Energikrise
Læsetid: 11 min.

Farvel til ’21 graders-kulturen’: »Jeg frygter virkelig, at vi går en kold og hård tid i møde«

Energikrisen bekymrer flere og flere danskere. En af dem er en familiefar fra Rødovre, som ikke forstår, hvorfor forsyningssikkerhed ikke er det altoverskyggende valgkampstema. Ifølge en energihistoriker står vi over for et opgør med den ’21 graders-kultur’, der har præget vores liv i flere årtier
»Politikerne diskuterer bandepakker og tørklæder i skolen, og imens sidder jeg her og føler, at vi er et øjeblik fra at stå midt i en kæmpe energikrise, som kommer til at ramme os alle,« siger Mads Nielsen-Gravholt, der bor med sin familie i Rødovre.

»Politikerne diskuterer bandepakker og tørklæder i skolen, og imens sidder jeg her og føler, at vi er et øjeblik fra at stå midt i en kæmpe energikrise, som kommer til at ramme os alle,« siger Mads Nielsen-Gravholt, der bor med sin familie i Rødovre.

Frederik Danielsen

Moderne Tider
10. september 2022

På en villavej i Rødovre bor Mads Nielsen-Gravholt med sin kone og deres to børn i et gult parcelhus fra 1970’erne. På vejene omkring dem er der enkelte steder boret huller i asfalten og gravet lange kiler ind gennem folks forhaver. Fjernvarmen er så småt på vej, men den er ikke nået til familien på Hviddingvej endnu.

»Det går langsomt, og jeg tør ikke håbe på, at vi får fjernvarme den her vinter, så jeg frygter virkelig, at vi går en kold og hård tid i møde,« siger han.

Familiens hus bliver nemlig stadig opvarmet med naturgas, og de voldsomt forøgede gaspriser presser sammen med de høje elregninger og inflationen i øvrigt familiens økonomi. 

»Gassen kan jeg ikke gøre så meget ved. Der må jeg væbne mig med tålmodighed og lade opsparingen klare regningen, men andre ting kan jeg selv påvirke, og jeg er derfor begyndt at tænke rigtig meget over, hvor vi kan spare,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Mange ting er under forandring.
Indtil videre er politikken ikke fulgt med.

Flemming Berger, Morten Schunck, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Morten Balling, Carsten Munk, Holger Nielsen, Henrik Madsen, Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel, Jesper Kloppenborg, erik pedersen, Christel Gruner-Olesen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Den danske energiforsyningssikkerhed har desværre vist sig at være bygget på håb fremfor realiteter. En god strategi?

Bl.a. derfor har Folketinget valgt at udfase Nordsøens olie og gas senest i 2050. Og det på trods af at der er nok derude til de næste 100-200 år. Altså hvis man gav tilladelse til at lede efter og udvikle felterne. Istedet har man valgt at lægge alle æg i despoternes kurv, og gøre sig afhængig af Saudierne, som vi iøvrigt slet ikke deler værdier med. For hvordan kan en journalists (saglige og til tider humoristiske) kritik være så farlig at han skal halshugges? Medmindre at der faktisk er noget rigtigt i det som han påstår.

At den danske strategi blot er en markering; klimamæssigt er det uden betydning, men er en helt anden sag. Forventer vi at Emiraterne stopper byggeriet af højhuse i ørkenen, bygget på importeret slavelignende arbejdskraft, et sted hvor de er 100 % afhængig af fossile airconditioneringsanlæg, for at kunne udholde indeklimaet? Og det langt forbi år 2100.

Men det er ligegyldigt, for vi sætter bare pensionsalderen op herhjemme, endnu engang. Alle kan vel forstå at det er rimeligt, at dem der kan, yder det de kan, så længe Folketinget siger at de kan eller skal.

