Moderne Tider
9. juli 2022
Jürgen Habermas, der af mange ses som Europas største nulevende politiske filosof, har skrevet en tekst om Europas største nutidige krise: krigen i Ukraine.
Her taler han for det synspunkt, at historien pålægger os Besonnenheit – besindighed. Hvad det betyder i praksis, har vi set: meget lidt tysk handling, men store mængder tysk snak i de første fire måneder af den værste væbnede konflikt i Europa siden 1945.
Habermas påkalder sig historiske argumenter, men det er slående, at han intet har at sige om Anden Verdenskrig – normalt det hævdvundne udgangspunkt for diskussioner om tysk ansvar. Det gælder ikke mindst, når vi taler om Ukraine.
Timothy Snyder leverer en skarp analyse af Habermas' begrænsede begribelse af Tysklands ansvar og begrænsede blik for, hvad krigen i Ukraine går ud på.
Timothy Snyder er altid værd at læse!
Snyder er amerikaner og forholder sig til Habermas’ historieopfattelse.
“ The only part of the US agenda that is going well seems to be the unspoken part of it: the very same Anglo-American objectives that Lord Ismay once predicted as the rationale behind the NATO’s existence —”to keep the Russians out, the Americans in, and the Germans down.” “
https://www.indianpunchline.com/eu-economies-are-down-on-their-knees/
Jeg er fuldstændig ening med Snyder i at en fredsmægling lige nu ikke giver ret meget mening, for så kunne man ligeså godt have lyttet til mit og andres forslag fra så tidligt som februar, hvor jeg foreslår en grænse nogenlunde der hvor fronten går i dag og hvorved tusindvis af liv kunne være reddet - herunder selvfølge også alle de formodede nazister, som russerne sikkert er henrykte over at have dræbt eller deporteret. For om dét trofæ alene, hvor hult det end måtte være, er nok for russerne, er bare den ene side af sagen; den anden er om ukrainerne overhovedet accepterer præmissen om at russerne har noget som helst at gøre i Ukraine. Man skal jo være blind for ikke at se hvordan Zelinski tydeligvis bærer sin i t-shirt med samme stolthed som Putin bærer sit jakkesæt. Tilbage står nu "bare" at finde ud af hvem af de to der er mest expendable.
På Jyllands-Posten kan man sædvanen tro læse om frygt og skræmme kampagner. I går trak det store overskrifter, at Rusland vil lukke for Nordstream 1 på Mandag. Uha, tænkte jeg. Der må blive berettet om det i de tyske medier. Men nej. Ikke et ord. Selvom nedlukningen af russisk gas til Tyskland vil have enorme konsekvenser. Kun i welt.de stod der noget om russisk gas og Nordstream 1. Her stod der, at en Siemens gasturbine, som normalt driver en gaspumpe på Nordstream 1 i Rusland, lige nu befinder sig i Canada til vedligeholdelse. Grundet sanktioner har det ikke været muligt, at levere den tilbage til Rusland. Der er nu, under protest fra Ukraine, givet dispensation fra sanktionerne, så Canada kan levere turbinen tilbage til Rusland, hvor den i løbet af de næste 10 dage kan blive genmonteret i ny renoveret tilstand og genoptage driften, så Nordstream 1 igen kan levere med 100%, efter russerne har droslet gasleverancen gennem Nordstream 1 til ca. 60% igennem flere uger.
