Feature
Læsetid: 17 min.

Minimumnormeringer lignede en sejr for børnene og venstrefløjen. Men vi står over for massiv pædagogmangel

Kampen for minimumnormeringer i daginstitutionerne er vundet, men sejren er bittersød: De ekstra pædagoger findes nemlig ikke, og det anslås, at vi i 2030 kommer til at mangle 14.000 pædagoger. Eksperter taler allerede om en omsorgskrise i dagtilbuddene, hvor børnene må kæmpe om de voksnes opmærksomhed
Marie Rasmussen er én af de meritpædagoger, som flere – blandt andre BUPL, regeringen og SF – peger på som en del af løsningen på pædagogmanglen.

Marie Rasmussen er én af de meritpædagoger, som flere – blandt andre BUPL, regeringen og SF – peger på som en del af løsningen på pædagogmanglen.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
9. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

En mooncar laver hjulspind og drøner afsted, så en sky af jordstøv hvirvles op. »Pas på!« råber føreren, en femårig dreng iført Spiderman-kasket, og styrer hurtigt og elegant uden om en børnehavekammerat, som bærer en kasket nøjagtigt magen til. »Ha! Du fanger mig aldrig!« råber han tilbage og jerner afsted på en rød institutionscykel. I midten af virvaret af cykler og mooncars, som suser ind og ud mellem hinanden, springer en pædagog til side for ikke at blive ramt. »Husk at passe på hinanden,« siger hun og zigzagger over til klatrestativet for at hjælpe et barn med at ryste sten ud af sandalerne. 15 børnehavebørn har hun lige nu øje på.

Vi er på besøg i den integrerede institution Regnbuen. Den ligger i Brønshøj i udkanten af København og er med sine 80 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn en ganske almindelig institution, og det er der en pointe med. For de udfordringer, Regnbuen har, og som institutionsleder Stella Rønne Zoan har sagt ja til at tale med os om, er præcis de samme, som mange andre institutioner over hele landet lige nu står med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Johnny Werngreen

Det er vel i virkeligheden den største skandale i nyere tid, at vores fælles forvaltning af velfærden er så unødvendig ringe. Vi handler i troen på at verden skal være enten rød eller blå, altså enten skal det private og individuelle prioriteres, eller også skal fællesskabet prioriteres. Men selvfølgelig handler det om at finde den balance mellem det individuelle og det fælles, som muliggør trivsel for så mange som muligt. Nedbrydningen af velfærdsstaten begyndte med Anders Fogh Rasmussens tåbelige minimalstatspolitik, som kun kunne gennemføres under hensyntagen til DFs selvtilstrækkelige dehumaniseringspolitik. Nu står vi så med håret i mailboksen og må sande, at fællesskabet og fællesskabets institutioner har lidt så megen skade, at børn, patienter og nødlidende betaler prisen for, at vi investerede mere i os selv end i hinanden. Så hvis det med minkene er en skandale - og ikke rettidig omhu der reddede menneskeliv - så er vores nedslagtning af velfærdssamfundet en katastrofe.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Fam. Tejsner, Jeppe Theodor Lindholm, Flemming Jensen, Carsten Munk, Christa If Jensen, Hans Christian Jørgensen, Holger Nielsen, Inger Pedersen, Christian Mondrup, Dorte Sørensen og Hannibal Knudsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et PS: hørte et forslag fra de konservative, at hjælp mod de stigende priser var en skattenedsættelse, så familierne havde flere penge til sig selv - MEN hvad så skal velfærden så bare yderligere forringes?

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Christa If Jensen, Holger Nielsen, Carsten Munk og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Ja, Dorthe, det er jo det ragnarok vi kan forvente, hvis de blå vinder valget: mindre skat og mindre velfærd - for slet ikke at tale om mere sort energi osv

Dorte Sørensen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Hannibal Knudsen
09. juli, 2022 - 15:06

"..hvis de blå vinder valget: mindre skat og mindre velfærd.."

Ja, Knudsen, de blå partier toner da i det mindste rent flag:
De går til valg på mindre skat og MERE PRIVAT velfærd...

Det er der nogle, der foretrækker, og dem, som ikke gør det, kan jo blot vælge en anden varer. Det er det, der er så fint ved demokratiet...

