Moderne Tider
16. juli 2022
Midt i juni 2018, da sommeren var på sit højeste, og en hedebølge af hidtil uset omfang hærgede de britiske øer, udkom en onlineartikel, der forudså, at vores samfund snart ville gå under.
Det er de færreste, der læser selvpublicerede akademiske artikler, men denne tekst spredte sig snart som en internetversion af de skovbrande, der raserede rundt omkring i det britiske sommerland.
Artiklen var skrevet af en temmelig ukendt engelsk universitetsprofessor ved navn Jem Bendell, og den begyndte med disse ord: »Formålet med denne artikel er at give dens læsere mulighed for at revurdere deres arbejde og liv i lyset af det, jeg anser for et uundgåeligt og snarligt samfundsmæssigt kollaps forårsaget af klimaforandringerne.«
"...hvori han argumenterede for, at klimakrisen er uafvendelig."
Klimakrisen er uafvendelig i og med den er i gang. Der er vel ingen, der tror på, at hvis vi NU stopper med, at udlede drivhusgasser, vil alt blive godt igen? Det vil blive værre i lang tid - formodentlig hundredvis af år.
Dermed ikke sagt, at man skal være defaitistisk "doomist"; det er ikke enten/eller, og vi KAN gøre en forskel på, hvor slemt det bliver.
Men at forberede sig, er ingen dårlig idé, om ikke andet så mentalt.
Det er nøjagtigt det, som mange af os i dette forum er kommet frem til.
Det sidste afsnit er en smuk afslutning på artiklen og dækker vel helt fint de tanker, som vi kender fra os selv.
Resiliens har vi talt om i flere år, men når vi hele tiden har regeringer, der taler om en strålende fremtid, bliver der ikke gjort det nødvendige for at gøre samfundet robust.
Under corona så vil landene lukke sig om sig selv og bestille vacciner til egen befolkning først. Det blev Vesten meget kritiseret for.
Nu med fødevarekrise rammende globalt (enten mangel eller stigende priser) ser vi Kina og Rusland lukke for gødning-eksport.
Indonesien lukker for eksport af palmeolie.
Indien stopper med eksport af hvede.
I flagellanteriet i Vesten er man åbenbart af den overbevisning, at "X country first" kun er en "hvid ting" - men nej...
Og når klimakatastrofen sætter voldsommere ind, så vil humanitært overskud og hjælp til andre KUN være en overskudsting indtil det bliver alles kamp mod alle.
Men til Klimakrisen, helt eller delvist menneskeskabt, kommer også, en vis ulyst eller måske uformåen til uforfærdet at forholde sig til det samlede billede af udfordringer, der med stadig stigende styrke har vist sig på næsten alle områder siden den industrielle revolution: befolkningseksplosion, fra ca. 700 nillioner mennesker i 1770 til nu 8000 millioner, udtømning af ressourcer, miljø forurening, både nuværende og kommende pandemier, foruden ekstremt dødelige og voldsomme krige.
For længst har kloge filosoffer erklæret, at menneskeheden er der intet håb for, mens andre har klamret sig til troen på fremskridtet, arvet fra Oplysningstiden, ofte i marxistiske gevandter; håbet om bedre tider er et “princip”!
For den enkelte, som kan vakle mellem disse yderpunkter, er sagen dog klar. Menneskeheden er på fuld fart ind i en katastrofal tidsalder, i det perspektiv er både første og anden verdenskrig kun indledningen. Og absolut intet tyder på, at beslutningstagerne både i Øst og Vest har lært af historien, jævnfør det nuværende geopolitiske magtspil i både Ukraine mellem Rusland og NATO med især de store europæiske medlemmer som modvillige mespillere til USA, og samtidig Præsident Bidens sikkerhedsgaranti til Taiwan fra maj måned, som praktisk taget er en krigserklæring til Kommunist Kina på sigt, og endelig også de voksende spændinger mellem Iran og USA/Israel/Saudie Arabien. Der er i vor tid for alvor lagt i kakkelovnen, kan man roligt påstå.
Pensioneret universitetslærer.
mag. scient. soc. & civiløkonom.
Svend Christian Tychsen.
Lars von Triers film, Melankolia, slutter med, at to kvinder og en dreng bygger sig en grenhytte og venter på, at asteroiden rammer ind i Jorden. De sidder med hinanden i hånden. Alle de andre voksne har enten begået selvmord eller nægter at se virkeligheden i øjnene.
