Nekrolog
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Hun satte flag i hundelorte og førte logbog over sine børnebørns milepæle

Helga Meinild Pedersen var et omsorgsfuldt og engageret menneske, som blev gift to gange med den samme mand med cirka 40 års mellemrum
Helga Meinild Pedersen satte dannebrogsflag i hundelorte, lod et pendul afgøre, hvad hun kunne tåle at spise, og førte dagbog over sine børnebørns milepæle

Privatfoto

Moderne Tider
13. august 2022

I 2012 var Helga Meinild Pedersen som 78-årig på Roskilde Festival, og mens hun traskede mod Orange Scene, holdt hun Ove i hånden. Han var hendes første mand, som hun i slutningen af 1960’erne var blevet skilt fra, og denne søndag på Roskilde Festival var første gang, børnebørnene så deres bedsteforældre genforenet med fingrene flettet sammen.

I de fire mellemliggende årtier havde de været på god fod. Nu havde de imidlertid fundet kærligheden på ny, og de forblev kærester, til hun gik bort i år.

Helga Meinild Pedersen kom til verden 25. november 1933 som familiens sidste skud på stammen. Hun var det ottende barn af forstanderparret på Nørre Nissums indremissionske højskole. Da 1930’ernes økonomiske krise kom, flyttede familien til den lille by Favrholt nær Ikast, hvor det indremissionske blev udskiftet med holdninger tættere på Grundtvig. Helt nye tanker om pædagogik og leg begyndte at præge familien, og netop de to ting kom til at kendetegne Helga Meinild Pedersens liv: leg og pædagogik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her