Ja; absolut læseværdig kritisk kommentar til Habermas. Overordnet set er den diskurs dialogen foregår i en "krigs- og imperie/kolonisations/udbytnings/racisme diskurs" Korts sagt samtalesprogets intonation er bøllernes medens ordene er rationelle. Problemet kunne formuleres ved at sige, at det har vist sig, at vi i de sidste 30 måske 75 år ikke er kommet ud af stedet. Bølle-, magt-, krigs- eller kolonisatorsproget dominerer os/vore ledere. Det sprog tyranniserer vore ledere, definerer deres virkelighed. (jvf. Vietnam, Afghanistan, etc.) Den diskurs påpeger Snyder. Vejen ud er ikke at fortsætte krigen, men at vinde den fred, der måtte komme. I den alene kan Ukraines selvstændighed sikres. Og også i den alene kan resten af alle involverede - måske også ikke involverede - opnå deres selvstændighed og optimere deres livsforhold. Det er den lektie, der åbenbart ikke lærtes efter den store krig fra 1914 til 1945. Især ikke af stormagterne bag den kolde krig. Gad vist om Kina nu trækkes ind/ deltager i samme diskurs?? (Tibet etc.)
Gider altså ikke at være tilbage på skolebænken; men ak det er åbenbart nødvendigt.
For ikke at svække adskillige myter i Ukraines fortælling, vælger Timothy Snyder, i fuldstændig tavshed at forbigå begivenheder, der udspillede sig i perioden 1900-1932, begivenhederne i perioden 1933-45 er resultat af. At årene 1900-1932 er udeladt i Timothy Snyders fortælling, muliggjorde hvidvaskningen af nazismen, Timothy Snyder i dag er mest kendt for.
For Timothy Snyder var nazismens ofre i Østeuropa, alle sammen selv ude om at provokere Nazi-Tyskland til 'grusomme' modtræk, idet for Timothy Snyder alt forbundet med fortidens gru er til diskussion og re-definering.
For Timothy Snyder er (for)historien altid en hindring for fremtiden at udfolde sig frit i, hvorfor han, Timothy Snyder, ser det som sin mission at afdramatisere fortiden, der således fremadrettet ikke kan stå i vejen for hans, Timothy Snyders, drøm om en ny, totalitær neo-con-globe.
Timothy Snyders mission har påkaldt sig en flod af massiv respons, fortrinsvis fra hans kolleger, hvoraf flere (respons) er samlet på hjemmesiden DefendingHistory.com, under overskriften "Respectfully Disagreeing with Professor Timothy Snyder" https://defendinghistory.com/30081/30081
Det lykkedes Romsfeld at isolere Tyskland i old Europe. Mere eller resten af old Europe blev efterhånden new Europe.... aggressivt vil vi i kampvogns slag efter kampvogns slag smadre hele Tyskland i forsvar for ordet demokrati
I politik er rationalitet og følelse uadskilleligt sammenflettede. Habermas synes til tider helt at se bort fra det følelsesmæssige aspekt.
Timothy Snyder gør en stor fejl i hans kritik af Tysklands udfasning af atomkraft. Det var et logisk skridt i omstillingen til vedvarende energi, problemet err at Merkel ikke ønskede det, men at hun i stedet sammen med sine partifæller m.m. ville reducere udbygningen med vedvarende energi og energibesparelser. Da hun efter Fukushima blev nødt til at udfase atomkraften for at bevare magten i et atomkraftkritisk Tyskland gik hun efter gas fra Rusland frem for at sætte fart på VE-udbygningen med støtte fra den traditionelle energibranche og med argumenter om at det er billigere med gas end VE, hvilket reelt ikke har været tilfældet i en årrække. Ved at skippe atomkraften er Tyskland sluppet for de problemer, som Frankrig nu står med , hvor hoved parten af elproduktionen kommer fra atomkraftværker, der ikke er driftssikre. Denne vinter var 12 af de største franske atomkraftværker lukket efter uventede korrosions problemer., https://www.world-nuclear-news.org/Articles/French-regulator-gives-updat...
Tina: hvor ser du hvidvaskning af nazismen i Snyders bidrag?
Habermas’ “herredømmefri dialog” går åbenbart ikke ud på også at give ordet til den ukrainske præsident. Personligt er jeg noget så træt af Habermas. Znyders essay er spot on.
Jeg er temmelig gammel, født lige efter WW2. Mit fædrene ophav, øjenvidnet født i Galizien, var teenager da WW1 brød ud, hvorimod min langt yngre mor overlevede WW2 som de fleste her. Mere umage par kunne man længe lede efter, men det gav mig også førstehåndsviden om bl.a. den fortid, Timothy Snyder omskriver.
