Nekrolog
Læsetid: 8 min.

Basketlegenden Bill Russell banede vejen for det aktivistiske NBA. Nu er han død

Den mest vindende spiller i basketballhistorien, Bill Russell, vil ikke kun blive husket for sine fantastiske sportspræstationer. Kampen mod racisme og for borgerrettigheder vil formentlig stå tilbage som hans største aftryk på sporten og verden i øvrigt

Da Bill Russell sluttede sin karriere i 1969, havde han vundet 11 NBA-mesterskaber med Boston Celtic. Her ses han i en anden grøn uniform som ung University of San Francisco-spiller.

Bettmann/Getty Images

Moderne Tider
13. august 2022

Michael Jordan har seks af dem, LeBron James har fire, Kobe Bryant har fem, Kareem Abdul-Jabbar har seks, og Wilt Chamberlain har to: Mesterskabsringe, som man vinder ved at gennemføre en højintens NBA-sæson for derefter at trække sig sejrrigt ud af det endnu mere nedslidende slutspil.

Når jeg med min snævre basketballomgangskreds indimellem taler om, hvem der egentlig er GOAT (the Greatest Of All Time) i basketballhistorien, taler vi oftest om de fem herrer ovenover. Særligt de tre første, som vi i vores egen levealder og med egne øjne har kunnet iagttage som sportslige og atletiske overmennesker.

Det er sjældent, at vi nævner centerspilleren Bill Russell. Der findes ellers et vidunderligt billede af den nyligt afdøde basketball- og Boston Celtics-legende, der nærmest er et argument i sig selv. På billedet er hans store hænder smykket med intet mindre end syv mesterskabsringe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her