Center for Vild Analyse
Læsetid: 4 min.

Med James Webb-teleskopet kan vi måske opdage vores egen narcissisme

Det interessante spørgsmål er ikke, hvorfor der ikke er mere liv i universet – men hvorfor vi overhovedet forventer, at vi skal finde det
Et lille bitte udsnit af himlen over Jorden. Det første billede, som blev produceret til offentligheden fra det nye James Webb-teleskop.

Et lille bitte udsnit af himlen over Jorden. Det første billede, som blev produceret til offentligheden fra det nye James Webb-teleskop.

NASA

Moderne Tider
13. august 2022

Den italienske fysiker Enrico Fermi lagde berømt navn til et paradoks, der uvægerligt presser sig på, når man bliver klar over, hvor mange galakser, stjerner og planeter, der findes i universet: Givet, at der er så utroligt meget materiale derude i universet, så er det mærkeligt, at der ikke findes mere liv.

Det første billede, som blev produceret til offentligheden fra det nye James Webb-teleskop, giver et fint indtryk. Teleskopet tog et billede af et lille bitte udsnit af himlen over Jorden – cirka hvad der svarer til det, man kan dække med en halvtredsøre, hvis man holder den ud i strakt arm.

Billedet indeholdt mange titusinder af galakser. Man kan gange op og blive ved med at gange op (hvor mange halvtredsører skal der egentlig til for at dække hele udsynet fra planeten Jorden?), og alligevel er det bedste svar, man næsten kan komme med, hvis man spørger, hvor mange galakser, stjerner og planeter, der egentlig findes: ufatteligt mange.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sci-fi-forfatteren (og meget andet) Arthur C. Clarke var overbevist om, at Universet er fuld af intelligent liv, men at det blot er for intelligent til at komme her.

Belkager, men artiklen misforstår grundlæggende Fermi Paradokset og demonstrerer netop det selvcentrerede blik, som Fermi Paradokset IKKE lider af.

Ja, hvis vi tager udgangspunkt i os selv kan en sandsynlig løsning på Fermi Paradokset (FP) være at civilisationer er kortlivede, men på baggrund af Drakes Ligning, den nyligt opdagede mangfoldighed af exoplaneter, at livet optræder i alle mulige og umulige nicher på jorden og opdagelsen af komplekse aminosyrer i rummet, er tåbelig selvdestruktion en meget fantasiløst anntagelse for _alle_ konfigurationer af teknisk kapable dyr - med eller uden fjer og to ben.

FP antager ikke at andre kommer her for vores skyld, det viser at enhver civilisation der kan rejse blot 50 lysår, vil være over hele galaksen på ingen tid: mindre end en million år.
Og har man først spredt sig til flere solsystemer vil man være umådelig svær at udrydde.

For at løse FP må man forklare hvorfor ingen, som i _ingen_ har koloniseret galaksen endnu, selv om tusinder af tekniske civilisationer er sandsynlige.

Kanalen Isaac Arthur på YouTube gennemgår FP i stor detalje over mange videoer og der er ikke en tilfredsstillende løsning endnu.
Slet ikke en der tager udgangspunkt i "vi ser bare tingene ud fra vores perspektiv og det er dumt" ;-)

En løsning jeg ikke har set behandlet er at et solsystem er for lille til økonomisk at understøtte en civilisation der kan rejse mellem stjernerne.

Eksempel:
En stenøkse kan laves af en person.
En økse af jern kræver en landsby og omliggende marker til at understøtte minedrift og en smed.
Stålproduktion kræver en større by og landbrugsjord nok til at brødføde den.

Vores mest avancerede produkter til dato er 5nm chips og hele verden kan kun understøtte et par fabs, der kan producere disse chips.

At rejse mellem stjernerne er noget mere komplekst end en iPhone 10.

Måske er jorden og solsystemet ikke stort nok til at understøtte en økonomi stor nok til at rejse mellem stjernerne.
For der er LANGT mellem stjerner, og rummet er ikke egnet for liv.

Ikke engang liv på dåse.

Læs i den forbindelse Charles Stross essay "The High Frontier Redux"
http://www.antipope.org/charlie/blog-static/2007/06/the_high_frontier_re...

Rasmus Kristiansen, Peter Borre og Henrik Clausen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

"cirka hvad der svarer til det, man kan dække med en halvtredsøre, hvis man holder den ud i strakt arm."
Tillykke med de 30m lange arme :-)