Brian Andersen, Karen Marie Rasmussen, Hans Aagaard, Frank Hansen, Lene Basballe, Arne Albatros Olsen, Claus Nielsen, Rolf Andersen, Peter Hansen, Jan Kauffmann, Holger Nielsen, Peter Mikkelsen, Martin Sørensen, Kim Houmøller og Jakob Bonde anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

På lidt længere sigt skal politikerne få fart på lagring af VE i brint-, ammoniak- og methanolform så tæt på hav- og landbaserede møller som muligt.
Overvej om ikke SMR-atomkraft baseret på thorium kan indgå i dansk energiforsyning. Det overvejer svenskere, finner, tyskere, britter, franskmænd mfl.
Få fart på 'reparationen' af Gorm og Tyrafeltet så vi kan få dansk naturgas. Er det ikke et fransk firma der står for processen?
På kort sigt må vi spare os ud af problemerne. 19 grader må vi lære at leve med. EUs initiativer kommer forhåbbentlig igennem lande-egoismen i EU. Det er langt mere effektive og progressive tiltag end de som regeringen vistnok har tænkt sig at gennemføre.
Og hvis politikerne mangler penge til foranstaltningerne ved vi godt, hvor vi skal finde dem....

Ole Olesen, Morten Schunck, Peter Hansen, Holger Nielsen, Mogens Kjær og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Os som har været børn i 50 erne og frem har mærkeligt nok klaret den uden at kny. Er det pattebørnene som er blevet voksne og ikke magter opgaven?
I kan takke jer selv, fordi i nu bor i store huse som i ikke har råd til!

Egon Stich, Bent Nørgaard, Claus Nielsen, Morten Schunck, Peter Hansen, jesper jacobsen, Holger Nielsen, Flemming Sørensen, Jacob Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Som alle andre spørger familien ind til, hvad det politiske system dog ikke har gjort for den!

Som alle andre, er man forbruger af politiske budskaber og livsbetingelser.

Som alle andre smører man sit stinkende ansvar af på andre, fordre det umulige, som om man i en uendelighed kan dække sig ind under det, som alle andre kan gøre for en selv, den enkelte forbruger, hvis forbrug pr. definition er blevet beskrevet som løsningen på alle de problemer, som hin enkelte gud, forbruger har og har skabt med sit forbrug.

Som ingen andre, siger jeg: Gå hjem og vug!

I ligger alle sammen som I har redt.

FÅ DOG DEN SUTTEKLUD UD AF MUNDEN!

Morten Schunck, Inge Lehmann, Carsten Munk, Holger Nielsen, Henning Kjær, Jesper Kloppenborg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Heldigvis er børn lidt ligesom små varmeapparater. Det gælder bare om ikke at have for store stuer.

erik pedersen, Holger Nielsen, Jesper Kloppenborg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

Vores boliger er generelt meget bedre isolerede end de var under oliekriserne i 1970-erne. Og varmen fra børn og voksne er jo ret konstant, så man kan holde en rimelig temperatur selvom man bruger meget mindre gas.

Hvis man havde et hus med store stuer under de gamle energikriser, så var det almindeligt at man lod nogle af dem være uopvarmede de koldeste måneder.

I forhold til at blive bombarderet af russisk artilleri, er det jo ikke et stort offer.

Ole Olesen, Carsten Bjerre, Claus Nielsen, Morten Schunck, Inge Lehmann, Peter Hansen, Holger Nielsen, Kenn Hommelgaard og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Umiddelbart kender jeg ikke til husstande, som har ubenyttede stuer, som de kan lukke af og lade stå uopvarmede hen. Mon ikke de i datidens energikriser havde visse problemer med mug og skimmel i disse rum.
Jeg ved ikke hvorfor bombardement af russisk artilleri opstilles som et alternativ til at spare på varme og strøm.

Flemming Berger, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Georg Rasmussen, Hans Aagaard og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Danmark kunne være selvforsynende, men vi har valgt at være solidariske med resten af Europa og så dele ud af det vi har.