Jeg kan ikke læse artiklen, da jeg ikke længere har råd til at abonnere, men jeg er nysgerrig. Kan nogen oplyse navnet på udgiveren af den omtalte forskningsartikel?
Det må være Jem Bendell: Deep adaptation
@Nils Lauritzen
Here ya go:
https://insight.cumbria.ac.uk/id/eprint/4166/18/Bendell_Deep%20Adaptatio...
Når man er i gang, kan man med fordel også læse:
https://www.newyorker.com/culture/cultural-comment/what-if-we-stopped-pr...
Tak Morten.
Franzens fantastiske artikel fra '19 læste jeg dengang, men den tåler genlæsning.
Bendell virker ret inspirerende, så han og bevægelsen får opmærksomhed fremover.
@Nils Lauritzen
Hvis du eller andre keder jer på denne søndag, kan i skimme igennem mit speciale, som beskriver situationen bredt, primært med fokus på den globale fødevaresikkerhed, der som bekendt er presset i øjeblikket.
Jeg skrev med vilje specialet så det burde kunne læses af alle, også selvom man ikke har nogen videnskabelig baggrund.
https://projekter.aau.dk/projekter/files/316005575/Thesis_Morten_Balling...
Det er ikke godnatlæsning, men det forklarer bla. hvorfor klimaet "bare" er et symptom på en "syg" planet, og f.eks. problematikken omkring fosfor, som potentielt kan være en endnu større (og mere akut) trussel mod menneskeheden end klimaet, er et emne kun meget få forskere råber op om, og det er der stort set ingen som rigtigt hører midt i krig, pandemi, klima osv.
Jeg vil mene et af problemerne, hvorfor almindelige mennesker har svært til at forholde sig til klimaforandringerne, er eksemplificeret i overskriften.
Det er for sent at redde kloden.
Nej kloden har ingen problemer med klimaforandringerne.
Den vil bestå uden problemer.
Selv et hav af andre levevæsener, bakterier, svampe og amøber vil bestå.
Det overskriften burde forholde sig til og mange andre artikler er, at klimaforandringer er årsag til civilisationssammenbrud.
Der er nu flere eksempler på, at forsvinden af flere civilisationer igennem historien kan korreleres med lokale klimaforandringer.
Dvs forklar til folk, at der ikke kommer el ud af kontakten mere, ingen rent drikkevand, ingen vejvedligeholdelse, ingen flyvepladser, ingen sygehuse, ingen uddannelser, ingen ferier sydpå mere, ingen telefonforbindelser, ingen post, ingen vejrtjeneste, intet brandvæsen osv.
Intet mere af det, der kræver organiserede samfund til opretholdelse, planlægning og drift.
Dvs ingen hjælp og forvarsler mere ved store naturbrande, oversvømmelser og stærke uvejr. Alt det der også bliver værre og hyppigere.
Klimaforandringer er et problem for mennesker ikke kloden.
NB da den daværende regering hyrede Lomborg for at fornægte klimaforandringerne, forhandlede de samtidig med Canada, USA og Rusland med forventning om åbningen af nordvestpassagen.
Så ja med de politikere vi har kommer vi hverken i mål med tiltag mod klimaforandringerne eller forberedelser.
Stem på Danmarksdemokraterne og alt bliver godt... Ha ha ha
Når bare kapitalismen og markedet får frit løb, så bliver alt godt... Ha ha ha
Hvis vi siger, at Gud skabte en art, som kunne beundre hans Univers, hjalp Fanden arten med at opfinde dampmaskinen...
Sevilla har lige oplevet 49 grader i skyggen.
Nu har jeg et rent praktisk spørgsmål:
min kone og jeg bor udenfor byområde. Vi har 3.500 kvm med nogle høns og nogle ænder og et par katte.
Vi ser jævnligt ræve og grævlinge og hver eneste dag også rådyr i haven.
Hvad sker der, hvis vi får bare 40 grader om dagen og 25 om natten i en ugestid? Vi kan selv tage vores katte under armen, gå inden døre og sætte fuld tryk på klimaanlægget men, hvad er det for et liv vi får, når vi igen kan fungere normalt? Vi kan give de vilde dyr alt det vand, de skal bruge og vi kan fodre og give vores ænder og høns vand, men vi har ingen muligheder for anden beskyttelse.
