– Hvor stor en provokation er Nancy Pelosis besøg i Taiwan?
»Det afhænger af, hvem man spørger, men set fra kinesisk side opfattes det som en kæmpe provokation, fordi Nancy Pelosi betegnes som nummer tre i det amerikanske regeringshierarki. Så for Kina er det en provokation, og det er klart, at den amerikanske administration har haft en del at bakse med, i forhold til hvordan de skulle håndtere det.«
– Hvilken betydning får besøget i forholdet mellem USA og Kina?
»Ja, det kan jo næsten ikke blive værre. Det næste skridt er nok at tage fat i diplomatiske relationer eller i værste fald en form for militær reaktion – det tror jeg dog ikke vil ske. Men det er klart, at det vil blive svært at genetablere et fornuftigt forhold mellem USA og Kina i lang tid fremover.
Man snakker om, at der stadigvæk vil være nogle områder, hvor man kan samarbejde, men overordnet kan man sige, at man skraber bunden med det her besøg. Dog er det svært at se, at det skulle føre til ultradramatiske konsekvenser.
Men Kina har nogle skruer, de kan skrue på. Enten at lave handelsmæssige begrænsninger eller restriktioner over for USA, som gør det endnu sværere for dem at agere sammen.«
– Hvad kunne det være for restriktioner?
»Jeg tænker, at det i første omgang bliver handelsmæssige restriktioner og under alle omstændigheder over for Taiwan.
Kina vil militært presse den her situation til det yderste, og de vil øge deres bevægelsesrum i det Sydkinesiske hav, hvor de nu omringer Taiwan og lukker store områder af det farvand, hvor der er gennemsejling. Alene dét er en eskalering og et modtræk imod USA.
De udnytter situationen til at tale krisen op og signalere til omverdenen, at politikere skal holde sig væk fra Taiwan, og til at samle den hjemlige opbakning til en eller anden form for snarlig genforening med Taiwan. Men de skal også passe på, de ikke går for langt. For folkestemningen er ikke, at Kina skal invadere Taiwan. På det punkt har man stadig forhåbninger om en fredelig løsning på en genforening.«
– Hvorfor svarer Kina igen med militærøvelser?
»Man vil gøre både USA og specielt Taiwan opmærksom på, at Kina har et militær, som man er villig til at stille op og gå i krig med, hvis det bliver nødvendigt. De vil vise, at de er i stand til at omringe Taiwan og vise, at de hypotetisk kan afskære landet.«
– Statuerer USA et positivt eksempel ved at besøge Taiwan, eller dummer de sig ved at lade Pelosi besøge landet?
»Det afhænger af, hvem der ser på det. Der er en tendens efter krigen i Ukraine til at forsvare demokratiet i verden, og der kommer Taiwan ind i billedet, så hvis USA ønsker at vise, at landet er en verdensmagt og i et eller andet omfang kan bestemme, hvad der sker i Østasien og i Sydøstasien, så er det ikke dumt.
Ser man alene på de bilaterale forhold mellem Kina og USA, virker det ufornuftigt.«
– Pelosi har generelt været kritisk over for det kinesiske styre og støtter demokratiske stater, men i forbindelse med dette besøg har der ikke været officiel opbakning fra Det Hvide Hus. Hvorfor ikke?
»Jamen, det er de indenrigspolitiske forhold i USA, som er bestemmende for, hvordan Det Hvide Hus reagerer – samtidig med, at de skal have en åben dør over for Kina. Og i forhold til den åbne dør er det her ikke hensigtsmæssigt for Det Hvide Hus.
Men i forhold til den indenrigspolitiske situation er det jo hensigtsmæssigt, fordi der er stærke antikinesiske tendenser i det amerikanske samfund. Det betyder, at Det Hvide Hus spiller på to heste i det her.«
Hvem, tror du, er taberen, efter Pelosi har forladt landet – Kina, USA eller Taiwan?
»Det vil nok i første omgang blive Taiwan. Spørgsmålet er, hvor langt Kina vil gå i forhold til at stramme grebet om dem. Det kan være militært eller økonomisk.
Enten vil de boykotte taiwanesiske produkter eller undlade at eksportere produkter til Taiwan, men det er alt sammen småting. Vi har ikke set Kina for alvor være oppe på den store klinge over for Taiwan, men det kan komme efterfølgende.«
–Tror du, Pelosis besøg vil have nogen betydning for Taiwans selvstændighedsdrømme?
»Nej, det tror jeg ikke.
Den negative stemning i verden i forhold til Kina skal eskalere så markant, at flere lande siger, at de ikke vil have noget som helst med Kina at gøre, før Taiwan overhovedet kan tænke på selvstændighed. Så det er ikke noget, der ligger i kortene lige nu.«
