Interview
Læsetid: 13 min.

Klimaforfatter Elizabeth Kolbert: Der er ingen lykkelige slutninger i vor tids største historie

Elizabeth Kolbert er en af verdens mest indflydelsesrige klimajournalister. I anledning af at hendes hovedværk, Den sjette masseuddøen, netop er udkommet på dansk, har vi talt med hende om, hvordan man skriver om klima, hvad der sker i amerikansk klimapolitik, og hvordan hendes opfattelse af mennesket og naturen har ændret sig

Collager er lavet af Jesse Jacob med udgansgpunkt i fotos af Yamil Lage og Brigitte Dusseau/AFP/Ritzau Scanpix.

Jesse Jacob

Moderne Tider
3. september 2022

Det må ikke slutte helt i sort. Alle, som har skrevet om den globale opvarmning, kender til den uudtalte, men altid nærværende fordring om, at det ikke er til at holde ud, hvis man ikke tænder et lille lys til sidst:

»Jeg tror, vi alle sammen har gjort os skyldige i det,« fortæller klimaforfatteren Elizabeth Kolbert.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Der tales meget om ‘Håbet’ for tiden. Der skal være et håb, men hvad nu, hvis der ikke er? Jeg kan ikke se, at der er noget, så længe vi bliver ved med at leve, som vi gør. De forsøg, der bliver gjort, Power to X og hvad det ellers hedder, er kun fugle på taget. For mig at se, sker der ikke noget. Det er kun mere materialistisk, grøn vækst, og det giver ikke håb om en anderledes verden.
Værre er det, igen for mig at se, at klimabevægelsen ikke har ideer om en anden levemåde og et andet samfund end det kapitalistiske. På den måde kan Klimabevægelsen og Dansk Industri gå arm i arm til demonstrationerne.

Det er en katastrofe, at klimabevægelsen ikke tager fuldstændig afstand fra det kapitalistiske samfund og begynder at tænke, og gå, i en anden retning. I den henseende er der heller ikke noget håb, men det er der med Tim Jackson, som der også har været en langsom samtale med.
Jeg er aktiv i flere grupper, og der løftes ikke en finger mod kapitalismen, og det skyldes selvfølgelig, at Mette og Dan har kunnet berolige folk. De 70% og løftet om, at omstillingen ikke vil gøre ondt, dysser mange til ro.

Søndag før den kommende valgdag skal der være Folkets Klimamarch. Jeg har været med til nogle møder, da jeg bidrager til musikken, men nogen kampstemning for et andet samfund, har jeg ikke noteret mig. Enhver kan selv mærke efter: Kender man nogen, der taler om at demonstrere mod kapitalismen og for et ægte bæredygtigt samfund? Alle tror, de kan lægge pres på regeringen. Og så er der lige det, at hammer og segl-kommunisterne også taler kapitalismen ned, og dem vil man forståeligt nok ikke sættes i bås med.

Det, som Kolbert giver udtryk for, er jeg helt på linje med, men Tim Jackson er mere klar i spyttet mht kapitalismen.

Eigil Hansen, Carsten Munk, Peter Mikkelsen, Torben Skov, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Jacob O, Erik Nielsen, erik pedersen, Ejvind Larsen, Alan Frederiksen og Ditlev Palm anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Niels-Simon Larsen, tænker nu mere, at det er menneskets overforbrug, på globalt plan, der er skyld i et berørt klima. At give kapitalismen skylden er ansvarsflugt. Markedet reagerer på efterspørgslen. Punktum. '

Og faktum er at markedet er under en væsentlig forandring i disse år. Fordi efterspørgslen har ændret sig. Dette vil påvirke markedet mere og mere fremover. Samtidig er det åbne marked meget mere fleksibelt og innovativt ift. rent faktisk at ændre sig ift. f.eks. et statsstyret marked.

Men jeg synes, at det, der mangler i denne kapitalisme-kritik, er klare konkrete eksempler på, hvordan et ikke-kapitalistisk Danmark kan sameksistere i en kapitalistisk omverden? Hvad er det helt konkret et ikke-kapitalistisk samfund kan gøre mere bæredygtigt end vores nuværende - og hvorfor kan det det?

