Analyse
Læsetid: 9 min.

Fødevarekrisen kan føre til et mere isoleret Europa

EU risikerer at miste venner, hvis ikke unionen formår at hjælpe ofrene for fødevarekrisen – og levere en troværdig fortælling om dens årsager
Truslen fra de stigende fødevarepriser er størst i regioner som Afrikas Horn, hvor klimakrisen også rammer hårdest, og hvor man lige nu lider under den værste tørke i årtier. På billedet holder en mor sit underernærede barn på et sygehus i Mogadishu i Somalia.

Truslen fra de stigende fødevarepriser er størst i regioner som Afrikas Horn, hvor klimakrisen også rammer hårdest, og hvor man lige nu lider under den værste tørke i årtier. På billedet holder en mor sit underernærede barn på et sygehus i Mogadishu i Somalia.

Ed Ram/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
9. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Verdens ledere kan ikke blive enige om, hvem eller hvad der har skubbet kloden ud i en ny fødevarekrise. Fra Kina og det afrikanske kontinent fyger beskyldninger mod Vestens sanktioner over for Rusland, som i deres øjne fordyrer gødning og indespærrer korn. Imens afviser europæere ethvert ansvar for de stigende madpriser og insisterer på, at skylden for krisen ligger hos Putin.

Baggrunden for den storpolitiske polemik er alvorlig, for den igangværende fødevarekrise har potentiale til at udvikle sig til en humanitær katastrofe af dimensioner. Alene i år estimerer FN, at 323 millioner mennesker risikerer akut mangel på mad, og Ukrainekrigen ses som årsag til, at 46 millioner mennesker kommer til at lide under fødevaremangel. Samtidig er truslen fra de stigende fødevarepriser størst i de regioner, hvor klimakrisen rammer hårdest. Særligt Afrikas Horn er plaget af den værste tørke i årtier efter tre fejlslagne regnsæsoner og rekordhøje temperaturer. Verdensbanken har foreløbig dedikeret 2,3 milliarder dollar primært til Etiopien og Madagaskar, hvis afgrøder er akut truet af tørke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Alan Frederiksen

I min optik ligger ansvaret for fødevarekrisen både hos vesten og Putins Rusland. De har ansvaret for ved forhandlinger at afværge, at det kommer så vidt. Jeg er ikke stolt af at være europæer i denne situation. Få dog for hele verdens skyld deeskaleret denne krig, i stedet for med vores retorik og handlinger at smide mere brænde på bålet. Det er forfærdeligt at krige og klimakriser går ud over mennesker, der ikke har eller kun i ringe grad har bidraget.

Erik Boye, kjeld jensen, Lars Løfgren, Inger Pedersen, Jette Steensen, Hanne Utoft og Jette Kjældgaard anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Det er ene og alene Rusland der har ansvaret hvis (eller når) mangel på hvede foresager hungersnød. Jo før, jo bedre, denne vanvittige krig ender, men det skal ske ved at den sidste russiske soldat forlader Ukraine. Om det sker i en kiste, på flugt eller ved en ydmygende fredsaftale, er hamrende ligegyldigt Ukraine skal (skal) vinde, helst uden kompromis.

Bent Nørgaard og Nels Friis Christensen anbefalede denne kommentar

EU har (ligesom USA) desværre ingen venner; EU har interesser.

Carsten Munk, kjeld jensen, Tina Petersen, Lars Løfgren, Alan Frederiksen, Inger Pedersen, Poul Søren Kjærsgaard og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Og gør EU intet kommer kineserne ind fra vestre med en hjælpende hånd til de afrikanske lande i nød. Og så lukker EU sig endnu mere ude. I det hele taget kan EU ende op som den helt helt store taber i fremtidens spil, hvor verden ser mere og mere ud til at blive delt i to. Den multipolære verdensorden Kina/Rusland vs USA/Vesten. I de kinesiske/russiske interesse områder i verden som Eurasien, Afrika og Syd Amerika befinder sig store dele af de råstoffer, som EU's industri, og dermed vores velstand, ikke kan eksistere foruden. Uden adgang til dem lukker EU ned. Et scenarie, som kan blive til virkelig om ganske få år.

Intet er givet. Som vi ellers har været vant til.

Jeppe Theodor Lindholm

Og EU, samt USA er godt klar over situationen. EU har netop bevilliget 2.200 milliarder kr. til opbygning af infrastruktur i Afrika og USA 1.400 milliarder kr.. I konkurrence med Kina, som i et par årtier har investeret i Afrika for at sikre sig adgang til råstoffer.

Der er ingen som helst mangel på mad. Tværtimod er der en overflod af mad, der er så stor, at vi anvender store mængder af den som brændstof i biler, og til produktion af kød. Det virkelige problem er, at mange mennesker i Afrika er så fattige, at de ikke har råd til at købe basale fødevarer, når de som nu stiger i pris. Det kan selvfølgelig løses ved at få prisen til at falde, men det egentlige problem er, at folk i Afrika er så fattige. Så måske var det snarere det, man skulle forsøge at løse, hvis man tænker lidt mere end blot 2-3 år ud i fremtiden.

Gunner Boye Olesen

Når en meget stor del af verdens korn ender som foder til svin og andre husdyr samt til bioethanol til biler, er det oplagt at skrue ned for husdyr og bilkørsel samt ophæve kravet til iblanding af biobrændsel i benzin og diesel i EU. Det kunne hjælpe væsentligt på fødevarekrisen. Men det er også et spørgsmål om fordeling af ressourcerne: lige nu er der rekordstor høst af majs i Amerika, som også kunne bringes i spil.