Jeg har købt et par havestole til min kone i fødselsdagsgave. Det er nogen, hun virkelig har ønsket sig, og som vi begge blev meget glade for på et badested i Frankrig for år tilbage. De koster 999 kroner stykket, men da jeg er medlem af en indkøbsforening, er jeg så heldig, at jeg i denne måned har kunnet købe dem for 399 kroner stykket – altså en besparelse på 1.200 kroner i alt.
Mit problem er: Skal jeg fortælle hende, at jeg fandt dem på tilbud, eller skal jeg lade hende tro, at jeg af gammel, rustfri kærlighed har sprængt rammerne for, hvad vi plejer at give hinanden på de mere ordinære mærkedage? Og hvis jeg lader hende blive i troen, har jeg så selv 1.200 kroner uden for nummer?
— Ægtemanden
PS. Stolene er virkelig valgt og købt af kærlighed
Svar I:
For nylig var min kæreste og jeg ude at spise. Restauranten var nyåbnet, og vi måtte vente fem minutter på vores bord og fik byttet om på to retter. Intet i forhold til, hvad man ellers kan komme ud for i den københavnske serviceindustri – alligevel gav de os vinmenuen gratis.
Man røber ikke prisen på sin gave!
Else Marie Arevad, det gør man nu i Jylland, men jeg synes det er en værre uskik!
Hvis jeg skulle anbefale at følge et af svarene, så ville det blive Svar II, men jeg kan ikke lide hvordan begge svar fokuserer på hvordan gaven og rabatten på gavens købspris skal blive til fordel for giveren. Man passer ikke særligt godt på sit ægteskab eller andre sociale relationer, hvis man gør gaver til en konkurrence, et middel til at opnå modydelser og egne fordele og/eller et spørgsmål om økonomisk værdi. I dette tilfælde er det så let undgået at jeg finder den spørgende ægtemands tvivl tåkrummende.
Han bør følge Svar II minus den del med at smøre tykt på. Han behøver ikke afsløre den nøjagtige købspris, men kan nøjes med at fortælle at han fandt stolene til en pris, som holder sig indenfor rammen af hvad parret plejer at give hinanden på mærkedage. Hans kone er som de fleste mennesker klar over at man som regel ikke finder de gode priser, uden også at lede efter dem, så hun kan sagtens regne ud at der er lagt en indsats i at finde en gave hun ønskede sig.
Det er derfor ikke nødvendigt at smøre tykt på og grunden til at han ikke bør gøre dette, er den samme som grunden til at han ikke bør lade som om han har sprængt rammerne for parrets gavenorm/budget, nemlig at undgå et "våbenkapløb" der belaster forholdet. Vil man finde den helt rigtige lave pris på en helt specifik vare, så kræver det et tidsforbrug og et "våbenkapløb" på tid er ca. lige så belastende som et "våbenkapløb" på penge.
I øvrigt er de bedste gaver altid dem som vi ikke kan huske eller ikke ved at vi ønsker os, uanset pris.
Det afhænger af din personlige indtægt/formue.
Har du rigeligt, skal du selvfølgelig fortælle din kone at du har sparet penge. Det vil bare bestyrke hendes forvisning om at du har styr på forretningerne, helt ned i detaljen og at du evner og nyder at slå til på rette tidspunkt.
Omvendt selvfølgelig hvis du er i fare for at blive set som én der af nød bruger tid på at gå på tilbudsjagt. Så skal skal du bare forholde dig neutralt og evt. lyve, hvis din kone tilbøjelighed til snobberi.