Søren Fosberg, 11. juli 2022 - 06:21
Jer beklager oprigtigt, at jeg ikke orker denne samtale, da den ville være for opslidende for mig, at deltage i (da det er sikkert og vist, at det ville være op ad bakke med at blive hørt). Klar over dette, i går 16:48 har jeg henvist til et netsted, hvor bl.a. dit spørgsmål kan blive besvaret af flere kapaciteter, langt større end jeg:
"Timothy Snyders mission har påkaldt sig en flod af massiv respons, fortrinsvis fra hans kolleger, hvoraf flere (respons) er samlet på hjemmesiden DefendingHistory.com, under overskriften "Respectfully Disagreeing with Professor Timothy Snyder" https://defendinghistory.com/30081/30081 "
@Tina Petersen 11. juli, 2022 - 12:44
I dit link er der en række videre link til bl.a. kritiske kommentarer til Snyders forskellige værker.
Det er en blandet bunke, men i hvert fald en betydelig del af disse kommentarer er skrevet af etablerede faghistorikere. De holder kritikken på et sagligt nuanceret, afbalanceret og detailorienteret plan. De kan ikke tages til indtægt for de generelle synspunkter omkring Snyders værker og hans formodede hensigter, som du giver udtryk for her.
Du inviteres hermed til: enten a) udspecificere, præcis hvilke blandt alle de linkede artikler og kommentarer, som du beror din udlægning af Snyder på; og/eller b) selv anføre de steder i Snyders værker, som du beror din udlægning af ham på. M.v.h.
@Anders Thornvig Sørensen, 12. juli, 2022 - 02:16
Ved at bladre lidt i linksene hos Tina Petersen, finder vi masser dokumentation for en Snyder, der bliver involveret iblandt revisionister og reaktionære.
“ … Stalin was, indeed, a ruthless, murderous dictator, but he was no Hitler, and the Soviet Union was not Nazi Germany. To posit otherwise is to deflect the full measure of well-deserved blame from the major culprit of the second world war and to provide a scholarly basis for the historically-inaccurate "double genocide" theories, so prevalent recently in the post-communist world, which dangerously distort the history of the second world war and the Holocaust.”
https://www.theguardian.com/commentisfree/cifamerica/2010/sep/29/secondw...
“ … In July 2012, the Lithuanian foreign minister explained how Professor Snyder’s Bloodlands will be utilized during Lithuania’s (rotating) EU presidency in 2013, as part of a wider “Double Genocide offensive” in the EU. The use of Bloodlands for the nationalist narrative had earlier been proposed or explained by professors Saulius Sužiedėlis and Egidijus Aleksandravičius. Earlier (ab)use of ‘Bloodlands’ included a September 2011 book event held at the Lithuanian Foreign Ministry where passages were misquoted to defame Jewish partisan “
https://defendinghistory.com/30081/30081
@Jens Thaarup Nyberg, 12. juli, 2022 - 15:09
Det er som sagt en blandet bunke, men løse udpluk skaber ikke klarhed.
Snyder har stukket hånden dybt ned i et hvepsebo af østeuropæisk historieskrivning, officiel national erindringspolitik i de enkelte lande, osv. Det er let at citere løbende debatindlæg mod ham i den anledning. Men skal den anden side så ikke også høres, tænker man. I så fald god fornøjelse med at studere de nationale presserum og statstidender, forhåbentlig med engelsk oversættelse, i området mellem Østersøen og Sortehavet.
Når det gælder antisemitismens historie i de enkelte lande, støder Snyder ind i en mængde fagspecialiserede eksperter, som måske har studeret emnet i årtier og kender alle detaljer inden for dette eller hine lands indenrigspolitik m.m.