Christa If Jensen

Tak for en kanon god artikel. Hvis vi nu går helt dybt ned i problematikken, hvad er så problemet? Kom med bud❣️Mit svar er “økonomisk vækst” og neoliberalisme. Hvilket ikke får mig til at sige, at løsningen er statssocialisme.
Løsningen er at arbejde for et bæredygtigt samfund, et samfund, der kan gives videre til de børn, der tales om, så de kan leve gode liv uden diagnoser, mistrivsel, angst og depression og hvad, der ellers er kommet ud af det økonomiske-vækst-samfund præget af konkurrence.
Vi skal bl.a. se på arbejdstiden i samfundet, så forældre har tid til at være der for børnene. Selv. En fleksibel 30 timers norm er et bud på en løsning og udvidelse af institutionernes åbningstider.
Er det sidste selvmodsigende? Nej, jeg ser en lavere arbejdstid for de, der har lyst til det, som en mulighed for generelt at udvide produktionstiden og servicetiden og at alle kan komme i arbejde med - for dem - meningsfuldt arbejde. Vi er jo både A-mennesker og B-mennesker, nogen arbejder helst tidligt på dagen, andre om aftenen. Lønarbejdet kan for nogen udfylde al deres tide. Hvorfor skal de ikke have lov til det? Derfor fleksibel norm.
Børnenes ophold i daginstitutioner kan begrænses og være fleksibelt også med forældrenes mindre arbejdstid og deres mulighed for at lægge et for alle parter godt tidspuslespil, både familien og arbejdspladserne.
Derudover bør barselsorloven/børneorloven også gøres fleksibel og forlænges og gøres ens for både mor og far, men kunne strækkes til barnet er f.eks,. 8 år.
Måske kan sådan en model betyde mindre behov for yderligere personale i daginstitutionerne, men til gengæld betyde, at alle er veluddannede.
Måske vil arbejdstidsmodellen også løse andre omsorgsområders personalekrise.
Vi skal ikke arbejde mere, vi skal have en klog og bæredygtig arbejdstidsmodel med plads til individuel tilrettelæggelse og dermed i højere grad følelse af frihed - og plads til børnene for deres skyld og fremtidens, ikke for økonomisk vækst. Det er det, Alternativet arbejder på.

Jeppe Theodor Lindholm

Som blå blok nok vil sige: Mission Accomplished.

Vi ligger som vi har redt. Befolkningen har gennem to årtier selv stemt sig til de her omstændigheder. For fremtiden kan de velhavendes børn gå i velfungerende børnehaver. Mens flertallet må få dem passet hos bedsteforældre.

Inger Pedersen, Inge Lehmann og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

MERE PRIVAT velfærd... Ha ha ha

Og det går jo også super godt med den ene skandale efter den anden i en ubrudt strøm. Senest har Forsvaret smidt ISS ud fordi opgaven blev helt uacceptabel løst. Alle opgaver er nu taget hjem igen efter bare 3 år. Det har kostet Forsvaret milliarder. Ligesom den ene skandale efter den anden håber sig op om mangelfuld pleje i den private ældrepleje. Der har endog været politianmeldelser for bedrageri med snyd med opgaveløsningen.

Privatisering har kun ET formål. At give de få adgang til at tømme lommerne på de mange. Og det på ALLE områder. Det omhandler hverken det frie valg eller den gode kvalitet. Det omhandler udelukkende skamløs profit maksimering.

Dorte Sørensen, Per Kortegaard, Anders Reinholdt, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Kim Houmøller, Fam. Tejsner og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

" En fleksibel 30 timers norm er et bud på en løsning og udvidelse af institutionernes åbningstider."

Pædagoger har IKKE fleksible arbejdstider. Når lille Bløb skal afleveres kl 6.30 så SKAL der stå en ansat klar. De kan ikke bare komme dryssende et kvarter senere.

Det betyder så også, at hvis pædagogen er sat ned til 30 timer, og har mødt 6.30, så går hun hjem 12.30, og efterlader sine kolleger og børnene til at blive i institutionen til... hvad? Kl 18? Og den pædagog der skal holde skansen til 18.00, møder hun så kl 12?

Nedsat tid og udviddet åbningstidtid vil IKKE løse pædagogmanglen. Tvært imod.

Dorte Sørensen

Hvis der var en 30 timers arbejdsuge så må det gælde for alle - herved vil familierne få mere tid til selv at passe og tage sig af deres børn samt lave andre ting - som fx lave mad mere fra grunden og med gode råvarer - det vil give en bedre sundhed osv....... -

Det kunne så igen blive til institutioner, der fik pædagogikken i højsæde i stedet for mere rent opbevarings steder med en alt for ofte dårlig normering.

Nanna Andersen

Af med skyklapperne.