Hvordan opretholder vi f.eks. et velfærdssamfund uden de 1.200 millarder kroner, der kommer ind i statskassen via et kapitalistisk samfunds indtægter (virksomheder og løn fra samme)?

Hvordan sikrer vi, at resten af verden også undergår en bæredygtig forandring, vi kan jo ikke beslutte, at de skal være ikke-kapitalistiske.

Jeg kan måske overbevises, men lige nu er der så mange flere spørgsmål end svar, at det mere virker som ideologiske floskler.

Rolf Andersen, Karen Marie Rasmussen, Mogens Kjær, Niels-Simon Larsen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar

Er kapitalismen ikke fx, at det er tilladt at opfinde nye ting som cryptovalutaer der bruger kæmpe mængder af strøm, uden det (som jeg har forstået det) er noget vi rigtig har brug for lige nu. Og samtidig har kryptovalutaer skabt en masse nye penge, men kun blandt en lidt mindre gruppe mennesker, og de kan så købe en masse materielle ting som store huse og biler og flyve en masse. Så det skaber både ekstra CO2 fra cryptovalutaernes strømforbrug og fra den øgede mængde materielle ting de få personer der er blevet rigere bruger.
Og det er vel filosofien bag kapitalismen der tillader, at boligmarkedet er så meget et investeringsobjekt, og at politikere har gjort lånereglerne mere lempelige løbende samt det er en politisk styret rente som er blevet sat utrolig langt ned. Dette går jeg ud fra er en stor årsag til, at boligmarkedet i store dele af verden er steget rigtig meget, og har gjort nogle personer meget velhavende som så kan have et ekstra højt forbrug.
Spørgsmålet er hvor meget fx stigning på boligmarkedet og opfindelsen af cryptovalutaer har været skyld i, at vores CO2 udledning er så høj som den er lige nu, og om disse også er medvirkende til, at der er så høj beskæftigelse som der er nu.

Eigil Hansen, Torben Arendal, Steen K Petersen, Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Elizabeth Kolbert er klimajournalist og det er en absolut prisværdig beskæftigelse. Uden dem ville der ikke være meget debat og udvikling hen imod en "grønnere" verden. Men man skal altid være vagtsom, når man læser deres beskrivelser fra forskningsverdenen. Fx skriver hun, at det ikke afgjort, om planeten vil blive ubeboelig for de nuværende unges børn og børnebørns liv.

Hertil er kun at sige, at det 100 pct. er afgjort, at planeten stadig vil være beboelig for deres børn, børnebørn og deres fremtidige generationer. Der vil ske meget ubehagelig ændringer for dele af verden, men ubeboelig bliver planeten altså ikke.

Katastrofescenarier om ubeboelighed for planeten er en profeti, som skaber klimaangst af den art, som vi forleden dag så hos en ung læserbrevsskribent.

Inger Pedersen og Karen Marie Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Frederik Schwane: Jeg synes, at man skal spørge, hvad “menneskets overforbrug” er styret af, og her er den herskende ideologi liberalismen/kapitalismen. Kommunismen som en styrende ideologi har ingen indflydelse i dag. Et land som Kina er i realiteten pengefikseret som alle andre.

En af Runes langsomme samtaler var med Tim Jackson. Bøgerne, Velstand uden vækst og Verden efter væksten, er for mig at se banebrydende. Han giver vækstbestræbelserne under kapitalismens skylden for miseren. Tim skriver fantastisk og bruger ordet ånd, og det er afgørende for mig.