Mit indtryk er ikke, at Snyder generelt beskyldes af faghistorikere for at ville afdramatisere endsige hvidvaske nazismen. Men det er primært forholdet mellem nationale bevægelser og lokal antisemitisme på den ene side og på den anden side den tyske invasionsmagt mod Sovjetunionen, som udgør hvepseboet. Dernæst er det også relativiserende sammenligninger og postulerede årsagssammenhænge mellem sovjetstyrets og nazismens respektive ugerninger, som bringer Snyder i en stilling med mange sympatisører og mange modstandere.
Dette hvepsebo refererer jeg blot uden i øvrigt at tage stilling. Jeg har hele tiden følt en vis instinktiv utryghed ved Snyder, og jeg har i stedet holdt mig til den mere forsigtige historiker Applebaum.
Ikke at jeg på nogen måde har mistænkt Snyder for at fuske eller noget som helst i den retning. Men der er menneskelige og praktiske grænser for, hvor meget en historiker kan gabe over på én gang uden at lave fejl i vældet af detaljer, forfalde til mekaniske antagelser og så videre. Og Snyder spænder buen hårdt, hvilket bestemt har sine gode sider, men min egen personlige reaktion bliver ofte at vente lidt og se, hvad det mon ender med.
@Tina Petersen, 12. juli, 2022 - 17:55
Sort Jord afhentede jeg på biblioteket i dag. Bloodlands er under bestilling fra fjernlager og kommer nok snart, da der ikke synes at være andre reservationer.
Jeg har fuld forståelse for det, hvis du behøver lidt tid til at give et grundigt svar på min invitation. Men jeg vil opfordre dig til at gøre det, og til at være specifik i anførelsen af kildesteder.
Ellers sker der det, at jeg ud fra de omtalte værker og det linkede onlinetidsskrift laver min egen systematiske oversigt her i tråden. Hvem siger hvad og hvor. En ting er, at Snyder har krav på retfærdighed. Men det er egentlig rimelighedshensynet til faghistorikerne i det linkede tidsskrift, som vil drive mig til at gøre sådan i givet fald.
Nu stopper festen. Det er total og urimelig bagvaskelse af professor Snyder, der her foregår. Mandens bøger udgives med støtte fra Jewish Book Councel, han er medlem af Committee on Conscience of the United States Holocaust Memorial Museum og har modtaget Hannah Arendt-prisen og andre hædersbevisninger for hans bearbejdelse af nazitiden. Hvordan man kan finde på at kategorisere ham som “revisionist og reaktionær”, unddrager sig enhver rationel indsigt.
“Revisionisme” er sådan noget som f.eks. David Irwing har praktiseret.
En seriøs forsker, der har beskæftiget sig indgående med Holocaust, bliver her afkvalificeret som
Nazisympatisør, fordi han har formastet sig til også behandle Stalins massemord i sit forfatterskab. Det minder om sovjetpropaganda af værste skuffe. Forhåbentlig er det i de flestes øjne aldeles uanstændigt og hindrende for enhver meningsfuld udveksling i en avis, der ellers er kendt for et tilstræbt højt, intellektuelt niveau.
https://www.jewishbookcouncil.org/timothy-snyder
De fleste af de linkede artikler med anmeldelser og kommentarer til ”Bloodlands” og ”Sort Jord” i ”Defending History” kan man umiddelbart tilgå. Blandt de tilgængelige artikler er der kun én, som kommer i nærheden af Tina Petersens anklager mod Snyder. Det drejer sig om Daniel Lazare: “Timothy Snyder’s Lies”, The Jacobin, 9.9.2014, som kommenterer Snyder: ”Bloodlands.” Daniel Lazare er især (men langtfra kun) fortørnet over Snyders beskrivelse af de partisaner, der kæmpede på Sovjetunionens side mod den tyske besættelse 1941-45.
Ingen af de andre linkede, umiddelbart tilgængelige anmeldelser og kommentarer bruger så hårde udtryk. David A. Bell’s anmeldelse af Snyder: “Sort Jord”. The National Interest, 21.8.2015, sammenfatter de store træk den mest almindelige kritik mod både ”Bloodlands” og ”Sort Jord”.
