Interview
Læsetid: 4 min.

Den mest effektive kur mod inflation er en recession – og sådan én kan vi snart stå over for

Inflationen har herhjemme nået sit højeste niveau siden 1983 med prisstigninger på 8,2 procent det seneste år, og i eurozonen er der ligeledes rekordhøj inflation. Men billedet kan snart ændre sig, hvis Rusland lukker for gassen, siger økonom Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved tænketanken Peterson Institute for International Economics
Hvis Rusland ikke genåbner gasrørledningen Nord Stream 1 vil der være stor risiko for en recession, lyder det fra økonom Jacob Funk Kirkegaard.

Hvis Rusland ikke genåbner gasrørledningen Nord Stream 1 vil der være stor risiko for en recession, lyder det fra økonom Jacob Funk Kirkegaard.

Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
16. juli 2022

– Hvad er de vigtigste faktorer bag den høje inflation?

»Der er ingen tvivl om, at det i Europa altovervejende er krigen og de meget høje energipriser, særligt på naturgas, som driver den. Og nu har vi haft de her høje energipriser i et stykke tid, så de er sivet ind i forsyningskæden. Virksomheder skal jo også betale mere for energi, men i starten har mange frygtet, at de ville miste markedsandele og kunder, hvis de satte prisen op og derfor i en periode accepteret en lavere profitrate, men det kan man kun gøre et vist stykke tid, før man sender regningen videre til forbrugerne.«

– I Tyskland vokser de økonomiske og energipolitiske bekymringer også: Man frygter, at Rusland ikke genåbner gasrørledningen Nord Stream 1, som de i denne uge lukkede for at ’vedligeholde’ den. Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få, hvis det sker?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

En stor del af inflationen skyldes mange virksomheder har set chancen til at øge profitten markant i det skjulte. De skovler regulært penge ind.

Søren Kristensen

I følge den anerkendte økonom Morgan Friedman har inflation én (og kun én) årsag: at seddelpressen kører for hurtigt. Hvis der rigtigt, så er kuren måske lige så enkel: Ingen nye penge før de gamle er brugt.
Inflation er ikke bare ærgerligt for folk med små indkomster og store udgifter, men også for småsparerne, som i stedet for at blive rigere er blevet 8 -10% fattigere (i mangel af bedre ord). Men ok, hvis der skal en recession til for at skabe balance i tingene, så må det jo være sådan. I længden er der ikke noget der er gratis og måske skal vi bare være glade for at det også stadig gælder penge.

Torben Siersbæk

@Søren Kristensen - 17. juli, 2022 - 11:51.

"I følge den anerkendte økonom Morgan Friedman"

Nåh ja!

Han var også rigtig god i "Driving miss Daisy", og i maaange andre gode film. Spillede han ikke også Nelson Mandela med stor succes?

Jeg kender også en økonom, der hed Friedman. Det var godt nok Milton. Og selv om han havde et stort følge (Reagan, Thatcher, Pinochet o.m.a.) så spillede han også - fallit med sit pengepolitiske mantra.

Glem ham! Har er ikke værd at genoplive?

Forøvrigt.... Han hedder da Morgan Freeman, ham skuespilleren, du tænker på, ikke?

Jan Nielsen, Rolf Andersen, Søren Kristensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

han tænker nok på Milton Friedman fra Chicago-skolen. Den ultra konservative økonomiske neo-liberalisme der blev skrevet ind i Chile´s forfatning under Pinochet.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Uanset hvad manden hedder, og hvem han iøvrigt måtte være, lyder det sandt, at penge lånt id til forbrug - som vi har set under coronakrisen -, men i ringe grad lånt id til investeringer i produktion, er vigtig faktor for inflationen.

Torben Siersbæk

"Det lyder sandt at....." .....

Jeg tror ikke at den slags betragtninger ville bringe nogen eksaminand tættere på en beståelse i nationaløkonomi - på noget niveau i det danske uddannelsessystem.

Man ved faktisk en hulens bunke om, hvad der skaber inflation, så sådanne bemærkninger hjælper ingen.

Når man ikke kan sige præcis hvad der virker i den enkelte konkrete situation skyldes det, at det økonomiske system globalt er vildt komplekst.

Et af de punkter, hvor Friedman tog fejl, var at se på pengemængden som en statsligt styret størrelse.
Seddelpressen (offentlig pengeudstedelse) er kun én kilde til pengemængden i et samfund.

Det er faktisk basisviden for førsteårsstuderende i økonomi.

Derfor: på med vanten og i gang med begynderpensum i nationaløkonomi!

Jens Thaarup Nyberg

@ Torben Siersbæk

“Seddelpressen (offentlig pengeudstedelse) er kun én kilde til pengemængden i et samfund.”

Det et muligt Friedman tog fejl - og ?

Jens Thaarup Nyberg

@Torben Siersbæk
Et PS.:
Staten regulerer vel pengemængden, gennem skat.

Torben Siersbæk

@Jens Thaarup Nyberg - 18. juli, 2022 - 08:43

"Staten regulerer vel pengemængden, gennem skat."

NEJ!!

Pengepolitikken (og pengemængden er en af de pengepolitiske størrelset) PÅVIRKES selvfølgelig i et eller andet omfang af finanspolitikken.

Finanspolitikken, det offentliged indtægter og udgifter, påvirker bl.a. forbrugsmuligheden i samfundet,

Pengepolitikken er i meget stort omfang lagt i hænderne på Nationalbanken, der uafhængigt af regeringen fastsætter renten (diskontoen) og andre pengepolitiske størrelser.

Det et bl.a. her, det er ved at gå galt for Erdogsn, der tror at man politisk kan styre renten i samfundet.

I gang med bøgerne!

Søren Kristensen

Det er med stor fornøjelse at jeg har bedraget til debatten :)

Rolf Andersen

OK, når vi nu skal have et kursus i nationaløkonomi for begyndere, vil jeg da anbefale at starte med gode, gamle, Wiki:

"Pengeskabelse" https://da.wikipedia.org/wiki/Pengeskabelse

Søren Kristensen

NB: Morgan Freeman modtog en Oscar for sin rolle i Million Dollar Baby. Milton Friedman måtte, i sin tid, nøjes med Nobelprisen i økonomi og den flasher sikkert ikke helt på samme måde på kaminhylden, men er dog alligevel noget. En af Miltons teser går under betegnelsen monetarisme og den forsvarer, temmelig hårdnakket, en afbalanceret og begrænset forøgelse af pengemængden i modsætning til "gratis penge".

Om de mange milliarder dollars og ikke mindst euro, som blev uddelt gratis under corona, kan betegnes som "begrænset og afbalanceret", ved jeg ikke. Jeg synes bare det er påfaldende, at den galloperende inflation, som vi oplever i øjeblikket, tog fart præcis der hvor corona og pengemaskinen blev stoppet. Men det er nok bare mig (og måske også Milton Friedman)i, der ikke kan se det store og komplekse billede.

Søren Kristensen

(Tak for linket Rolf Andersen.
Jeg noterer mig: " At kontopenge overhovedet skulle tælles med i den nationale pengemængde blev økonomer først enige om i de første årtier af 1900-tallet. Bankernes bidrag til forøgelsen af staternes pengemængde er fortsat videnskabeligt underbelyst. Den inflation på mange tusinde procent, som de fleste moderne nationers valutaer har gennemløbet over det sidste århundrede, kan formentligt i vid udstrækning tilskrives private bankers pengeskabelse".)

.... så er der tilsyneladende alligevel en sammenhæng!