Du kommer ind på, at statsstyring ikke er løsningen, og her rører du ved det centrale, for bag de ideologiske floskler ligger hovedemnet: Hvor meget og hvor lidt stat skal vi have?
Man kan godt sige, at det kommende valg handler om det. De blå drenge vil have mindre stat, den røde pige mere. Det er forenklet sagt, men Mette vil gennem skatterne beskytte ‘folket’, hvor de to andre vil kappe de økonomisk snærende bånd.
Jeg ser anderledes på det. For mig er verden for alvor af lave. Katastroferne rammer os en dag, også selvom vi ikke har smeltende gletsjere i DK. Mange af os i den ældre generation døjede med varmen i sommer. Til næste år bliver det værre, og så sætter man sig i skyggen en dag og tænker over dit spørgsmål: Hvad er det, som et ikke-kapitalistisk samfund kan gøre bedre? Det første, jeg tænker, er, at det kapitalistiske system simpelthen bryder sammen. Det har ødelagt verden, og vi er på Herrens mark, redde sig hvo der kan, strømmer vandet find en båd, brænder skoven løb din vej.
Har man sit på det tørre, og huset ikke brænder har man valgmuligheder. Sammen med andre kan man indrette sig bæredygtigt. Hvis ‘arvesynden’ ikke forstyrrer os, kan vi indrette os retfærdigt. Det bliver et hårdt liv, men nok et liv, der kan leves.
Dansk politik er en børnehave. Hvorfor ikke indrette os efter bæredygtige principper nu, gå hen i forsamlingshuset og diskutere hvor meget og hvor lidt stat, vi skal have. Hvert sogn har en kirke. Dem skal vi da bruge til noget fornuftigt, og i stedet for hver søndag at sige, at Jesus kommer igen, så sige, at nu stopper vi med at hænge forstanden på en knagen i våbenhuset og tager fat på det egentlige: Vores overlevelse.
Verden stander i våde, og vi er helt til rotterne. Til næste sommer stormer sydeuropæerne til det lidt køligere nord, og vi tager til polarcirklen.

Eigil Hansen, Lillian Larsen, Torben Arendal, Arne Albatros Olsen, Rasmus Kristiansen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

Beboelig planet?.
Så kan man med rette spørge hvilket liv beboerne får, når arterne, både planteriget og dyreriget ikke har overlever til denne fremtidens Noahs Ark for ganske få udvalgte. - De invasive, som tager for sig af retterne allerede, er ganske leveringsdygtige på kort sigt, - men så vil de også uddø.

Jan Henrik Wegener

"Der er ingen lykkelige slutninger". Men hvis vi forestiller os det bedst mulige, eller mindst ringe, hvilke typer løsninger eller blot virkningsfulde tiltag vil man så mon se tilbage på?
Måske der kan gøres noget lokalt og nationalt, men en form for international/overnationaloverenskomst er vel det der for alvor kunne gøre en god forskel? "Det har man prøvet længe". Men var det ikke mest "fivilligt" for lande og virksomheder? Ingen alvorlige sanktionstrusler eller sanktioner. Og det har vi jo set i 2022 sagtens kan lad sig gøre med meget kort varsel og store konsekvenser. Det er ikke pænt, nærmer sig "blød krigsførelse" ("hvis ikke de retter sig med det gode prøver vi med det "onde""). Men regner man ikke med at det har en mærkbar effekt?

John Jørgensen

Hun påstår at vi ikke kan styre temperaturen på planeten. Det må siges at være en tvivlsom sandhed. Over 90% af planetens varmeregnskab styres af vandkredsløb. De mange små og det store globale. Disse små vandkredsløb kan vi styre, og derved påvirke det store globale vandkredsløb. Jeg siger ikke vi kan fortsætte det bevidstløse forbrug som nu. Men styre tingene det kan vi. Naturen har brugt de samme mekanismer til at skabe det fine klima vi har/havde. Det kan skaleres op og det er billigt, robust og virker for alle planetens beboere <3 Her 11 minutter resume af forelæsning på Harvard, der redder din dag. Og måske dit klima... https://www.youtube.com/watch?v=mMFNqaBXBwo

Søren Rosenstand

Tankevækkende, at det verdens ledere og FN ikke er lykkedes med i 4 årtier, har Putin formået at gøre på 6 måneder. Ikke siden oliekrise i 73 har folk været mere opmærksomme på deres energiforbrug. Vi kører langsommere på motorvejen, køre flere sammen, spiser op, kasserer mindre mad, tager kortere bade, skruer ned for varmen og sænker temperaturen, isolerer, slukke lyset, skrotter gasfyret og installerer varmepumper og solceller. Vi tænker bare mere over vores forbrug i det daglige. Det er den vej vi alligevel skal En krig var desværre det der skulle til for at ændre folks vaner og for alvor sætte skub i den grønne omstilling. Se blot de store aftaler der er lavet på havvindmølle område de sidste par uger (og atomkraft).