Tanken er god og så vidt så godt, men jeg synes vi skal feje for egen dør før vi deler ud, dvs. at det må da kunne lade sig gøre først og fremmest at opretholde Danmarks selvforsyning uden at skulle lukke virksomheder, folks varme og strømforsyning, før vi deler med andre, begge dele bør kunne lade sig gøre med en veludbygget forsyningsplan og sikkerhed, der bør være meget mere back up kapacitet!

Noget andet er at, el, varme og vand i dag livsnødvendigheder for livsopretholdelsen i et moderne samfund, hvorfor er det at private aktører skal tjene kassen på disse forsyninger, bør disse ikke tilhøre det offentlige og så hvile i sig selv så man kun lige tager den nødvendige pris, for det er altid dem der har mindst som kommer til at betale prisen for denne pengemaskine som energi og vand forsyningen også er blevet!?

Brian Andersen, Lene Basballe, Ole Olesen, Morten Schunck, Torben Arendal og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Som Lise Lotte Rahbek er inde på er lavere temperatur og varmefattigdom faste følgesvende af skimmelsvampevækst, bakterievækst, hustøvmidevækst og deraf dårligere helbred blandt de beboere, der er udsat for det. Ligeledes ses højere dødelighed blandt fattige ældre i UK i hver vinterperiode.

Skimmelsvampevækst ses også typisk i uopvarmede rum, hvor vandet fra madlavning og udånding uden problemer opnår dugpunktet i de kolde rum og dermed leverer rigelig vand på overfladerne til væksten.

Forøvrigt fører varmefattigdom også til mindre udluftning og tættere samliv, med deraf afledte problemer i forhold til f.eks. corona og andre smitsomme sygdomme. Deraf også bevægelsen engang i Danmark omkring beboelse med mere lys og luft til arbejderne.

I England er de fattige vandt til, at tage ekstra tøj på og lægge sig påklædt under dynen kl 17.00. Alligevel dør de ældre. Det ser ud til at kulden får blodårerne til at trække sig sammen. Det større blodvolumen i et mindre kropsvolumen får kroppen til at trække vand ud af blodet, hvilket så ser ud til at føre til blodpropper.

Mange boliger i Danmark er så heller ikke indrettet til, at man kan lukke enkelte rum fra.

Der er så intet, der tyder på, at krisen fortsætter længere end næste år, da der er gang i løsningerne.
Der er også mange danskere, der kan klare de højere udgifter især midlertidigt, hvor boligen ikke tager skade.

Men for mange mennesker på fattigdomsydelserne er der ikke luft til bare at betale 1000 kr mere til el/kvartal og så oveni større udgifter til varme samt mad. Der er der ikke tale om kun 19 grader.

For vores syge, handicappede og ældre kan vinteren blive lige så dødelig som en bombe.

Else Mortensen, Estermarie Mandelquist, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Hans Aagaard, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen

"Danmark kunne være selvforsynende, men vi har valgt at være solidariske med resten af Europa og så dele ud af det vi har."

Vi har flere gange valgt EU til og den politiske ideologi der ligger bag. Det har ikke noget med solidaritet at gøre. Derudover løber man ikke lige bare fra aftaler.

Hele den grønne omstilling er afhængig af, at vi er forbundet med hinanden, så vi kan fungere som hinandens batteri. Det burde en lille krise ikke spænde ben på og dermed omstillingen.

Vores forsyningsselskaber køber el og brændstoffer af private producenter. Så det er udbuddet sammen med efterspørgslen, der bestemmer prisen.

Ingen nation i EU er faktisk selvforsynende, heller ikke Danmark.

Hvis vi lige nationaliserer vores producenter natten over, hvad tror du der sker? Er der nogen, der så stadig vil sælge det vi mangler?

Hvor stor solidaritet tror du de andre nationer ville have, hvis Danmark skulle få problemer?

