Glem S-togsstationer, Mjølnerparken og Albertslund. Her er de steder, der gør københavnerne utrygge

Statsministeren taler dramatisk om utryghedsskabende områder i Storkøbenhavn, men glemmer, at det hverken er bander, boligblokke eller udlændinge, der gør hovedstadsområdets beboere utrygge. Café Victor, Silvan og fødeafdelingerne derimod …
Statsministeren taler dramatisk om utryghedsskabende områder i Storkøbenhavn, men glemmer, at det hverken er bander, boligblokke eller udlændinge, der gør hovedstadsområdets beboere utrygge. Café Victor, Silvan og fødeafdelingerne derimod …
Moderne Tider
27. august 2022

Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.

»Der er store dele af Storkøbenhavn, hvor jeg aldrig selv ville turde gå i dag,« sagde Mette Frederiksen (S), da hun i denne uge præsenterede regeringens udspil til en ny bandepakke. Dog undlod hun at blive konkret på, hvor det er, hun er bange for at færdes. Og selv om hun måske vil have os til at tænke på Mjølnerparken og Albertslund, så er det jo slet ikke de områder, der for alvor skræmmer os. Vi har her samlet en liste over de steder, der rent faktisk gør københavnerne utrygge.

 

Kongens Have efter skumring, hvor rotterne myldrer frem og kaster sig over folks efterladte pizzaskorper.

Indre Nørrebro, hvor man ikke kan slå sig frem for hollandske naturvinsturister.

Ydre Nørrebro, fordi det på baggrund af folks påklædning er meget svært at afkode, om de er supertjekkede eller har det rigtig svært.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Frederik Schwane

Den eneste gang i mit liv, hvor jeg har været virkelig utryg var, da jeg engang kom til at stå af bussen ude ved Raadvad uden at ane, hvor jeg var. Jeg var lige kommet ind med 4-toget til København og kendte ikke til noget som helst.

Så stod jeg der en mørk nat ude i en skov uden vejlys og kunne ikke se en pind, men jeg kunne høre det pusle i nærheden af mig inde i skoven. Første og eneste gang i mit liv, hvor jeg har oplevet, at hårene har rejst sig i min nakke af skræk. Det var så rådyrene, der gik rundt derinde, men hvordan kunne jeg gætte det med min ungdommelige sci-fi fantasi.

Flemming Kjeldstrup

Frederik Schwane.
Hvordan fandt du ud af at det var rådyrene? Og er du helt sikker på at det var dem.?

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Flemming Kjeldstrup, hæ, god pointe, jeg aner faktisk ikke, om det var rådyrene - eller noget andet...

Frederik Schwane

Men jeg kunne godt opfordre Mette Frederiksen til at oprette en spærrezone rundt om Eremitagen, så jeg ikke skal blive utryg om natten over de farlige rådyr. Måske endda internere dem på en øde ø.

Eva Schwanenflügel

Flere har spøgt med, at Mette Frederiksen i virkeligheden er mest bange i og omkring Borgen..

Hvem ved, om der er andet end politikere og journalister, der vandrer hvileløst rundt i de lange korridorer og rungende haller efter mørkets frembrud..?

Eller også er der en mulighed for, at de politiske modstandere har rottet sig sammen nede i Prins Jørgens Gård..

https://politiken.dk/debat/dagenstegning/art8937091/I-farezonen