Hvad sker der med vores køkkenhave og med frugttræerne? Hvor mange af vores insekter klarer det her?
Vi lever i en verden i miniformat og de svar, vi får, kommer alle ved.
Det er længe siden jeg begyndte at overveje det her. Det forfærdelige er, at jeg har ingen svar. Min fornuft, min erfaring og min viden hjælper mig ikke. Intet i mit hidtidige liv har forberedt mig på denne situation.
@Morten Balling
Tak igen. Jeg kaster mig over specialet i aften; dagslyset skal jo bruges på forberedelse af vinterens komme.
Foreløbigt har jeg en liste over globale problemer, der ser sådan ud:
1. Energimangel. Uden tilstrækkelig energi rammes vi ret hårdt på næsten alle områder. Opvarmning/nedkøling, transport, produktion, kommunikation, fødevaresikkerhed mm. Jeg boede en overgang i et hus i Sverige uden indlagt vand, uden strøm, uden centralvarme, uden mulighed for motoriseret transport.
Der var såmænd arbejde nok til at fylde de lyse timer og lige knapt nok energi til at forlænge dem efter solen gik ned.
2. Råstofmangel. Du nævner fosfor (og det bliver noget af en mager kost, når vi løber tør for det), men listen over begrænsede ressourcer er jo lang og selv noget så almindeligt forekommende som skarpt sand, er vi jo i mangel på.
3. Forurening. Vi har jo efterhånden fået sat vores aftryk på Jorden og dens nærområde i både hårdt, håndgribeligt affald, men i den grad også kemisk, hvilket nok kan vise sig endnu mere problematisk.
4. Klima. Eller rettere øget energi i atmosfæren med hvad det medfører af temperaturstigninger, havstigninger, ændrede vejrsystemer, ørkendannelse usw.
5. Overudnyttelse. Mange af klodens økosystemer er voldsomt pressede pga. den fortsatte overudnyttelse af naturgrundlaget og det er en vanskelig vej at ændre, da det, ligesom mange andre problemer, forudsætter en kortere eller længere afståen fra udnyttelsen.
Er man fattig fisker i Asien, er det en stor post at skulle afstå fra det fiskeri, der er hele livsgrundlaget. Industrifiskeriet er klart et langt større problem, men i sidste ende er konsekvensen af afståelsen den samme sult.
Nu saver jeg lidt brænde til vinteren og luger mine grønsager, så fadeburet kan blive fyldt. I aften læser jeg op på emnet: Civilisationernes mulige fremtid.
En meget rammende tegning af bæstet som skider penge: Los ultimos añios de la bestia.
https://flitipoo.files.wordpress.com/2011/10/los-c3baltimos-ac3b1os-de-l...
Jeg er bestemt ikke spor optimistisk om fremtiden, tværtimod, og derudover er jeg p....vred på alskens magthavere, rigmænd og tomhjernet stemmekvæg, som ikke sætter sig ordentligt ind i tingene, men løber med en halv vind fra de åh, så enormt spændende konspirationsmyter på de sociale medier.
Mange mennesker tror bogstaveligt talt ikke deres egne øjne - eller andre sanser - når det kommer til, hvad der sker lige ude foran vinduet.
Istedet sidder de begravet bag én eller anden skærm og glor på influencere og porno.
Det skal nok blive rigtig sjovt med Megaverset..!
Alligevel synes jeg overhovedet ikke, det er en god idé at opgive kampen for klima, miljø og biodiversitet, og begrave sig i en bunker med indkøbt prepper-udstyr.
For når dommedagsbasunerne begynder at brøle, går mange i selvsving og bliver flaggelanter, orgiaster, religiøse fundamentalister, eller nationalneurotiske højrepopulister.
Det er en enormt dårlig taktik at tage håbet fra mennesker.
@Eva Schwanenflügel
Bendells artikel opfordrer ikke til at give op. Den opfordrer mere til at vi alle tager de lidt mere realistiske briller på. Jeg tror tidligere jeg har skrevet at jeg ikke længere tror på en "god" løsning for alle (hvad god end er), men ikke at prøve er dumt. Bendell beskriver også, hvordan hans elever bliver urolige, men ikke passive, når situationens alvor går op for dem.