” Snyder’s work, despite its many insights, is torn between too many agendas, rushes too quickly over too much complex material, and fails almost entirely to explain how one man’s immoral delusions could be translated into the actions of a powerful modern state. In addition to analyses of Hitler’s ideas, and of the conditions under which the Holocaust actually began in Eastern Europe, we need to understand the Nazi state and Nazi society.”
Snyder: “Sort Jord”, dansk oversættelse ved Anders Nygaard, Gads Forlag, 1. udg., 1. opl., 2015, s. 375:
”Den frugtbare jord i selve Ukraine, sortjorden, gør landet en vigtig fødevareeksportør, hvilket Rusland ikke er”.
Statistikkerne fortæller imidlertid, at siden år 2006 har Rusland været blandt verdens fem største eksportører af hvede, og siden 2016 har Rusland været verdens største hvedeeksportør.
Overseelser af denne art kan få betydning, når emnet er kontroversielle spørgsmål omkring 2. Verdenskrig og Shoah. Det er derfor, at jeg for mit vedkommende har holdt afstand til Snyder. Jeg er i øvrigt ikke enig i hans læsning af Habermas.
https://oec.world/en/profile/hs/wheat?yearSelector1=tradeYear8
Nu skal jeg selv citere korrekt. Den danske 2015-oversættelse af Sort Jord, s. 375: "... gør landet til en vigtig fødevareeksportør ..." Der manglede "til". Jeg beklager fejlen.
Kissingers nye bog om en række store historiske politiske ledere er anmeldt i tyske aviser. En af anmelderne havde mødt Kissinger personligt og vidste herfra, at Kissingers første manuskript fra 2015 ville have medtaget Ruslands nuværende præsident i rækken af store ledere. Mit gæt er, at hvis han vinder sin krig over Ukraine, kan han stadig nå at komme med i en revideret udgave af bogen. Men det sker ikke.
@Anders Thornvig Sørensen; 13. juli, 2022 - 00:07
Det forekommer mig , Snyder fletter Habermas ind i en stråmand.
“ Habermas påkalder sig historiske argumenter, men det er slående, at han intet har at sige om Anden Verdenskrig – normalt det hævdvundne udgangspunkt for diskussioner om tysk ansvar. Det gælder ikke mindst, når vi taler om Ukraine. “
Ukraines historiske erfaringer, som grundlag for dets rationaler er vigtige,; det er netop ikke kun Ukraines, eller Tysklands erfaringer, der spiller en rolle, men tillige Ruslands, dets erfaringer med NATO - og for dens sags skyld også andre tilgrænsende landes erfaringer.
Så vi står med et tilfælde af interessekonflikter, som Scholtz adresserer med::
“»Vi vil bruge alle midler på at modvirke den lidelse, Rusland forårsager i Ukraine, så længe der ikke opstår en ukontrollerbar eskalering, der kan resultere i umådelige lidelser på vores kontinent, måske endda i hele verden.«”
Snyder vil så bilde os ind,
“Men vi ved, at et ydmygende nederlag for Rusland ikke vil føre til en atomkrig. Rusland blev besejret og reelt ydmyget i slaget ved Kyiv, men brugte ikke atomvåben og eskalerede ikke. “
Vel endte angrebet på Kijev i en militær fadæse - iøvrigt, en god plan, der mødte virkeligheden - men ikke nogen trussel mod Ruslands eksistens.
Jeg beklager, slagmarken hælder den modsatte vej af: “Mit gæt er, at hvis han vinder sin krig over Ukraine, kan han stadig nå at komme med i en revideret udgave af bogen. Men det sker ikke.”
@Jens Thaarup Nyberg, 14. juli, 2022 - 16:59
For lige at tage det sidste først, så er jeg for mit vedkommende ikke i tvivl om udfaldet hvilket jeg har uddybet andetsteds, men selvfølgelig må tiden give svaret. Hovedemnet på dette sted er jo diskussionen mellem Snyder og Habermas, og jeg læste Snyders indlæg på tysk, dengang det blev bragt.