Eigil Hansen, Arne Albatros Olsen, Willy Johannsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi bliver ved med at arbejde hårdt på at gøre planeten ubeboelig i stedet for at standse op. Alt det vi kalder udvikling, er reelt afvikling. Vi skal til at holde os i ro, sidde på en bænk uden en øl i hånden og tænke over livet, synge nogle aftensange med børn og børnebørn i stedet for at se åndssvage udsendelser i fjernsynet. Aftensmåltidet skal tage en halv time at fortære, fordi vi taler med hinanden og viser børnene, hvad en god samtale er for en fisk. Mobilen ligger ude i gangen, for den er noget sekundært eller tertiært for os.

Vi skal lave fuldstændig om på vores livsførelse og finde ud af, hvad et godt liv er, for vi har ødelagt livet. Det er gjort meningsløst på det højeste økonomiske niveau, vi nogen sinde har levet på. Illusionen om, at først skulle vi have sulten fra døren, og så kunne vi leve, er bristet. Vi skal nu opfinde det enkle liv under naturens grænser.
I de senere år er det blevet varmere og varmere, og næste sommer bliver endnu varmere. Installerer vi alle aircondition bliver det endnu værre. Vi skal la’ vær’, og det skal vi til at lære. Det burde være det vigtigste emne i valgkampen.

Eigil Hansen, Torben Arendal, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Rasmus Kristiansen, Eva Kjeldsen og Jacob O anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er usolidarisk, at politisk lade boligmarkedet stige så meget og endda i DK ikke engang, at lade det være en skattepligtig stigning. Det er efter min mening en meget kapitalistisk tankegang. Det er som at tisse bukserne og give et kortvarigt super boost til økonomien, som bagefter sikkert får store negative konsekvenser. Jeg synes det er meget usolidarisk overfor en masse fremtidige generationer, for jeg tror, at folk får et meget højere forbrug når de får så mange flere penge, og fx kan bygge nye huse og sommerhuse, og sætte fx køkken og badeværelse i stand selvom det ikke er nødvendigt, og flyve en masse og købe flere og større biler og have et stort materialistisk forbrug. Og det er også meget usolidarisk overfor de førstegangskøbere som nu skal risikere meget mere når de køber, de er nok typisk nødt til at vælge de mere risikable lån for overhovedet at ha mulighed for at købe, de er sikkert nødt til at vælge de mere dårlige boliger for overhovedet at kunne købe, og de kommer til at have en meget højere månedlig ydelse, end dem der købte for bare 5-10 år siden. Og samtidig risikere de at blive teknisk insolvent med et meget højt beløb, hvis boligmarkedet falder igen, og fordi de nok i høj grad har været nødt til at vælge de mere risikable lån risikere de også, at deres boligomkostninger kan stige meget hvis renten stiger mere, fx hvis udlandet begynder at se de danske boligobligationer som mere usikre, fx hvis de ser det danske boligmarked som en boble.
Og boligmarkedet har skabt kæmpe ulighed i DK hvilket nok skader sammenhængskraften ret meget og øger polariseringen. Jeg synes det virker som om næsten alle danske politikere støtter boligmarkedet som det er nu, og jeg vil sige de politikere går ind for hyper kapitalisme på det område.

Lillian Larsen, Torben Arendal, Rasmus Kristiansen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Det er bydende nødvendigt at de 3 grønne indgår og smelter sammen med Alternativet. Partiet har en pointe for de er med i klima-forliget. Så de bør ikke nedlægge sig selv og trække sig fra den aftale for de andre skyld.
Ingen stemmer bør gå spildt i dette århundredes kedeligste valg!

Sat på spidsen så vil Eva Kjeldsens rædselsscenarie først indtræffe om et par milliarder år, når solen for begynder sin transformering til en rød kæmpestjerne med en overfladetemperatur, der vil brænde jorden af.

Hendes rædselsscenarie kan kun bruges til at skræmme livet af børn, unge og andre ubefæstede sjæle. Den slags rædselsscenarier er faktisk kontraproduktive i forhold til at tæmme fremtidige temperaturstigninger, fordi det er uhyre let at gøre grin med scenariet, og hermed tage luften ud af alvorlige bestræbelser på at mindske udledningen af drivhusgasser.

Det er ikke et rædselsscenarie. Det er realitet.