@ Morten Balling
Det kan godt være, at Bendell og andre af klimaopgiverne ikke ligefrem opfordrer til opgivelse, men undskyld mig, det snerter sgu derhen af.
Det er vand på højrefløjens, fundamentalismens og de idiosynkratiske modbevægelsers mølle, og vand kan de få rigeligt af af ved at folk giver op, og overgiver sig til idéen om "The Road" eller "Mad Max".
Istedet burde alle nedlægge det hellige arbejde og gå i klimastrejke.
PS. Jeg vil lige indskyde, at én af de ting, som kan få mig til at slå øjnene op efter søvnen i forvisningen om noget positivt, er Informations kommentariat :)
Selvom jeg mange gange tænker på Radisernes Søren Brun, der vågner ved at lillesøster Nina står ved fodenden af sengen og siger:
"Vågn op, storebror.
En ny dag truer ".
Som Tony Blair er blevet citeret for i dagbladene i dag står vesten og verden over for et vendepunkt i historien, hvor vestens dominans og regelbasserede verdensorden står for fald. Andre vil tage over. Ikke mindst et strategisk samarbejde mellem Rusland og Kina vil få stor indflydelse på fremtidens verden. Jeg mange her på siden ser noget lignende komme. Også jeg. Andre kraftcentre på Jorden har efterhånden magt og agt til at sætte en parallel dagsorden uden om vesten. Og det kan ikke forhindres.
Og hvis der bare skal være en minimal mulighed for en nogenlunde fredelig verden med alle de udfordringer vi står over for kræver det én ting. Samarbejde. Alternativet er utænkelig. For det hedder krig. Og det skal for alt i verden undgås. Men gennem fordomsfri samarbejde kan det være muligt.
Mange har efter Ukraine krigen fordømt Angela Merkels Wandel-durch-handel politik. Men det er ikke Merkel, som har svigtet. Det er Merkel som er blevet svigtet. At være på god fod med Rusland og Kina vil være en nødvendighed for at kunne løse de udfordringer der uundgåelig venter for at der skal være en verden for de kommende generationer at eksistere i. Emanuel Macron har sagt vesten ikke må ydmyge Rusland, men give dem en mulighed for at kunne trække sig ud af krigen uden at blive presset op i et hjørne.
Vi skal gøre dette, fordi alternativet til samarbejde er utænkelig. Det her drejer sig ikke længere om ideologier og værdier. Det gør det virkelig ikke.
Der er stor enighed om at det centrale problem er at vi undergraver naturgrundlaget ved at forurene det. Al hvad vi producerer ender som affald, det samme gælder i de naturlige systemer. Men affaldet som naturen skaber bliver recirkuleret som ressource for ny produktion, derfor er naturen ikke løbet tør for resourcer i 4 milliarder år.
Men det industrielle affald bliver i vidt omfang ikke recirkuleret og brugt i ny produktion. Det dumpes i stedet i naturen, ophobes og ødelægger de biologiske kredsløb, processer og balancer.
Affald der ikke recirkuleres bliver til forurening. De ved alle.
Hvad er så grunden til at vi forurener? Det må være det centrale spørgsmål hvis vi ønsker at stoppe forureningen.
Svaret er at vi forurener fordi vi at skabt et globalt økonomisk system der belønner forurening og straffer bæredygtighed. Markedsystemet har som forudsætning at naturen kan bruges som gratis losseplads for industriens affald. Derfor kan bæredygtige teknologier ikke konkurrere på gældende markedsvilkår. De begrænsninger man har indført på retten til at forurene foreslår som en skrædder i helvede og det afgørende værktøj, afgifter på på forurening som vil gøre det profitabelt ikke at forurene, viger man helt tilbage for. Selv progressive afgifter som vil lægge byrden fra udvikling af det bæredygtige samfund over på de velstående viger vi tilbage for. I stedet påstår man (i bl.a. den sociale demokratiske regering) at afgifter altid er regressive og vil vende den "tunge ende nedad".
Så den vej vil man ikke gå. I Danmark eller i resten af verden. Men så længe det kan betale sig at forurene vil vi blive ved med at forurene. Indtil naturgrundlaget kollapser naturligvis.
Så lad os begynde med at stille spørgsmålet: hvorfor forurener vi? og tage den derfra.
