Planetforsvar
Læsetid: 13 min.

Aldrig har nogen jublet så meget over at totalsmadre et ultradyrt rumskib

At NASA lykkedes med at ramme en asteroide, er den foreløbige kulmination på årtiers indsats for at skabe et forsvar, der skal beskytte Jorden mod asteroider – en indsats, som tog fart, efter Jupiter blev ramt af en komet for snart 30 år siden

NASA/Johns Hopkins APL

Moderne Tider
30. september 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Natten til tirsdag, mens de fleste danskere lå og sov, skete der noget ret vildt cirka 11 millioner kilometer fra Jorden. Et rumfartøj på størrelse med en lille bil knaldede direkte ind i en asteroide ved navn Dimorphos med en hastighed på over 22.000 kilometer i timen.

Ti måneder forinden var fartøjet blevet sendt afsted fra planeten Jorden med netop dette sammenstød for øje, og hele showet blev sendt live over nettet via det amerikanske rumfartsagentur NASA, der stod bag missionen, Double Asteroid Redirection Test – eller bare DART.

Testen hørte til i den sci-fi-agtige genre af rummissioner kaldet planetforsvar, og den skulle svare på, om man kunne ændre asteroidens kurs ved at banke ind i den med så stor kraft, som det godt 500 kilo tunge rumfartøj kunne mønstre.

»Hele pointen er at finde ud af, hvordan søren kan vi skubbe til en asteroide, hvis den er på vej mod Jorden,« havde forskeren Line Drube forinden forklaret Information.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Der ligger langt ud over min forstand, men hvad kunne en 500 kilo tung rumfartøj ændre i kursen på en asteroide på størrelsen med Everest bjerget sådan som det forestilles var med til at udrydde dinosaurerne?

Steen Eiler Jørgensen

Nu er Dimorphos *meget* mindre end dinosaur-asteroiden, ca. 170 meter i diameter, men sammenstødet menes alligevel at have ændret dens banehastighed med ca. 2 cm/s. Og det skal ses i forhold til dens banehastighed om Didymos på ca. 174 cm/s. SÅ - for det første vil man selvfølgelig skulle bruge en noget større "impactor", hvis asteroiden er meget større. Men for det andet *kan* en hastighedsændring på nogle få centimeter pr. sekund være tilstrækkeligt, hvis den f.eks. bare skal undgå at ramme Jorden - forudsat, at vi rammer den tilstrækkeligt tidligt.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

Det er proof of concept, Colin. Virker det i lille skala, virker det i større

Sindssygt at formøble astronomiske beløb på såkaldt planetforsvar . Hvad med at fokusere på klima og. biodiversitets katastroferne og kalde det for planetforsvar. Hvor kunne vi dog nå langt

Steen K Petersen, Morten Larsen, Anker Nielsen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar

Her er et lille filmklip af sammenstødet mellem Dimorphos og astroiden:

https://www.spaceweather.com/

Længere nede på siden finder man også en tabel over "Recent & Upcoming Earth-asteroid encounters". Når man opdager en ny asteroide så får den et navn, men i stedet for at kalde den Ole eller Ella, navngives den med det årstal den blev opdaget samt et par bogstaver. Langt størstedelen af de asteroider, som passerer tæt på Jorden er opdaget samme år de passerer.

F.eks. passerede asteroiden 2022 SD9 Jorden den 22 sept. Den passerede så tæt på at den fløj mellem Jorden og Månen, også kaldet mindre end én LD (lunar distance), og den blev opdaget samme år som den passerede. Det sker relativt ofte med "mindre" asteroider.

Det ikke en uvæsentlig trussel mod mennesker, men det er peanuts ift. hvad vi foretager os nede på planeten, med mindre der er tale om en af de "store" asteroider, og de er som nævnt heldigvis sjældne. Dog er intervallet af, hvornår de rammer, Poissonfordelt...

https://en.wikipedia.org/wiki/Poisson_distribution

Jeppe Lyngsø Bundgaard

"Sindssygt at formøble astronomiske beløb på såkaldt planetforsvar".

Ikke så sindsygt endda, Erik Pedersen.

Store asteroider på mere end 5 kilometer i diameter slår historisk ned på jorden med omkring 20 millioner års mellemrum. Det kan aflæses i jordlagene. Det er det, der kaldes planetdræbere.
Sidste gang sådanne et nedslag fandt sted er 66 mio år siden. Der var asteroiden ca. 10 km i diameter Det var dengang dinosaurerne blev udryddet.
Det betyder, at vi er way overdue for et lignende nedslag, så det giver god mening at bruge penge på at finde løsninger, så du stadig har et sted at bekymre dig om klimaforandringerne.

Tja, Jeppe Lyngsø Bundgaard jeg hepper på en naturlig afvikling af kloden.