Interview
Læsetid: 3 min.

Morten Messerschmidt: »Vi har brug for en fælles norm for, hvornår man tager en rigsret i brug«

DF foreslår, at der skabes et såkaldt lovråd af juraprofessorer, som kan rådgive Folketinget, når en minister muligvis har brudt reglerne. Dermed kan man sikre, at beslutningen om at rejse en rigsretssag ikke afhænger af, om der er blåt eller rødt flertal, siger Morten Messerschmidt. Han vil »ikke udelukke«, at DF’s modstand mod en rigsretssag mod Støjberg bundede i politiske hensyn
Ifølge DF skal et politisk mindretal i Folketinget kunne aktivere lovrådet, og det skal kunne ske, hvis to ud af fem af Folketingets medlemmer stemmer for.

Ifølge DF skal et politisk mindretal i Folketinget kunne aktivere lovrådet, og det skal kunne ske, hvis to ud af fem af Folketingets medlemmer stemmer for.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Moderne Tider
23. juli 2022

– Hvad skal sådan et lovråd konkret gøre?

»Det skal hjælpe Folketinget til at træffe afgørelser – især i de sager, hvor Folketinget ifølge grundloven forventes at have en mere juridisk vurdering end en politisk. Tilbage fra 1990 er der godt 30 eksempler på ministre, der har fået kritik fra Folketinget. Der er eksempler som Morten Bødskovs nødløgn og Birthe Rønn Hornbech, der ikke overholdt FN-konventioner. Men her valgte man ikke at rejse en rigsretssag, selv om man godt kunne efter ministeransvarsloven.«

– Hvorfor er der brug for sådan et råd?

»Vi har brug for en fælles norm for, hvornår man tager en rigsret i brug. Det er især efter sagerne med Inger Støjberg og nu også Minkkommissionen, at jeg synes, der er brug for en standard, så der er lighed for loven. Så det ikke afhænger af, om der er blåt eller rødt flertal.«

– Var det politiske hensyn, der gjorde, at DF ikke støttede en rigsretssag mod Inger Støjberg?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inge Nielsen

Jeg er enig med Messerschmidt.
Rigsret bruges som politisk pression.....også godt hjulpet af medierne. Det er ulideligt at høre den retorik der bruges på den politiske teaterscene de senere år.......ig di fra medierne, som aldrig har været mere politiserende end nu.
Der er masser af andre tidligere "tilfælde" end de nævnte, hvor en rigsret kunne være kommet på tale - men ikke blev det. F.eks irak krigen på en løgn, eller MÆNGDEN af Ellemans næser, eller den lange liste af "ufinheder" Løkke har ekseleret i (betal til min fond hvis I vil tale med mig ..... eller kvotekonge -her kunne hans ministerie også have været undersøgt .....listen er lang for den herre).
Der skal være rene linier for hvornår en rigsret kan/skal iværksættes......det koster en formue og tager alle politikeres tid......
En rigsret er en alvorlig sag og skal ikke bruges efter rød/blå flertals forgodtbefindende for at sværte en modstander.

Michael Hullevad, svend christian tychsen, Erik Fuglsang, erik pedersen og John Johansen anbefalede denne kommentar
Martin Jensen

Argumenterne vil sandsynligvis blive tilsidesat, fordi det er MM (yndlingshade-objekt for mange), der fremsætter dem.

En del har krævet en forfatningsret - sjovt nok uden at fortælle, hvor dommerne skal komme fra (de må jo ikke være udnævnt som de nuværende, for det er "ikke uafhængigt" - uden at definere hvad kriterierne for uafhængighed så skal være), antal dommere, hvilke beføjelser og begrænsninger forfatningsretten skal have og hvordan den skal stå ift. EU-domstolen.

Man må bare håbe, at Pia Kjærsgaard ikke en dag skriver en artikel om, at jorden er rund - så vil Flad-Jordisterne få en ualmindelig stor tilslutning på kort tid!

Freddie Vindberg

"DF foreslår, at der skabes et såkaldt lovråd af juraprofessorer, som kan rådgive Folketinget, når en minister muligvis har brudt reglerne."

»Ville I have støttet en rigsretssag mod Inger Støjberg, hvis sådan et lovråd havde konkluderet, at det var en god idé?«

"Jeg var ikke medlem af Folketinget dengang. Da jeg argumenterede imod rigsretssagen mod Inger Støjberg, skyldtes det, at jeg ikke betragtede et brud på internationale konventioner som noget, der retfærdiggjorde en rigsretssag."

Du svarer jo ikke på spørgsmålet, Morten!

Michael Hullevad

En forfatnings domstol efter tysk forbilledse vil forhindre den dyre og besværlige rigsret. Ydermere vil den være baseret alene på jura og ikke den "kalkunjagt" som af og til rammer det danske folkestyre. Det vil måske koste det samme som rigsretter,
Intet er uden omkostninger!