal rækker langt ind i kloden dysfunktionelle fødevaresystemer – og forsøgene på at ændre dem.
Når du betaler din regning på ll Buco, lægges der nemlig automatisk én procent oveni – medmindre du aktivt protesterer. Ekstrabeløbet går videre til organisationen Foodprint Nordic, som uddeler midler til jordbrugsprojekter med nytænkende landbrugere, der dyrker mad med metoder inden for det regenerative landbrug.
»Regenerativt landbrug handler om den måde, vi dyrker jorden på,« fortæller Cindie Christiansen, der er grundlægger af og direktør for Foodprint Nordic.
Jo, den er god, men husk også lige den økonomiske bæredygtighed for primærproducenten. Dækningsbidraget er ikke stort, skal jeg hilse og sige, mens stjernekokkene og forbrugerne står i forrest og får roserne og stiller kravene. Grønsagsavlere kan ikke leve af idealisme, alene
At påstå at "regenerativt landbrug" går videre en ditto økologisk holder vel ikke, når der ikke er en definitiv definition på begrebet og målemetoder ikke er etableret. Så vidt jeg ved udelukkes sprøjtning eller kunstgødning ikke. At minimer dybdepløjning er ikke noget nyt, da foreningen for reduceret jordbearbejdning har eksisteret i mere end 20 år.