Men jeg er enig i, at kritisk infrastruktur ikke burde være privatiseret, da det ikke egner sig til konkurrenceudsættelse og indbyder til afpresning og selskabstømnining. Vandselskaberne i England er f.eks. et godt eksempel på det. Fordi hvor mange vandledninger kan man have ind i huset for at skifte leverandør?

Men olie, VEel, akraft, biomasse, gas og træ har flere leverandører, så de er konkurrenceegnet.

Så det giver mening, at spare på energien i stedet for, for dem der kan.

Også burde politikerne holde hånden under dem, der ikke kan, og allerede i forvejen er dem, der bruger mindst.

Se https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/en-person-fra-den-rigeste-procent-...

Else Mortensen, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Mogens Kjær, Anna Olsen, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen og Morten Schunck anbefalede denne kommentar

En oplagt mulighed for at spare kunne være at man flyttede flere sammen på mindre plads. Når man ligger i lag, som i et overfyldt fængsel, så bliver det nemmere at holde varmen. Måske ville den ekstra kropskontakt også betyde, at der vil være mindre run på psykoterapeuterne, når vinteren en dag er overstået. Win-win :)

Torsten Jacobsen, Carsten Bjerre og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Morten Balling bliver man så ikke defineret som samboende, med hvad deraf følger, når man er på overførselsindkomst?

Derudover viser en sag fra Hedensted kommune, at de også overvåger folks elforbrug.

Så snart man er på en eller anden offentlig ydelse (det gælder f.eks. også børnepenge), må Udbetaling Danmark sammenkøre informationer og registre.

Der er også mener jeg gennemført lovgivning, der giver skat automatisk lov til at sammenkøre data inklusive sociale medier.

Så husk du bliver overvåget og det sætter grænser for løsningsmuligheder for folk på overførselsindkomst.

Men lavpraktisk set kan jeg anbefale nathue, som man også brugte i gamle dage.
Hovedet har stor overflade i forhold til volumen, så man taber meget af kropsvarmen der.

Kaloriemæssig vil jeg anbefale usunde madvarer, da de har stor kalorietæthed og er billigere pr. kalorie.
De mætter ikke kun, men læsker også sjælen.

I England kører pensionisterne, der fysisk kan, også hele dagen med offentlig transport for at spare på el og varme.

Man kan også bruge de tilbageværende biblioteker, jobcentre, større supermarkeder og andre offentlige rum som varmestuer. Der hvor wcer er gratis sparer man også vand, samt wcpapir.

Sygehuse er også offentlige rum med fællesarealer.

Køb konserves, der ikke kræver opbevaring i køleskab efter åbning.

Hæng poser ud af vinduet og brug udendørs som køleskab, når temperaturerne er til det. Dvs Invester i et udendørstermometer. De har set en stigning i UK med levnedsmiddelforgiftninger pga, at folk øger temperaturen i køleskabet for at spare.

Fyld køleskabet med noget, evt oppustede poser, så den kolde luft ikke falder ud ved åbning og der skal bruges ekstraenergi, til at opvarme den nye varmere luft.

Brug varmedunke til at varme sengen op med før sengetid. Har man også brugt tidligere.

Brug ikke ovn, det er en rigtig stor strømsluger.

Brug kun en gryde, at lave mad i, dvs sammenkogte retter.

Brug høkasse eller dyner til færdiggørelse af mad.

Låg på gryden sparer op til 50% af energien til tilberedningen.

Hvis din LEDpære og fatningen er for varm til at røre på, bruger pæren for meget strøm, sammenlignelig med en halogenpære.

Vær klar over, at der fra næste år er tre nettariffer hele året og ikke kun i vinterhalvåret. I Radius spidslast fra 17.00 til 21.00, lavlast fra 24.00 til 6.00 og højlast i mellem perioderne. Så i spidslasten betaler man 1,91 kr/kwh alene for transport i vinterhalvåret og 0,64 kr/ kWh for højlastperioden .

Husk, at være præsentabel i tøjet.