@Eva Schwanenflügel
Hvis du ikke har pløjet dig gennem Bendells artikel kan jeg anbefale at gøre det. Bendell er f.eks. god til at beskrive nogle af de følelser og benægtelser vi alle rammes af, når det går op for os at vi er fucked.
Du kender formentlig historien om Platons hulemænd.
https://en.wikipedia.org/wiki/Allegory_of_the_cave
En af fangerne frigives og opdager, at den virkelighed de andre fanger stadig er fanget i, er en illusion. Platon forudsiger også at de andre fanger vil tro at den frigivne fange, når han returnerer til hulen for at dele sin nye indsigt med de andre fanger, vil blive dræbt af de andre, fordi de tror han er blevet sindsyg.
Det er jo et meget godt argument for at tie stille, men der er en markant forskel på mennesker der holder information bevidst tilbage for de andre, og mennesker som giver udtryk for at de ikke ønsker at kende sandheden. Det sidste bør man måske acceptere, men det første bør man ikke.
Jeg opfatter nu ikke budskabet i deep adaptation som opgivelse, men mere som en mulighed for at identificere elementerne i et positivt liv på baggrund af en erkendelse af realiteterne (eller de sandsynliggjorte fremtidsscenarier).
Umiddelbart tænker jeg, at det ville være relevant at konvertere den beskedne friværdi i huset til opkøb af landbrugsjord og etablere off-grid beboelse. Helst med rimelig kort afstand til hav, så dyrkning af jorden kan suppleres med fisk og tang.
Det skal naturligvis ske i en form for kooperativ.
Helge Smith lavpraktisk set ser du først engang på i hvilken korte du bor.
Er det for lavt ville jeg flytte.
Derefter byg en stor cisterne, til når det regner.
Kig på hvilke planter, der trives i Middelhavsområdet og så lav en langsom udskiftning hen ad årene.
Start med dem der kan klare vores klima allerede nu.
Det vigtigste er, at skabe skyggemuligheder for de vilde dyr sammen med vand.
Det burde være nok i din levetid.
Men for at citere fra tegneserien Fæhunden, hvor nabobønderne snakker om klimaforandringerne, mens det er ualmindeligt varmt.
Den ene bonde spørger den anden, der ikke bekymrer sig.
Hvad vil du dyrke når det bliver for varmt? Svar bananer.
Hvad vil du dyrke når det bliver for varmt til bananer? Svar daddelpalmer.
Hvad vil du dyrke, når det bliver for varmt til daddelpalmer? Svar, der er jeg gået på pension.
Korte= kote
Den optimale løsning er selvfølgelig at indføre en global undtagelsestilstand for at bremse klimaforandringerne, og for at skabe de forandringer som kan imødekomme de klimaforandringer, som allerede er indlejret i klimaet.
Det indebære igen et opgør med uligheden i indkomsterne og formuerne rundt om på koden for at have tilstrækkelige ressourcer til at gøre godt med.
Klimaråd overalt overtager styringen, og det eksisterende regeringer bliver fyret.
Det er naturligvis en utopi, som nok aldrig vil se dagens lys.
Tilbage er nu kun alle preppergrupperne overalt i verden, og det er nok stedet , at lede efter lokale bæredygtige løsninger og inspiration.
@Nils Lauritzen
"Umiddelbart tænker jeg, at det ville være relevant at konvertere den beskedne friværdi i huset til opkøb af landbrugsjord og etablere off-grid beboelse."
Det lyder som en god idé for dig og evt for dit kooperativ. Pengene i form af friværdi har ingen indbygget værdi, men de kan "veksles" til noget, der har reel værdi, f.eks. et stykke jord. Derved opnår du et "krav på ressourcer", når du kan sige til andre mennesker at "denne jord er min".
Der er bare et problem, for en løsning er nødt til at være global. Ellers skal du bygge en solid "mur" omkring dine ressourcer, og du skal også have et massivt lager af ammunition til at forsvare din ejendom. Begge dele er ligeså realistisk som mirakler.
https://onezero.medium.com/survival-of-the-richest-9ef6cddd0cc1
Ift. havet: Det dækker 3/4 af planeten, men der foregår meget mindre fotosyntese i havet (pr arealenhed) end der gør på landjord. Det er fordi sollys, en essentiel del af fotosyntesen, dæmpes meget af vandet. Stort set al fotosyntesen foregår i overfladen. Selvom hav dækker 3/4 af planeten, står havene kun for ca. halvdelen af den samlede fotosyntese. Man kan ikke hive 10 ton hvede ud af 100x100 meter hav.
