Den bæredygtige investeringsskole
Læsetid: 4 min.

Sådan bliver du en bæredygtig privatinvestor (uden at ende som en kold børshaj)

Nu skal du lære at investere i enkeltaktier. Og bare rolig – det bliver du ikke til en ’Wolf of Wall Street’ af. Vi lærer dig nemlig ikke alene at investere i bæredygtige ting, men også at lægge en bæredygtig plan, så du ikke bliver forvandlet til en kold børshaj
Nu skal du lære at investere i enkeltaktier. Og bare rolig – det bliver du ikke til en ’Wolf of Wall Street’ af. Vi lærer dig nemlig ikke alene at investere i bæredygtige ting, men også at lægge en bæredygtig plan, så du ikke bliver forvandlet til en kold børshaj

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
18. juni 2022

Velkommen til Informations bæredygtige investeringsskole. Find de tidligere lektioner her.

Her i investeringsskolen har det tidligere handlet om banker og pensionsselskaber, og nu er tiden kommet til, at vi skal tale om investering i enkeltaktier. At handle aktier selv og opbygge sin egen portefølje kræver lidt mere af dig, og det er ikke nødvendigvis for alle. Men hvis det mest er frygten for at blive til en af de galninge, du helt sikkert har set i amerikanske film, som skriger »køb!« og »sælg!« ind i en rødglødende telefon, som afskrækker dig, så bare rolig: Sådan bliver dit eventyr på aktiemarkedet næppe. Det bliver derimod bæredygtigt – både hvad angår de ting, du investerer i, men også for dig personligt som investor, så det ikke stjæler al din tid og fylder dig med bekymring.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Jørgensen

Når du tjener penge på penge i stedet for arbejde, vil du altid være kold børshaj, der tilraner sig værdier, som andre har puklet for at producere. Du kan forsøge at lave en beskrivelse, så din samvittighed lettes, og du kan sove roligt om natten, men det bliver lidt det samme som at tro på, at gud findes… Du vil ihvertfald stadig være en grådig egoist!

Gert Friis Christiansen

Ifølge Bjarne Jørgensens definition er 99% af danmarks befolkning kolde børshajer og grådige egoister. De skal bare have en pensionsopsparing.
Hvis man arbejder i en virksomhed og tjener penge til ejeren af virksomheden er tilhører man den udnyttede klasse. Hvis man bruger overskuddet af sit arbejde til at flyve på ferie til Thailand to gange om året, må man siges at være et miljøsvin, men man er i det mindste ikke en "kold børshaj". Det er man til gengæld, hvis man sætter sine penge i miljørigtige aktier, og tilmed en grådig egoist.

Morten Balling

Jeg tror nu der er flere penge i fjern healing. Det bruger stort set ikke ressourcer, og virker fuldt ud lige så godt som placebo effekten. I sender mig bare 1500,- i en umærket kuvert, og så healer jeg alle jeres problemer væk gennem luften. Bemærk at jeg ikke modtager Bitcoin længere.

olivier goulin

For ikke at Morten Balling skal stå helt uden konkurrence - så tilbyder jeg det samme - blot bedre - og for kun 1000,-

/O

Steffen Rahdoust Boeskov

"Ifølge Bjarne Jørgensens definition er 99% af danmarks befolkning kolde børshajer og grådige egoister."

Bjarne Jørgensen har ret.

"miljørigtige aktier" - er i vores økonomiske system et oxymoron. Det er der desværre en meget begrænset vilje til at erkende. Selvfølgelig fordi det vil ramme os alle på de ressourcer, vi så skamløst forbruger.

Gert Friis Christiansen

Det er rigtigt, at vi har et skamløst forbrug. Det bekæmper man ikke ved at tale "miljørigtige aktier" ned. Det bekæmper men ved at køre på cykel og lade være med at tage på weekendture til London. Heller ikke Bjarne Jørgensen eller dit forbrug er uden omkostninger.

Steffen Rahdoust Boeskov

@ Gert Christiansen

Du har ret i det, du skriver om cykler.

Men pointen er, at alle aktieselskaber skal "tales ned", eftersom de er en del af "vækst"-ræset. Det er en virksomhedsform, der ikke er og ikke kan være, bæredygtig.

Og politikernes løgne skal udstilles ustandseligt. Fx om at vi har gang i en "grøn omstilling" eller at økonomisk vækst lader sig forene med bæredygtighed.
Eller at elbiler er bæredygtige. Eller vindmøller for den sags skyld.

Gert Friis Christiansen

Problemet med dit synspunkt er , at du ikke anviser, hvorledes vi skal overleve uden at nedbryde. Det er nemt nok ikke at forurene, hvis vi ikke producerer, men du har måske en plan du kan få 7.5 milliard mennesker med på.