19 procent. Så meget er ansøgertallet på blandt andet pædagoguddannelsen faldet med.

Vi står med et mere end stort problem ift medarbejdere i kernevelfærden. Sygeplejersker, lærere, pædagoger. Et af de store problemer er arbejdsvilkår, der afskrækker en del, fordi de ved at der ikke er rammer der understøtter det at omsætte sin faglighed i praksis. Så, hvordan får vi eksempelvis normerings og arbejdsvilkårskabalen til at gå op?

Det gør vi blandt andet ved at indrette et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked, med fleksibilitet, 30 timers normarbejdsuge og ret til deltid, så børn ikke skal SÅ meget i daginstitution som tilfældet er i dag. Dermed kan børnetallet justeres nedad og bidrage til at få enderne til at mødes og forbedre arbejdsvilkårene. Det vil kunne tiltrække studerende og pædagoger der har forladt faget pga rammerne.

Der tales fra de forskellige aktører på de forskellige uddannelser og de berørte fagforbund, om en samlet plan. Deri ligger også et langt mere familievenligt samfund, hvis du spørger mig, og Alternativet. Og i den sammenhæng, er det påfaldende så lidt arbejdsmarkedet inddrages, når nu det netop er 100 procent afhængig af bla vores daginstitutioner.

Hvis ikke der sker noget med kvaliteten, så fortsætter forældre med at fravælge dagtilbud, og det vil berøre arbejdsudbuddet. Det har blandt andet Dansk Industri - DI været inde på, med fokus på at løfte uddannelsen. Det er også vigtigt. Mit forslag til arbejdsmarkedets parter er, kom denne udvikling i møde, ved at støtte op om udviklingen af et bæredygtigt arbejdsmarked som har familiepolitikken som et helt centralt omdrejningspunkt.

Flertallet af de politiske partier, burde også støtte op. Konsekvenserne ved ikke at gøre det, kan være et regulært velfærdskollaps.

#omsorgførst #bæredygtigtliv #familiepolitik #arbejdsmarkedspolitik

Christa If Jensen

Kære Mads Jacobsen! Du har da ret i, at pædagogerne ikke har fleksible arbejdstider nu. Ikke mange har med en norm på 37 timer og fast tilstedeværelse. Jeg kan forestille mig, at 30 timers arbejdsuge og mere individuel arbejdstid kunne bringe de pædagoger, der har søgt andre steder hen tilbage igen. Ja, nogen skal starte 6:30 andre kl 12 og måske andre igen kl. 15 alt efter behovet. Jeg ser, at børnene får kortere institutionsdage. fordi deres forældre kan lægge et puslespil, så den ene møder sent og den anden henter tidligt. Måske skulle vi arbejde for en lov, der sagde, at ingen børn må være i institution mere end 6 timer om dagen. Også en 30 timers ugenorm for børn.

Christa If Jensen

Kære Jeppe T Lindholm?
Hvem taler om flere private institutioner i denne artikel eller i kommentarsporet?

Mads Jakobsen

Christa If Jensen, hvis institutionerne skal være fleksible i forhold til forældrenes behov, så kan de ikke samtidigt være fleksible overfor pædagogernes. Der SKAL være ansatte i hele åbningstiden, og de SKAL følge en helt rigid vagtplan der er omhyggeligt konstrueret ud fra forvendtninger til præcist hvor mange børn der kommer hvornår.

Omvendt, hvis børn kun måtte være i institution i 30 timer om ugen, og åbningstiden derfor hed 9 til 15 hver dag, så ville folk strømme til faget, og jammeren fra forældre og erhvevsliv vill ingen ende tage.

Jeppe Theodor Lindholm

Og hvorfor blive pædagog, når du kan tjene 1 million kr. om måneden med det her https://www.youtube.com/watch?v=W9qtfP3rey8

Car demolition kunstneren Whistlindiesel har opbygget sin succes på bare 3 år ud af ingenting.

Pædagoger har det ikke sjovt. De skal kun klargøre mennesker til et middelmådig liv som gode lønmodtagere.

Christa If Jensen

Mads Jakobsen, jeg er uenig. Både lønmodtageres og familiers behov SKAL kunne gå op i en højere enighed. Forældre er også lønmodtagere, pædagoger er også forældre.

Casper Larsen

Først og fremmest: Tak til Lærke Cramon - for en rigtig god og rigtig vigtig artikel / feature.