Lillian Larsen, Torben Arendal, Inge Lehmann og Jacob O anbefalede denne kommentar

Jeg tror det, folk ikke har fattet er, at klimaforandringerne afstedkommer, at man ikke kan opretholde en civilisation.

Der skal nok være nogen, der overlever, men man skal ikke regne med, at der er ressourcer og strukturer til at opretholde veje, elnet, vejrudsigt, post, skoler, ingeniører, læger, byggemarkeder, autoværksteder osv.

Det er det man skal billedliggøre danskerne. Der er jo ingen, der kan forstå hvad højere vandstand, tørke eller storme betyder. Indtil nu har vi jo et samfund, der kan reparere skaderne.

Men man har nu set, at mange af de store civilisationer forsvandt sammen med lokale klimaforandringer. De mistede simpelthen deres egen civilisations evner til at reparere, når ændringerne varede længere.

Dengang kunne de så flytte til andre regioner, altså datidens svar på økonomiske flygtninge, men hos os vil hele kloden være påvirket.

Og vores børnebørn kommer altså allerede til at mærke dem.

Et typisk eksempel på det vi kan forvente i den nære fremtid er, at der er mange somre som i år, som gør, at f.eks. de franske akraftværker ikke kan køre, fordi der ikke er noget kølevand i floderne.

Vi kan også forvente flere jordskred pga større skybrud, som ødelægger jernbanespor, motorveje, huse og broer så transporten og beboelse er forhindret i mange måneder. De har stadig ikke fået ryttet op i Ahrtal.

Det er dyrt, rigtig dyrt.

Og den kapitalisme vores politiske system understøtter, er den migorienterede og ikke den fællesskabsorienterede.

Så der tjener man på katastrofer og andres liden, mens forebyggende fællesskabssamarbejde står i vejen for indtjeningen.

Det er også det system, der understøtter planned obsolescence, til stor skade for ressourceranvendelsen og dermed miljøet.

Så det økonomiske system, der lige nu hyldes af mange af Folketingets politikere og andre, står i vejen for løsningerne.

Og derudover kæmper vi også med bundnaiv tillid hos danskerne og for at citere en, i forhold til, om han var bekymret over PFAS " nej hvis det var farligt havde politikerne jo forbudt det"

Tja man har vidst at det var skadeligt siden 1970erne.
https://www.theguardian.com/environment/2022/may/01/pfas-forever-chemica...

Og efter at have iagttaget vores politikeres benspænd de nu sidste 3 dekader er jeg blevet lige så pessimistisk som Morten Balling.

Hahaha uh her går det godt, se hvor vi sparer, vi kører 2 km/h langsommere på motorvejen.

Efter mig syndfloden, man må hyle med de ulve man er iblandt.

Eigil Hansen, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Rasmus Kristiansen og Jacob O anbefalede denne kommentar

@Eva Kjeldsen
Der er absolut ingen grund til at påstå, at "både planteriget og dyreriget ikke har overlever til denne fremtidens Noahs Ark". Det er nonsens og kontraproduktivt, og du kan ikke finde en eneste klimaforsker, der støtter påstanden. I modsat te tilfælde vil jeg gerne have en henvisning for nu at være lidt seriøs.

@Mogens Kjær
Dele af videnskaberne kan jo ikke længere følge med.
Habitatoptælling forestiller jeg mig ikke har været prioriteret.
Vi ved kun det som "drypvise" fortællinger udbreder.
F.eks. meterologerne har huller i deres viden om det vejr som er over Verdenen.
De har godt nok lige kortlagt Nordpolens kælvende is men mangler Antarktis og gletcherne.
Det sydfynske hav er som vanligt sten dødt. Det har fået Danmark Naturfrednings forening op af stolen forleden: kvælstof, cyanobakterier, svovlbrinte er hverdag og har været det i en menneskealder.

Der er grund til panik nu mens det hele "pludselig" koster mere og vi lige har været spærret inde i 2 år.

Biologerne ved godt at for mange eller for få er lige skadeligt. Vi mennesker fortrænger arter fordi vi er vokset fra 4 til 8 milliarder på 50 år. Vi fortrænger ikke kun, for vi æder alt på vores vej.

Thungberg sagde at huset brændte. Det brænder stadig så der til sidst ikke er en bjælke til bare den næste generation.