Jeg vil også anbefale, at prøve på, at komme ud ved en 12.00tiden og se op i himlen for at undgå depressioner med alt det mindre lys.

Nogen der ved, om stearinlys eller lommelygter er billigere end lyspærer, for at komme fra rum til rum?

Else Mortensen, Estermarie Mandelquist, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Morten Balling og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Her et et link til tariferne for transport af el fra Radius for både vinter og sommerhalvår, der er gældende fra 1 januar 2023.

https://radiuselnet.dk/elnetkunder/tariffer-og-netabonnement/prisaendrin...

Klaus Brusgaard

Egentligt går det vel som det skal. Danmarks mål om 70% CO2 reduktion eller verdens maks 1,5 graders temperaturforøgelse inden 2030 ville være helt uopnåelige, hvis ikke det havde været for den nuværende situation. Ville vore politikere havde gået igang med problemet omk. vedvarende energi løsninger endsige havde lukket ned for nogen af de sorteenergiformer, hvis ikke for det (forudsigelige) kaos, der hersker lige nu? Ikke engang her tager de situationen tilstrækkeligt alvorligt og møver videre imod de 2,7 graders forøgelse ved udgangen af dette århundrede alt imens der diskuteres hovedtørklæder.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

Man får ikke skimmelsvamp af at skrue et par grader ned for temperaturen.
De fleste eksperter anbefaler mindst 18 grader og hvis vi alle skruede ned til 18 grader, så ville vi allerede være kommet langt.

Og udluftning er effektivt mod skimmelsvamp.

@ Lise Lotte Rahbek

Sammenhængen med russisk artilleri er at ruslands desperate plan ser ud til at være, at de lukker for gassen til Europa og når det så bliver vinter, så vil vi europæere blive så utilfredse med at skulle tage en langærmet trøje på i 19 graders varme at og klynke så højt, at vi tvinger vores politikere til at se stort på krigen i Ukraine, og holde op med at hjælpe dem, så rusland kan skyde dem sønder og sammen.

Og det, synes jeg altså, ville være for sølle.

Brian Andersen, Carsten Bjerre, Harald Viuff og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Niels Elgaard Larsen når folk skal spare på varmen lufter de typisk mindre ud og det er befordrende for skimmelsvamp.

Koldere luft, også 18 grader, kan indeholde mindre fugtighed, hvorved man får en højere relativ fugtighed, der igen fremmer skimmelvækst, husstøvmider og bakterievækst.

Det er temperaturen af luften, der bestemmer hvor meget vand luften kan indeholde og der skal kun få graders temperaturforskel til, for at varmere luft, der bevæger sig til et koldere rum opnår dugpunktet der, hvorved der er fri vand tilgængeligt for svampevækst.

Rummene i et hus er ikke bygget til, at være lufttæt mellem hinanden. Så den varmere fugtige luft vil bevæge sig derhen.

Ligeledes er huse bygget til en bedre klimaskærm udadtil og ikke mellem hinanden, så man får kolde vægge ind til de lukkede rum.

De lukkede rum plejer også at have en større kontaktflade til de andre rum, hvilket giver en større flade at opvarme i forhold til den ydre klimaskærm.

De fleste folk, jeg har haft kontakt til, måler heller ikke temperaturen inde eller i de forskellige rum. Derfor aner folk ikke hvad temperaturen er eller hvordan de kan justere den.

De fleste folk jeg har mødt, aner heller ikke hvad relativ fugtighed betyder eller hvad det betyder i forbindelse med kolde overflader.

Min erfaring er også, at termostaterne på radiatoren ikke er fintfølende nok.

