Baggrund
Læsetid: 4 min.

Glem dinosaurerne. Den her lille kalkalge er den femte masseuddøens virkelige hovedperson

Ja, det var dramatisk, da en asteroide smadrede ind i Jorden, men i stedet for at se på dinosaurerne i toppen af fødekæden, skal vi måske se mod bunden. Seniorforsker Emma Sheldon præsenterer her et væsen, vi skylder stor tak: coccolitoforiden
Ja, det var dramatisk, da en asteroide smadrede ind i Jorden, men i stedet for at se på dinosaurerne i toppen af fødekæden, skal vi måske se mod bunden. Seniorforsker Emma Sheldon præsenterer her et væsen, vi skylder stor tak: coccolitoforiden

Jesse Jacob

Moderne Tider
30. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Ekspert: Emma Sheldon, seniorforsker og biostratigraf ved GEUS. Forsker i, hvordan man kan bestemme alderen på jordlag med bittesmå fossiler kaldet nannofossiler

Masseuddøen: Klodens femte – slutningen af Kridttiden for 66 millioner år siden

Udvalgt organisme: Coccolitoforid

»Cocolittoforider, eller kalkalger, som de også kaldes, har givet navn til Kridttiden, for det er deres skaller, der bliver til kridt. De er alger, der består af en enkelt celle, lever af fotosyntese og dækker sig selv til med små plader af calciumkarbonat, der kan være meget smukke og detaljerede. Pladerne kalder man kokkolitter, og de er så små, at deres strukturer kun kan ses i et kraftigt mikroskop, for de fylder måske en tiendedel af bredden på et hårstrå. Men zoomer du ind på et stykke kridt, er det det, du vil se: massevis af kokkolitter. Vi kalder den slags for nannofossiler.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

".. der var også flyvende reptiler, der siden udviklede sig til vor tids fugle.."

Det er nu ikke korrekt.
Reptiler er krybdyr, og fugle nedstammer ikke fra dem:

"Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum."

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Flyve%C3%B8gler

Til gengæld nedstammer fugle med altovervældende sandsynlighed fra vingede rovdinosaurer med fjer:

"Fossilfund tyder på, at fuglene udviklede sig fra dinosaurerne i juratiden for 150-200 millioner år siden, og den tidligst kendte fugl er Archaeopteryx fra slutningen af denne periode.
De fleste palæontologer mener, at fuglene er de eneste efterkommere af dinosaurerne, der forsvandt i den globale masseuddøen for omkring 65,5 millioner år siden."

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fugle

Naja Abelsen, uffe hellum, Inge Lehmann, Gitte Loeyche og Frank Wilhelmsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Forøvrigt, tusind tak for den spændende serie :)

Naja Abelsen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Alan Frederiksen, Inger Pedersen, Steen K Petersen og Frank Wilhelmsen anbefalede denne kommentar

Måske kunne man som et kuriosum oplyse, at algernes kalkskaller er et forsvar mod marine virus, og at den dynamiske balance mellem alger og virus har stået på i hundreder af millioner af år. Møns Klint, klinterne på Rügen og The White Cliffs of Dover kan ses i dette endnu mere forunderlige lys.

Naja Abelsen, David Zennaro, Alan Frederiksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg kunne tænke mig en grafik med en tidslinje til at gøre det hele mere overskueligt.

David Zennaro

Tak for det, Eva!