Feature
Læsetid: 21 min.

Forsøget på at inkludere Ziggy i en almindelig folkeskoleklasse gik helt galt. Hvad er alternativet til den fejlslagne inklusionspolitik?

Loven om at børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen har været en fiasko med store omkostninger – blandt andet for Ziggy Lind Skovgaard, som efter et traumatiserende inklusionsforløb ikke har været i skole i flere år. Nye former for inklusion, som er målrettet børn med diagnoser, kan være løsningen på et af folkeskolens allerstørste problemer
Ziggy Lind Skovgaard (tv.) er i dag tilknyttet tilbuddet Vendepunktet, som skal få skolevægrende børn tilbage på sporet. Hans mor Trine Skovgaard (th.) fortryder, at hun pressede sin søn til at tage i folkeskole, selv om han »var ved at kollapse af stress«, som hun formulerer hans tid som folkeskoleelev.

Ziggy Lind Skovgaard (tv.) er i dag tilknyttet tilbuddet Vendepunktet, som skal få skolevægrende børn tilbage på sporet. Hans mor Trine Skovgaard (th.) fortryder, at hun pressede sin søn til at tage i folkeskole, selv om han »var ved at kollapse af stress«, som hun formulerer hans tid som folkeskoleelev.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
23. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Døren ind til Ziggy Lind Skovgaards værelse er lukket. Han er 14 år og har skolevægring – det vil sige, at han er angst for at gå i skole, og faktisk har han ikke modtaget reel undervisning i flere år. Denne torsdag formiddag sidder Ziggy på sit værelse og spiller Fortnite. Ifølge hans mor, Trine Skovgaard, som sidder ude i køkkenet i den lille københavnerlejlighed, spiller hendes søn computer det meste af dagen. Han spiller primært med udlændinge fra andre tidszoner, for de danske børn er i skole lige nu.

Ziggys skoleforløb gik galt fra begyndelsen, fortæller hans mor. Han startede i 0. klasse i 2014 i Den Classenske Legatskole, en københavnsk folkeskole i Indre By med et godt ry. Men allerede efter 14 dage ville Ziggy ikke i skole. »Der var nærmest bremsespor i entreen, når jeg skulle have ham derover,« fortæller hun. Der havde også været problemer i børnehaven, men Ziggy er normalt begavet og var blevet erklæret skoleegnet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Stat og kommuner bruger skolen til at realisere politiske målsætninger om bl.a. inkluderende fællesskaber. Det er der ikke noget forkert i. det er skolen blevet brugt til siden 1814. Men når idealismen møder økonomien her i kommunerne, vinder minimalmodellerne altid. Det går ud over både de politiske mål der ikke realiseres, og det går ud over de børn, der ikke får deres behov opfyldt. Et sindbillede ikke kun på skolen, men på det liberale politiske systems afmagt over for påtrængende samfundsproblemer.

Alan Frederiksen, Steen K Petersen, Inge Nielsen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Lars Jørgensen, erik pedersen, Inger Pedersen, Arne Albatros Olsen, Christel Gruner-Olesen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Kunne man forestille sig, at der blev lyttet til eksperterne på området før man igen indfører hvad man tror er politisk korrekte tiltag for disse børn/unge. Der findes rent faktisk "nogen" derude der ved noget om hvordan hverdagen kan skrues sammen så der er til at holde ud, men det kræver jo naturligvis en investering på kort bane som samfundet åbenbart ikke er villige til at tage på trods af, at der på lang sigt er meget bedre økonomi i at gøre det rigtigt NU frem for at skulle håndtere alle problemerne der kommer i fremtiden ved IKKE at gøre det rigtige med det samme.

.. jeg er ikke en kold skid, men vil tror han ville få det bedre ved at få rørt kroppen, i stedet for at ligge henslængt på sofaen og spille det meste af dagen, den medicin hjælper ikke på noget tænker jeg.

Med kærlig hilsen claus

Niels Christian Sauer

Lærerkompetencer er selv sagt vigtige, men end ikke den dygtigste lærer kan løfte en så vanskelig inklusionsopgave som Ziggy på de vilkår, der gælder i folkeskolen.

Som Lene Tanggaard Pedersen, professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet, siger i artiklen, handler det i høj grad om at skabe en skole med "...tydelighed, forudsigelighed og klare rammer for, hvad eleverne skal hvornår. Og børn elsker den slags, uanset om de har en diagnose eller ej," siger hun. Faktum er bare, at vi har lavet en folkeskole, der er det stik modsatte.

Hvad skal en folkeskolelærer så stille op med en skoleordning, som fylder klasserne til bristepunktet, fratager lærerne tiden til relationsarbejdet, presser gennemgribende målstyring og testning ned over børnene, og som trumf sætter undervisningstiden i vejret med op til 50% i indskolingen og nedlægger 20 % af lærerstillingerne med vildt personalegennemtræk til følge? Kort sagt: I 2012 vedtog man at lave en inkluderende folkeskole, og i 2013 satte man turbo på præcis det modsatte.

NEST-klasserne kan løse en stor del af problemet, og det er faktisk ikke rigtigt, som det hævdes i artiklen, at de er voldsomt dyre. Hvis de fire autister, der indgår i klassen, skulle have været på specialskole i stedet, ville de have kostet op mod 2 mill kr. årligt, mere end rigeligt til at finansiere tolærerordningen og den lave klassekvotient i NEST-klassen.

Når dette regnestykke desværre ikke holder i den virkelige verden, skyldes ene og alene, at de fire autister ikke ville befinde sig på en specialskole, men snarere være voldinkluderet i en stor almenklasse uden nævneværdig støtte. Det er selv sagt den billigste løsning, og den kan NEST-klasserne ikke konkurrere med. Til gengæld ødelægger den både det sårbare barn og den klasse, det går i.