Så jo sandsynligheden for dårligere indeklima og skimmelsvampevækst er stort, når folk sparer.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

@ Inge Lehmann, 10. september, 2022 - 14:49

En enkelt bemærkning omkring madtyper: Ultimativt er vitaminer vigtigere end kalorier. Vitaminer kan kroppen ikke selv producere, hvorimod man skal være slemt afmagret i forvejen for ikke at have en eller anden fedtmængde til at tære på. Jo mere fysisk arbejde man laver, jo vigtigere bliver det at spise vitaminer og stivelse. Hurtigt forbrændte kalorier kan være bedre egnede til stillesiddende arbejde med kreativt intellektuelt indhold. Det er naturligvis individuelt, og jeg kan kun anbefale enhver at stole mest på sine egne erfaringer.

Tager man den økonomiske side med, så er frisk frugt, chokoladefri müsli, hvidt sukker og fedtfattig mælk blandt de fødevarer, som er steget relativt mindst i pris.

Niels Elgaard Larsen

==
Nogen der ved, om stearinlys eller lommelygter er billigere end lyspærer, for at komme fra rum til rum?
==

Stearinlys er langt det dyreste fordi de er ekstremt ineffektive til at lave lys.
99.95 af energien bliver til varme og 0.05 procent bliver til lys.

Det mest effektive er nok en pandelampe med en LED pære og Li-ion genopladelige batterier.

Et stearinlys giver ca. en candela, hvilket er knap 13 (4*pi) lumen. Hvis du kan klare dig med 13 lumen (og pandelampen vil være bedre end stearinlyset fordi lyset kommer i nogenlunde samme retning), så er det omkring 1/10 W, dvs hvis en KWh koster fx 5 kr, så kan du lyse 2000 timer eller 2 1/2 måned for een krone.

Niels Elgaard Larsen

Inge Lehmann,
Ja 18 grader varm luft kan indeholde lidt mindre vand end 21 graders luft. Men 21 graders luft kan indeholde mindre end 24 graders luftm som igen kan indeholde mindre end 27 graders luft, osv.

Der kommer ikke skimmelsvamp bare fordi det er koldere end 21 grader.

Alle eksperter mener, at der ikke er problemer med skimmelsvamp hvis temperaturen er mindst 18 grader. Energistyrelsen mener, at i rum der ikke bruges om vinteren, skal man holde en temperatur på 12-15 grader.

Og kold luft fremmer ikke bakterievækst, ellers ville det være en dårlig ide med køleskabe.

Og måske skulle du fortælle de folk. du har kontakt til, at de kan bruge et termometer til at checke temperaturen og at de kan dreje på termostaterne på deres radiatorer, hvis de vil justere temperaturen. Og at de skal huske at lufte ud.
Så svært er det heller ikke.

Eller de kan bare tage en trøje på indendørs og skrue ned for varmen til det passer.

Carsten Bjerre, erik pedersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Normalt er de koldeste overflader i et værelse vinduer, andre glaspartier alternativt fliser og spejle, derfor er det her kondens vil optræde først.
En hurtig måde at slippe af med overskydende luftfugtighed i boligen, er derfor at fjerne kondensen fra disse overflader hver dag i den kølige årstid.
Personlig bruger jeg en lille vinduesvasker-"støvsuger".
Fordelen er at den opsamler kondensvandet som herefter kan hældes i et afløb - ud af boligen.
Sammen med udluftning giver det et indeklima med lav luftfugtighed.
Vinduesvasker-"støvsugeren" kan med fordel oplades om natten.

jens christian jacobsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Elgaard Larsen det er fugt, der ikke kun fremmer svampevækst, men også bakterievækst og husstøvmider.

Der er en klar sammenhæng mellem fugtig beboelse og dårligt helbred, mens sammenhængen ikke er entydigt for fugt og dyrkbar svampesporetilstedeværelse.

Og forskellen mellem 18 og 12 grader er nok til, at fugten fra den varme luft kan fortættes og skabe svampevækst.
Afshari A. et al. 2009 Dampness and Mould. WHO regional office, Europe.

Selv små temperatursvingninger kan skabe forudsætninger for svampevækst i selv klimakontrollerede biblioteker på antikke bøger.
Micheluz A. et al 2015. The extreme environment of a library: Xerophilic
fungi inhabiting indoor niches. Int Biodeterior Biodegradation 99: 1-7

Så jeg forstår ikke Energistyrelsen.

Ja man kan rådgive folk, men det er ikke det samme som, at de forstår fysikken bag. De forstår heller ikke hvorfor og hvilke variabler, der har betydende effekt.

F.eks. Jeg lufter hele tiden ud. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg har skimmelsvamp i badeværelset. Jeg lader vinduet i badeværelset stå åben i mindst 2 timer hele året. Hvad mener du med kold temperatur giver fugt? Der kan ikke være fugt, fordi jeg lufter ud. Ps badeværelsesdøren var lukket.

Jeg har også set fint sorterede affaldsfraktioner i poser alle smidt i papcontaineren, som er i længere gåafstand væk fra restskraldscontaineren.

Så for en del mennesker er det faktisk svært.

Almindelige danskere kan ikke forventes, at have samme viden som akademikere ved det gamle SBI.

Og jeg vil vædde min gamle hat på, at det første folk gør, er ikke at lufte ud mere.

Personligt har jeg allerede i flere år anbefalet, dem jeg kender, både termometer samt hygrometer.
Det er nemlig muligt med subjektive jeg har det "varmt" og "lufter ud", at have fugtproblemer, da realiteten er en anden.

Og når jeg taler om folk, er det mennesker jeg har mødt igennem hele mit liv inklusive familie og venner.

Og folk som folk er flest har ikke eller bruger ikke de termometre de har, til at indstille 18 grader eller højere. Det opfattes bare ikke som redskab.

Trods al rådgivning er der selv uden energikrise problemer med skimmelsvamp i almene boliger og det kommer ikke til at blive bedre nu.

Så et er teori noget andet er praksis.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Daniel Malcus min erfaring fra flere boliger er, at når der dannes kondens på vinduerne, har boligen et fugtproblem.

Jeg brugte forøvrigt køkkenrulle.

Anders Thornvig Sørensen det var ikke et indlæg om sund mad, men økonomi.

Sund mad er dyrere pr kalorierenhed end usund mad.

I de her tider, hvor prisstigninger giver stress for mennesker med få penge har kroppen også brug for trøst. Det opfylder usund mad tit.

Ved stress udskiller man binyrebarkhormon, som omstiller stofskiftet så man længes efter fedt og sukker. Det er svært at modstå.

Så for kroppen og sjælen inklusive pengepung kan usund mad kortvarigt være løsningen.

F.eks. indeholder en pose peanutsflip rigtig mange kalorier omkring 1000 kcal for mellem 13 til 25 kr.

Min anbefaling er en nødløsning, for at komme igennem vinteren, ikke som man burde spise resten af livet.

tør øjnene – det sidste udkald til den grønne kolbøtte – for sent at vente på Staten Dan Jørgensen eller de andre – bebor selv et stenhus fra 1886 langt ude på udkantsbøhlandet og har for længst forladt de 21 graders kultur – om vinteren overstiger rumtemperaturen ikke 20 på vindstille solskinsdage – på den anden side hærder det i striktrøje og koster næsten kun knofedt og ingenting at fyre op under 20.000 liter centralvarmevand med vindfældet lagret egetræ fra skoven til de næste 300 år – der er LED overalt i rum hvor vi selv er og ingen opvaskemaskine tumbler standbystrøm – men ovnen til 3 slags brød kører i fast rutine på eftervarmen – ELmåler er en analog sort hjulpisker derudaf til dagspris – der er så meget andet at lave end bekymringer haven omlagt til recirkulær økologi og kød mælk smør uden savn dervarengang – ingen behov for yderligere omklamring friværdi varmehjælp jobfradrag kompensation fjernvarme fibernet – hamsterhjulet skråparkeret i skovbrynet – time is always now

@Inge Lehmann 10. september, 2022 - 13:04

Nu dramatisere du måske også mit indlæg lidt og det er ok.