Nu er jeg farvet af at bo i Slagelse - her skal der spares (som mange andre steder). En vedtaget besparelse består i, helt konkret, at reducere pædagogandelen i institutionerne og ansætte ikke-faglært (billigere) personale i stedet.

Slagelse er i forvejen den kommune der driver den billigste børnehave (økonomi pr. barn) i Danmark, alligevel mener kommunen, at det er forsvarligt at spare mere, stadig mene de tilbyder dagtilbud med kvalitet (fordi normering ikke er det eneste parameter).

Dette sker på trods af lov om minimumsnormering burde sikre området det modsatte - mere uddannet personale og flere hænder generelt.

Siden besparelserne er vedtaget ultimo maj er 5 ud af af kommunens 37 daginstitutionsledere stoppet - man kan have sin tvivl om det reelt er muligt at tiltrække ordentlige ledere, som kan bidrage positivt til institutionernes fremtid ift. trivsel for børn og personale, samt sikre dagtilbud med kvalitet, når de økonomiske rammer på papiret, gør det tæt på umuligt at levere noget der mindre om det.

Andre besparelser i Slagelse går på at flytte opgaver ind i daginstitutionerne, som normalt er løst af andre. Fx. skal dagplejens børn ved sygdom/ferie passes i vuggestuer i gæstepleje - man har fyret sprogpædagoger, og udlagt sprogopgaverne til de "alm. pædagoger" i børnehaverne, og man vil fyre dagplejepædagogerne, så dagplejerne fremadrettet skal modtage faglig assistance fra daginstitutionslederne i stedet for.

Alle tiltagene er noget som flytter flere opgaver ind i daginstitutionerne, vel at mærke UDEN at det påvirker normeringerne med så meget som et komma.

En af de største udfordringer, som jeg ser det, er at lov om minimumsnormering kun er lavet i overskrifter - de konkrete metoder for opgørelser, konsekvenser ved ikke at levere normeringerne, samt hvordan man tager hensyn til at kommunerne via diverse finter, flytter arbejdsopgaver ind i institutionerne uden ekstra hænder, uden det kan aflæses af normeringsdata.

Man har også ved hver finanslovsforhandling aftalt med KL at følge op på fx. uddannelsesandelen - men nu står vi snart på tærsklen til at kommunerne BURDE levere minimumsnormeringer, hvor vi ved at kommunerne i stort omfang har brugt de "gratis" puljepenge til indfasning af minimumsnormering, til at ansætte ufaglært arbejdskraft for at forbedre papirnormeringerne mest muligt for mindst muligt.

Hvis man skulle tage højde for alle de kommunale krumspring, ville det være nødvendigt at skulle ud i en uhørt ekstrem detailstyring - man har været i (for) god tro, da man lavede loven, fordi man per automatik havde en forventning om kommunerne gerne ville levere det ønskede løft, men nu står vi med et område, hvor man har fået en masse penge af staten, og taktisk har mulighed for at spare kommunale kroner, sænke kvaliteten, uden det kan aflæses i de kommende normeringsdata - det var ikke meningen, men det er realiteten.

Den ufærdige lov i overskrifter, uden konkrete metoder, har gjort det muligt for kommunerne helt indtil nu "i god tro" at forringe kvaliteten i daginstitutionerne, fordi loven ikke definere hvad der er OK og hvad der IKKE ER OK - dvs. så længe de levere lidt bedre normringerne på papiret, så kan de sådan set "i god tro" iværksætte en masse forringelser på den anden side, uden at gøre noget forkert - fordi "det forkerte" først bliver beskrevet og defineret to minutter i lukketid, kort før loven skulle til at vise sit værd.

Jeg håber man i efteråret, får tilrettelagt de sidste detaljer i loven, på en måde, hvor det står klart at der SKAL leveres kvalitet til børnene - og at man får beskrevet konsekvenserne (straffen), for de kommunerne der planlægger at gøre det modsatte.

Vi har gentagne gange hørt, at der mangler pædagoger, og undskyldningen for at de mange puljepenge fra staten, kun har givet flere ufaglærte har været, at pædagogerne ikke findes, og det trods alt er bedre med flere (ufaglærte) hænder, end ingen ekstra hænder - og det er jo sådan set rigtig nok, men nu står vi fx. i Slagelse med en kommune der helt åbent siger: Vi vil spare penge og vi vil ansætte billigt ufaglært fremfor pædagoger - her hjælper det altså på noget, uanset om pædagogerne måtte være der, så handler ikke om pædagogmangel - det handler om kroner - og lov om minimumsnormering gør her ingen væsentlig positiv forskel.