Brevkassen: Mine forældre flyver for at komme væk fra en hedebølge skabt af klimaforandringer

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet

Mia Mottelson

Moderne Tider
13. august 2022

Mine forældre bruger det meste af deres otium på at flyve frem og tilbage mellem deres feriehuse. I forsommeren var de i Sydeuropa, men der var det så varmt, at de måtte flyve tilbage til Danmark igen. I stedet fløj de til en køligere del af Europa, hvor de kunne holde en mere behagelig sommerferie, inden de formentlig flyver tilbage til Italien til vinter.

Jeg ved godt, at man ikke skal blande sig i andres sager, om andre rejser med fly eller ej, spiser oksekød eller ikke, og man skal måske heller ikke blande sig i, om ens forældre flyver for at komme væk fra en hedebølge skabt af klimaforandringerne. Men skal jeg sige noget? Og hvad?

— Sønnike

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Jørgensen

Undskyld mit franske, men for fanden, er du i tvivl om, hvorvidt det er ok at lufte dit synspunkt. Betyder det noget over for hvem? Måske… men over for dine forældre… det burde vel ikke være noget problem?!

Inger Pedersen, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man ku da nok forestille sig en rap replik om, at forældrenes flyrejser næppe hjælpe på hedebølgerne, der hvor de flyver hen.
Det ved de sikkert godt.
Men tavshed opfattes stadig som samtykke.

Martin Jensen

Altså, deres argumentation er jo, at det er nødvendigt for at komme væk fra hedebølgen - altså er det "nødvendigt".

De har en god rollemodel her:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-floej-40-gange-paa-tre-aar-jeg-...

Søren Fosberg

Er det ikke snart gået op for folk at vi ikke kan moralisere os ud af forureningsproblemerne? Der er kun en ting der tæller, pengepungen. Omkostningerne ved forureningen er gigantiske på både kort og lang sigt, men de optræder ikke i markedssystemets prissætning. I stedet er forureningen en ekstern, social omkostnimg som tørres af på fællesskabet mens kapitalen tager profitten.

Det er til at blive syg af at se hvordan man altid
snakker om den enkeltes ansvar for den globale opvarmning samtidig med at det økonomiske system er indrettet så det er profitabelt at forurene. Hvorfor forurener vi? Fordi det kan betale sig. Fordi vi bruger naturen som gratis losseplads for vores affald. Hvornår indser vi at det skal koste at forurene og betale sig ikke at forurene hvis vi skal begrænse katastrofens omfang? Hvornår taler vi om det i stedet for at vride hænder over at folk benytter sig af at det er billigt at forurene?

Søren Fosberg

Til Martin Jensen, uden at diskutere Elbæks specifikke forbrug vil jeg bemærke at det næsten er umuligt at undgå at forurene, ligemeget hvor stålsat man er. Stort set alt produceres og stort set alle aktiviteter er baseret på brug af fossile brændsler. Det er netop det der skal ændres, men en energiforsyning der er bygget over flere hundrede år og på grundlag af enorme investeringer, er ikke sådan at slippe af med. Det er ikke ligetil at beslutte at man ikke vil forurene hvis det eneste markedet har at tilbyde forurener. Med de gældende markedsvilkår har vi i realiteten ikke noget valg udover at skrotte bilen, droppe flyrejser og tage kolde bade - og mange har ikke engang de valg. Det vi har brug for er bæredygtige alternativer og det får vi først hvis de er konkurrencedygtige på markedsvilkår. Det bliver de kun hvis vi beskatter forurening. Ikke før.

Martin Jensen

Søren Fosberg, vi er slet ikke uenige - du har helt ret i, at der skal en kraftig livsstilsomlægning til.

Min anke mod Uffe Elbæk er kun hykleriet - han sagde én ting og gjorde selv noget andet, fordi det var "nødvendigt".

Og så den ynkelige undskyldning for at fortsætte:
"- Jeg vil ikke flyve mindre i professionelle sammenhæng. Jeg vil flyve det, der er nødvendigt, og selvfølgelig klimakompensere. Til mine personlige rejser vil jeg overveje tog. I år har jeg stort set kun brugt kollektiv transport, når det handlede om min egen private transport. Jeg tog for eksempel tog til Frankrig i sommerferien og til Sverige i efterårsferien. Og der er dog et paradoks: Med tog til Frankrig tog det to dage, og prisen var dobbelt så høj som med et fly. Der er en kæmpe ubalance. Vi skal have gjort det billigere at køre i tog og dyrere at flyve."
Med hans ministerløn og løn fra Folketinget så er prisen ikke et argument for ham.

Klimakompensation er kun den nye religions aflad...

Jeg er stadig af den overbevisning, at politikerne og magthaverne skal foregå som det gode eksempel og gå forrest - derfor vreden.