Velkommen til 12. og sidste lektion af den bæredygtige investeringsskole. Før du kan skåle og kalde dig selv bæredygtig investor in spe, skal du lige lære lidt om markedets trends og den fart, de bæredygtige investeringer vokser frem med. Så start med at forestille dig en cirkel. Du skal nu lade, som om den indeholder alle verdens investeringer – lige fra de grønneste grønne og næsten rent filantropiske til de allermest profitorienterede og kulsorte. Af hele den cirkel udgør de bæredygtige investeringer kun et meget lille udsnit af virkeligheden – det er nærmest umuligt at regne på, men OECD har vurderet, at knap otte procent af verdens samlede finanser bidrager til bæredygtighed – og hvis du zoomer ind på den lille flig af cirklen, der handler om bæredygtighed, vil langt de fleste investeringer her handle om negativ screening – ting, der er valgt fra, såsom olie, kul og tobak.
Den bæredygtige investeringsskole er ved vejs ende: Nu kan dit eget investeringseventyr begynde
Ser man på hele verdens samlede investeringer, er kun en lille brøkdel af dem bæredygtige. Det kan virke som en mavepuster, men sådan behøver man ikke at se på det. For udviklingen går stærkt, og især den unge generation ønsker at sætte turbo på omstillingen

Moderne Tider
9. juli 2022
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »