Stambord
Læsetid: 4 min.

Historien om Bordeaux er en vinøs forfaldshistorie. Men måske er genfødslen på vej

Engang var Bordeaux vinverdenens absolutte epicentrum. I dag skal man grave dybt i vinkortet på mange restauranter for at finde noget, der bare lugter lidt af Château
Engang var Bordeaux vinverdenens absolutte epicentrum. I dag skal man grave dybt i vinkortet på mange restauranter for at finde noget, der bare lugter lidt af Château

Emma Koldbæk

Moderne Tider
17. september 2022

Forleden fandt jeg et par af mine gamle vinbøger fra begyndelsen af 1990’erne frem. Det er som at læse Turen går til DDR. Rejseberetninger fra en verden af i går. Størstedelen af siderne fyldes af velmente råd til at navigere i slotsaftapninger fra højre eller venstre bred af Gironde-floden.

Den slags vinbøger er ældet nogenlunde så yndefuldt som letmælk, for verdens gode vine kommer ikke længere udelukkende fra markerne og slottene omkring byen Bordeaux i det sydvestlige Frankrig. Og kun et fåtal orienterer sig i dag efter slotsnavne og den franske landadels jordbesiddelser, når de skal finde det rigtige match til ribeye eller rødbede.

I en tid, hvor vinverdenen går efter autenticitet og jord under neglene, er der simpelthen for meget selvbinderbutterfly og glittede brochurer over Bordeaux.

Men der var engang, hvor kommuner som Margaux, Pauillac, St-Éstephe med videre var sikre referencenavne for vinkendere. Engang, hvor klassifikationen af de bedste slotte i fem niveauer – crus – var memoreret af enhver seriøs kyper.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her