Vi skal ikke løbe fra de aftaler vi har lavet eller lave noget over natten, men det kan ændres over tid og for fremtiden.

Jeg er ikke enig i af vi nødvendigvis er tvunget til at være bundet sammen mht. den grønne omstilling, det er et valg, men det kan selvfølgelig være en god forretnings mulighed, hvilket er fair nok at den mulighed er der.

Man vil binde det hele sammen i EU, men derfor behøver vi jo ikke låse os fast til at vi absolut også partout og med vilje skal gøre os afhængige af hinanden. Vi kan sagtens samarbejde og så stadig være selvforsynende som minimum. Hvis vi gør os afhængige af hinanden, så blive vi også det meget mere sårbare, så det synes jeg er en dårlig ide.

I princippet er det fint at vi kan hjælpe hinanden i krisesituationer, men som udgangspunkt bør det være ved hjælp af en overproduktion eller i kortere tid fra en reservelagring, fremfor ikke at kunne opretholde egen forsyning til egen befolkning og erhverv.

Mht. El-net, så er der mange steder i verden også en trend med at gå "off-grid", specielt private, og det betyder at hver hustand laver sin egen energi, ofte her via solenergi og solvarme i kombination og så med et større eller mindre husbatteri, alt efter hvor længe man ønsker at have reserver til.

Denne løsning er meget mere grøn, for så behøver man i princippet kun vandtilførsel og kloakering, og så spare man også mange af de ledninger og rør i jorden som er nødvendigt hvis man er afhængig af ekstern energi tilførsel. Sådan kunne man jo også tænke lidt overordnet som udgangspunkt fremfor afhængighed.

Bare et eks.: https://www.sma.de/en/home/solar-system-off-grid

Ovre fra ingeniøren som kommentar til Radiuses nye priser for transport af el efter nytår.

DAMN ! 170 øres forskel på høj/lav

Husstands batteriers rentabilitet ligger på omkring 150-200 øre/kwh ved 4000 cycles inkl. ladetab.

Så Radius har lige gjort det rentabelt, at køre ødrift. Det var det ikke før. Hvilket ikke er godt for stabiliteten af det danske elnet.

Det er de færreste i Danmark, der har de fysiske muligheder, for at være selvforsynende og agere backup for sig selv. Hele vores samfund hænger sammen ved, at vi samarbejder.

Ja den grønne omstilling hviler også på, at vi får overproduktion af grøn energi.

Men selv med overproduktion og lagre kan vi ikke være selvforsynende.

At være i ødrift kræver også rigtig rigtig meget mere lagerkapacitet end med forbindelser, at vi selv kan producere og mine metaller, selv producerer biler til understøttelse af elnettet og selv laver batterier osv.
Det er bare ikke realistisk.

Samarbejde giver et stabilt elnet, hvor man kan agere lager i den ende, hvor vinden ikke lige blæser til den ende hvor den ikke blæser. Det hjælper også med at holde frekvensen af nettet og flytte produktionen til spidslasten.

Lige netop flytbar energi, som ikke er monopolbaseret er egnet til med rammer, at blive konkurrenceudsat.

Men selv om vi vedbliver med at sammenarbejde på elområdet, kan vi glæde os til, at vi alligevel bliver mere uafhængige, end nu hvor olie og gas fra despoter gør os afpresbare.

Derudover er det desuden ikke realistisk, at samarbejdet bliver indstillet, da der allerede nu, er investeret milliarder i det hidtidige samarbejde og de hundedyre elledninger.

Ligeledes ville det kræve nationalistering af energiproducenterne, for at forhindre dem i at sælge deres produkt udenfor grænserne.

Ps forøvrigt lancerede Folketinget allerede for nogle år siden en lov, der kræver at elektrikere og sælgere skal melde, når de installerer eller sælger hustandsbatterier.

Hvad var mon hensigten, vores afgiftsnarkomaner havde med den lov :-(.