Jeg læser ikke Habermas' indlæg på den firkantede måde, som Snyder gør. Jeg har pointeret det ved tidligere lejlighed, men Habermas siger kun, at Rusland som atommagt er umuligt at besejre i traditionel eller normal forstand. Og det er jo rigtigt, at atommagter på den måde er uovervindelige, eller kun kan overvindes ved gensidig tilintetgørelse. Men det er ikke, hvad sagen handler om.
Det er en stor praktisk, økonomisk, politisk og psykologisk omstilling, som Tyskland er i gang med i forhold til Rusland. Omstillingen finder sted på mange niveauer, ikke mindst ved institutioner og organisationer. Den sker også i glidende overgangsfaser, som det ofte er tilfældet ved ændringer i verdensanskuelser. Habermas er forsigtig, men ikke reaktionær, og han bidrager til at konsolidere de hidtidige ændringer. På sin blide måde hjælper han hidtidige skeptikere med at omstille sig.
Snyder ser kun, at glasset endnu blot er halvt fuldt, hvilket for ham betyder halvtomt, og han accepterer kun helfyldte glas lige fra starten af. Snyder negligerer den indre kompleksitet i det tyske samfund, den samme mangel som hans historiske afhandlinger lider under. Da Snyder bygger sin kritik mod Habermas på sine egne værker, kommer kritikken til at arve de historiefagligt-metodologiske svagheder eller betænkeligheder ved "Bloodlands" og "Sort Jord". Der er mange aspekter og detaljer, men det hele kan sammenfattes i det synspunkt, at Snyder via den geografiske, tidsmæssige og institutionelle afgrænsning af sit emne kommer til at påføre perspektiveringen kunstige begrænsninger.
Dette er altid et problem ved tværnationale sammenligninger. De ting, som man sammenligner, indgår hver især i respektive kontekster, ikke nødvendigvis frivilligt, men alligevel. Alan Bullocks dobbeltbiografi om Hitler og Stalin fungerer godt, fordi den også er en dobbeltbiografi om to lande og to samfund, Tyskland og Zarrusland / Sovjetunionen. Applebaum kan også skrive dybtgående om Ukraine uden at forbigå de større kontekster, og uden at komme til ensidige konklusioner, fordi hun i forvejen ved meget om Sovjetunionen som helhed.
Når det gælder politiske opfattelser omkring nutidens krig i Ukraine, står jeg for så vidt ikke langt fra Snyder. Men den vestlige alliance er en stor og broget flok, og jeg er ikke sikker på, at Snyders facon at argumentere på er den allermest velegnede til at holde sammen på foretagendet.
@ Anders Thornvig Sørensen, apropos din henvisning til Applebaum, her lige hendes seneste glimrende essay om krigen i Ukraine. Såre vel skrevet!
https://www.anneapplebaum.com/2022/07/13/russias-war-against-ukraine-has...
Selvfølgelig er det legalt at kritisere Tysklands tilbageholde politik, som Habemas forsvarer roligt og sagligt. Imponerende formuleret af en 93-årig!
Snyders indlæg er derimod ikke sagligt, men temmelig følelsesladet og visse steder ligefrem demagogisk. Kræver fx. at Habermas skal tage udgangspunkt i nazitidens forbrydelser!
Mange amerikanske politikere og altså også Snyder kommer let op i det røde felt når europæiske politikere ikke makker ret.
Da USA var klar til at invadere Afghanistan, efter11/9, sagde præsidenten til alverdens ledere: "Enter er I med os, eller også er I med terroristerne".
Og nu skal man tilsyneladende forstå: Enter er i med os (og Ukraine ) eller også er I med Rusland.
Vi er alle imod terrorisme og Ruslands invasion, men det er ikke fair at afkræve dette valg af europæiske ledere. Europa har ret til at føre sin egen politik.