Som jeg har nævnt før, så er der noget (meget) der tyder på at indførelsen af landbrug for ca. 10.000 år siden skyldtes at den daværende befolkning havde nået planetens bærekapacitet. Dengang var der nogle få millioner mennesker på Jorden, og de begyndte at finde ressourcerne knappe. Hvis vi skal tilbage til at "leve af naturen som dengang", så mangler vi mad til otte milliarder mennesker. Jagt? Noget der ligner 95% af den mammale biomasse (det de fleste forstår som "dyr") er domesticeret ("husdyr"). Der er stort set kun køerne på markerne tilbage, hvis man vil jage sig til sin føde.
Så er der "selvfølgelig" de andre mennesker (jvfr. The Road), men prøv at spørge en haj, hvor meget næring der er i et menneske. Hajer smager bla. på ting fordi det er deres måde at sanse deres omgivelser, men de spytter mennesker ud igen fordi de ikke er værd at prøve at fordøje. Derudover er en fremtid, hvor naboen ser sultent på ens børn ærligt talt også ret skræmmende.
Vi slipper heller ikke for at forholde os til at industrielt landbrug (hvor lidt bæredygtigt det end er), stadig leverer et markant større arealudbytte end "økologisk" landbrug. I runde tal, mindst det dobbelte udbytte af en økologisk mark. Ergo ville en global overgang til et mere bæredygtigt landbrug lede til massiv hungersnød, med mindre vi finder på "noget".
@Arne Albatros Olsen
Prepper idéen er der mange (mig selv inklusiv) som griner af, men de har dog alligevel tænkt lidt mere over "resilience" end de fleste andre mennesker. De kender til de bassale fornødenheder (de vitale), såsom at vand er noget af det vigtigste, hvis man vil sikre sin overlevelse her og nu. Ikke lokumspapir...
@Morten Balling
Jamen alle dine indvendinger mod holdbarheden af min "løsning" er da helt igennem relevante. Jeg redder intet i global eller blot regional sammenhæng. Kun helt lokalt kan et intensivt men mekanisk og derfor ret arbejdsintensivt småbrug have en effekt, så længe klima og omverden finder sig i det. 1200-1300 kvadratmeter pr. voksen skulle jo iflg. KU's beregninger kunne producere nok næring, hvis man satser på vegetarisk kost. Anlægger man som højbede, kan arealet nok ca halveres.
Nærheden til kysten er udelukkende mhp. at hive lidt kosttilskud op derfra.
Men altså, vi er enige.
Den beskrevne "løsning" er egoistisk og med tidsbegrænset holdbarhed.
Jeg har bare ikke et bud på noget større, mere altruistisk eller langtidsholdbart.
Det mest deprimerende i situationen er at alle de velmenende eksperter der florerer her i debatten, og mange andre steder, ikke har andet at byde på end fantasier, luftkasteller og dagdrømme - men ikke skyggen af forsøg på at forklare problemernes årsag. Det minder mere om regndans og ofring til guderne.
Men uden at forstå hvad der skaber problemerne kan man ikke løse dem. Suk
@Nils Lauritzen
Jo flere mennesker, der tænker som dig, jo bedre. Jo flere som bliver selvforsynende jo bedre. I det store regnskab (det indviklede og svære) er det ikke nok, men det er langt bedre end ingenting. Og frem for alt: Ift den store løsning, så er du ikke ene om ikke at have noget bedre bud. Det er der ikke nogen der har. Det har jeg heller ikke.
Det er frustrerende, fordi jeg dermed er bedre til at påpege mangler i andres løsningsforslag, uden at jeg selv har en (god) løsning. Dog er det bedre at se på f.eks. uran reserven, før man går i gang med at bygge en masse "grønne" kernekraftværker, og så bagefter står i en "Hvad? Er der nu heller ikke mere uran?" situation.
@Morten
Jeg lover at afholde mig fra at bygge kernekraftværker.