Eigil Hansen, Lillian Larsen og Jacob O anbefalede denne kommentar

@Anders Hüttel
Vi taler om seriøs klimaforskning og ikke ikke om forskellige løsrevne tanker, selv om de kan være interessante og velmente nok. Derfor ville det være bedst, hvis du argumenterede ud fra, hvad klimaforskningen har at byde på. Her finder vi den bedst mulige viden, og det er den, vi er nødt til handle ud fra. Ellers handler vi i blinde, skræmmer livet af folk, gør os selv til grin og bliver fuldstændig irrelevante for beslutningstagerne. Derfor skal vi lade være med at bilde folk ind, at planeten bliver ubeboelig og at arterne uddør som følge af drivhuseffekten.

Mogens Kjær arter uddør allerede og kommer til at uddø pga klimaforandringerne. Det viser biologernes undersøgelser. Vi er allerede nu vidner til den sjette masseuddøen.

Men du har da ret, at det ikke betyder, at alle dyr, planter, svampe, bakterier eller virus uddør.

Forandringerne går dog så hurtigt, at de fleste arter ikke kan holde med, så vi får hurtigt en meget fattigere diversitet. Mindre diversitet betyder også mindre evne til at klare vejrekstremer og sygdomme. Altså det som landmænd med monokultur legelides lider under.

Og ja folk i Ahrtal lever da stadig, men hvor mange gange tror du, et samfund kan klare, at skifte mellem ekstrem tørke, styrtfloder, jordskred, salt i grundvandet, forhøjet vandstand eller ekstreme storme.

Har et samfund råd til, at tilpasse digerne hver 50 år, når vandstanden stiger med nogle centimeter? Der er forskel på, at holde forhøjet vandstand ude ved vindstille end når der er orkan. Det skal så ske sammen med udgifter til alle de andre hændelser.

Ser du vores politikere forklare, at det er allerede nu, vi skal bruge milliarder, for at digerne er høje nok i 2100. De har ikke engang penge til jernbaner eller de syge.

Den seriøse klimavidenskab siger også, at vores vejr kommer på steroider. De folk, der arbejder med det udtrykker nu også, at de er fortvivlet, især over, at folk og politikerne lader stå til. Ligeledes er de overrasket over, hvor tidligt forandringerne sker.

Klimaforandringerne følger ikke de optimistiske scenarier.

Så dem, der er 5 år nu, kommer til at leve med helt andre forudsætninger end vi gjorde. Fordi selv om vi vitterligt vendte skuden nu, så vil det tage rigtig mange år før klimaforandringerne stopper eller bliver normal igen.

Dvs vores børn, børnebørn og oldebørn kommer allerede til at mærke konsekvenserne.

De ændringer, de ser ind i, har kostet tidligere civilisationer livet. Menneskerne der døde og flyttede. Oveni havde de kun lokale vejrekstremer, at forholde sig til.
Så hvor skal alle de 11 milliarder mennesker vi får i 2100 flytte hen til?

At der så går yderligere år, før deres oldebørn oplever vandet stiger endnu mere, vejret bliver endnu mere vildt og naturen endnu mere fattig gør det jo ikke bedre.

Fordi nåja sidst vi havde temperaturer som dem, vi ser ind i i 2100, var i Eem-perioden, der var havniveauet 5-7 meter over det nuværende. Men det bliver ikke mit eller mine børnebørns problem.

Så efter mig syndfloden.

Lillian Larsen, Mogens Kjær og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@ Inge Lehmann

Tak for dit svar. Nu er vi helt enige, og givetvis også enige i, at situationen er alvorlig, og at der nødvendigvis skal mere handling til allerede nu, hvis vi ikke skal løbe ind i særdeles alvorlige problemer efter 2.100. Det er skræmmende nok, uden at vi behøver ikke at tro på, at jorden bliver ubeboelig.

Der er såmænd ikke så lang tid til år 2100 . Kun godt 77 år, som er præcis min alder. Det giver mig en meget konkret forståelse af, hvor kort tid der egentlig er. Derfor er jeg superglad for de unges bestræbelser på at råbe politikerne og andre op. Men det skulle helst ikke gå ud over deres mentale sundhed.