Porse, enebær, perikon, agermåne, strandmalurt, klitrose, slåen, hasselnød, valnød, havtorn, marehalm.
Der er lidt uenighed blandt Bodil Lykkes pårørende, når det kommer til at vurdere, hvilken essens hun bedst kunne lide, når hun lavede bjesk. Var det prikbladet perikon, hvor man kun anvender blomsterkronen, den beske porse eller den karakteristiske tormentil, også kendt som blodrod?
Ét er dog sikkert, og det er, at det var med nænsomhed og præcision, at Bodil Lykke producerede sin bjesk, der uden for Vendsyssel nok bedre er kendt som kryddersnaps.
Fascineret af de vilde urter
Det var ikke givet, at Bodil Lykke skulle blive bjeskbryggerske. Faktisk opstod interessen ved lidt af et tilfælde, da hun i forbindelse med sommerfesten på Tornby Strand mødte egnens hjemmesygeplejerske, Signe Hansen, der var landskendt for sin bjesk.
Bodil Lykke kom på besøg hos Signe Hansen og blev hurtigt fascineret af alle de planter og urter, hun havde hængende til tørre i vindueskarmene, og snart drog de to på tur i Bodils 2CV for at botanisere.
Der er noget meget smukt over den danske (fornuftige) tradition for bjesk. Alkohol er jo for pokker det samme, uanset om det er hjemmebrændt eller brøndum.
Når vi andre fjolser betaler $100 for den helt rigtige skotske highland single malt, så kan en vendelbo bare tage den billigste danske vodka til $20 (eller hjemmebrænd til $5) og proppe lokale krydderurter i. Der skal ikke meget til, nogle ekstrakter kan efter at have trukket i et halvt år suppleres med 90% ekstra vodka, og stadig have en god, robust smag.
Jeg selv er fan af skovmærke. Det skal fanges i foråret lige inden blomstringen, men skal kun trække en enkelt dag, og tanken om den himmelske duft af forår kan stadig give mig hjemve. De største kulinariske værdier koster næsten ingenting.
Jeg elskede porse og perikon og malurt som ung, men herude vestpå fik en database-administrator nok. Hun stoppede karrieren og producerede en fremragende kirsebærsnaps. Frygtelig dyr, bevares, men vi kunne så til gengæld glæde os over, at en enkelt kvinde var sluppet ud af hamsterhjulet med værdierne i behold.
Italienerne koger en valnøddedrik sammen med sukker og krydderier og andet skidt, men svenskerne har den helt rigtige opskrift: Friske grønne valnødder, plus 5-10 år. Det er fantastisk, hvordan noget så afskyeligt, værre en at bide i skrællen af en grøn banan, bliver så fantastisk, hvis man venter længe nok.