Men hvis vi nu ser isoleret på energiproduktion og -forbrug (selvom det jo nok er en grundlæggende fejl at isolere problemer, der indvirker på hinanden), er der så andre muligheder end at kikke på det maksimale output fra vedvarende energikilder og så indrette sit forbrug efter det?
Vi kan naturligvis bruge de reserver, vi har af begrænsede ressourcer til at producere og opstille vind-, sol-, bølge, vand-, geotermisk og andre jeg ikke lige kan komme på, men selv med den omstilling, har jeg en fornemmelse af, at vi kommer til at reducere forbruget.
I øvrigt. USA og Rusland har netop genoptaget samarbejdet om rumflyvninger. Den første amerikanske astronaut letter fra et russisk rumcenter i Kazakhstan til september sammen med russiske kosmonauter.
Inge Lehmann nævnte nordvestpassagen.
Hvis man ser filmen "Lords of water", som jeg havde fornøjelsen at se og "optage" fra AlJazeera, kan man i indledningen set nogle af verdens førende forretnings- og finansfolk udtale sig om den globale klimakatastrofe.
De ser ikke katastrofer. De ser nye investerings- og forretningsmuligheder. De ser naturkatastroferne nøjagtigt som "dødens købmænd" ser krige som nye indtjeningsmuligheder. De ér dødens købmænd!
Forresten...En kort bemærkning til overskriftens omtale af bevægelsen som kontroversiel.
Efterhånden er det mere kontroversielt at fastholde en målsætning om en maksimal temp. stigning på 2 grader, eller endog 1,5 grader.
Vi er nu på ca 1,2 grader over førindustrielt niveau og iflg, S. Mernild er vi med de allerede udledte klimagasser fastlåst til en yderligere stigning på 0,5 gader.
Dvs. at standsede vi udledningen i dag, ville temp. stigningen være mindst 1,7 grader.
Og vi stopper jo ikke....
Bare rolig; SAS genoptager sine flyvninger i dag med 100% CO2 udslip. Vi kan igen tage til sydeuropa og sidde med en drink i 40 - 45 graders varme. Om bare 5 år er det hele slut!
Há et godt liv!
Jeg kan forstå, at man drager sydpå om vinteren. Men at tage til syden for at drukne i hvidvin og drive omkring en swimmingpool i 35-40 graders varme og spise på restaurant om aftenen, dét kommer jeg aldrig til at forstå...
Jeg lover: Dette er min sidste kommentar til klimakrisen:
Hvordan var det lige det gik med Titanic?
Ja, Hybris er nok vores største fjende, Kurt Nielsen.
Der er mange forslag til løsninger, men vi må nok indse, at al forandring begynder med en selv. Læs f.eks. grundigt på Concitos store klimadatabase over 500 fødevarer og indret madindkøb efter det. Vi, som forbrugere, kan nemlig gøre det ved landbruget, som politikerne ikke tør.
Men vi har også et enormt overforbrug og mener man virkelig, at man bekymrer sig for klimaet, må man jo gøre noget ved det. Nu er du begyndt at handle madvarer endnu mere klimavenligt end før. Nu er tiden kommet til at se på resten.
Fra nu af skal du KUN anskaffe dig, hvad du ikke kan undvære. Lad det komme an på en seriøs overvejelse: BEHØVER du den kjole? Hvordan vil det være, hvis du IKKE køber den? Kan du ikke klare dig uden? Tænk ikke på, hvad du har LYST TIL. Tænk på, hvad du har BEHOV FOR.
Eller hvad med den boremaskine? Ja, den ER flot og den er meget bedre end den gamle, men, ER DEN NØDVENDIG? Klarer du dig egentlig ikke meget godt med den anden? Så tit bruger du den jo heller ikke.
Tænk også lige over det her:
en helt almindelig sekretær kan flyve sydpå, gå på shopping og nyde varmen i nogle dage og så flyve retur.
Lyder det rimeligt? Det er det ikke. Det er absurd.
Og overalt i landets indkøbscentre og gågader vandrer folk hvileløst rundt på evig jagt efter ting, de ikke har brug for. Vi lever som hypnotiserede forbrugere med en misforstået forestilling om, at vores lykke er afhængig af vores forbrug. Vi er nødt til at bryde fortryllelsen, eller forbandelsen, som den har vist sig at være. Først hos os selv, siden hos andre.
Vi skal lære at tænke på os selv som mennesker med et ansvar, ikke som forbrugere.